Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/11-19   -   Pressemeddelelse

Core Property Management køber endnu 8.400 kvm. byggeret i Høje Taastrup C



Core Property Management har købt sit andet store byggefelt i den kommende bydel Høje Taastrup C. "Vi finder udviklingsplanerne for hele området gennemtænkte, og vi sætter stor pris på, at kommunens engagement i området er så stort, at rådhuset flyttes til Høje Taastrup C." siger Niels Lorentz Nielsen, adm. direktør i Core Property.

Core Property Management har investeret i endnu et byggefelt i den kommende bydel Høje Taastrup C. Denne gang drejer det sig om byggefeltet A13 med en byggeret på 8.400 kvm.

Tilbage i maj måned købte Core Property Management byggefeltet A12 med 10.000 kvm. byggeret i det samme byudviklingsprojekt.

Core Property Management investerer i Høje Taastrup C gennem sin nye investeringsfond, Core Bolig X, som har fokus på ejendomsprojekter i det storkøbenhavnske område. Den skal udnytte, at de københavnske omegnskommuner i kraft af deres nærhed til København vil nyde godt af den globale urbaniseringstrend, som koncentrerer økonomisk, social og kulturel udvikling i og omkring globale metropoler – som netop København.

Det gælder også Høje Taastrup C, der i disse år udvikles til en ny sammenhængende, mangfoldig og levende bydel på i alt 262.000 kvm. i området mellem shopping centret City 2 og trafikknudepunktet Høje Taastrup Station. Projektet repræsenterer en forvandling af Høje Taastrup. Bydelen bliver kommunens nye samlingspunkt, hvilket understreges af, at man også vil opføre et nyt rådhus her. I løbet af få år vil bydelen huse cirka 3000 nye borgere. Investeringer i nye erhvervsejendomme skal med tiden også tilføre Høje Taastrup C 4000 nye arbejdspladser.

"Hos Core Property ønsker vi at investere i boligprojekter, der henvender sig til almindelige danskere, og som derfor har en husleje, der er til at betale. Det bliver muligt i begge vores boligprojekter i Høje Taastrup C. Vi finder udviklingsplanerne for hele området gennemtænkte, og vi sætter stor pris på, at kommunens engagement i området er så stort, at rådhuset flyttes til Høje Taastrup C." siger Niels Lorentz Nielsen, adm. direktør i Core Property.

Core Property Management planlægger, at der på A13 skal opføres en karrébebyggelse, hvor vægten vil være på tre-værelses lejligheder på 70-84 kvm. Arkitekten er endnu ikke udpeget.

Byggeriet forventes først at gå i gang med udgangen af 2020, dels fordi lokalplanen endnu er under udarbejdelse, dels fordi der skal flyttes en række store forsyningsledninger inden byggegrunden kan frigives.

Bag Høje Taastrup C står Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C. Selskabet ejes af Høje-Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre og Ejendomsselskabet ATPFA II Invest P/S (ejet af ATP og PFA).

Administrerende direktør er Lars Bloch, der på selskabets vegne glæder sig over at Core Property Management ser den nye bydels potentiale.

”Det er to meget attraktive grunde, som Core Property Management har købt. Vi er naturligvis glade for, at de kan se potentialet i Høje Taastrup C, som bliver et attraktivt og prisvenligt alternativ til både familier, der allerede bor i Høje Taastrup, og til - eksempelvis - familier i København, der gerne vil have råd til mere plads og mere grønt. Vi kan nu snart melde udsolgt. Der er kun et par enkelte byggefelter tilbage. De fleste er blevet solgt i år,” siger Lars Bloch.



Relevant information

Høje Taastrup C - hjemmeside
https://højetaastrupc.dk

Core Property Management hjemmeside
http://coreproperty.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C P/S
Høje Taastrup Boulevard 19
2630 Taastrup, Danmark

  70 60 21 11
  23 26 00 30

https://højetaastrupc.dk

Modtag nyheder fra Høje Taastrup C på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater