03/09-20
-
Pressemeddelelse
Phlake giver drive-in koncert i Høje Taastrup C
To af Danmarks dygtigste musikere bliver de første til at til at sætte fokus på at kultur og bylivsaktiviteter bliver et omdrejningspunkt for Høje Taastrups nye, levende bydel
Et af Danmarks største og internationale musiknavne, R&B-duoen Phlake, giver den 10. oktober 2020 som de første et brag af en akustisk drive-in koncert i Høje Taastrup C. Billetterne sættes til salg den 3. september 2020 kl.10.00 på hjemmesiden højetaastrupc.dk.
Phlake udgav tidligere på året albummet ”The Illegal Download of Your Soul”, som musikbladet Gaffa allerede har udråbt til et af 2020’s absolut bedste albums og kvitteret det med seks stjerner. Deres musik er kort sagt gået rent ind siden 2015, hvor de udkom med deres debutsingle ’So Faded’ og de efterfølgende hits ’Pregnant’, ’Angel Zoo’, ’The Rascal’, ’Ikea Episodes’ og mange flere.
Bag koncerten står Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C i samarbejde med Taastrup Teater & Musikhus samt City 2. Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C ejes af Høje-Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre og Ejendomsselskabet ATPFA II P/S.
”Vi laver denne koncert for at sætte fokus på, hvad det er for en ny by, der opføres, og hvad den kommende bypark kan bruges til. Dette er kun begyndelsen. Når bydelen står færdig, er det meningen, at den kommende bydelsforening skal stå for at gennemføre bylivsaktiviteterne. For at sikre, at kulturen og bylivet fortsætter, når byggeriet skyder op, og beboerne flytter ind, vil der årligt blive afsat i niveauet 750.000 kr. årligt til formålet” siger Lars Bloch, adm. direktør i Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C. Han lægger ikke skjul på, at det er lidt af et scoop at have fået Phlake til at komme og give den første koncert.
Startskud til flere oplevelser i Høje Taastrup C
Ved koncerten, der afholdes på parkeringspladsen ved City 2, vil der blive plads til 281 biler. Da der kan være mindst fire personer i hver bil, vil der være plads til over 1000 koncertdeltagere, der vil få en uforglemmelig koncertoplevelse.
Koncerten er et af de første af mange kommende initiativer, der skal sætte Høje Taastrup C på landkortet. Lige nu er Høje Taastrup C en stor byggeplads. De første beboere vil dog allerede om et års tid kunne flytte ind i den ambitiøse og bæredygtige bydel, som er udtænkt af COBEs internationalt anerkendte og prisvindende arkitekter.
Høje Taastrup C ligger i området mellem City 2 og Høje Taastrup station. Her vil den nye bydel med mere end 1200 nye boliger og godt 3000 beboere skyde op omkring en grøn bypark, der kommer til at være samlingspunkt for beboerne. Gennem byparken kommer verdens (formentlig) længste skaterbane, tegnet af den verdenskendte danske mesterskater Rune Glifberg og hans arkitektmakker Ebbe Lykke, til at løbe.
Phlake Akustisk Drive-in Koncert i Høje Taastrup C afholdes 10. oktober 2020 kl. 14.00 på P16 ved Rød Indgang, parkeringspladsen syd for City 2. Billetter kan købes via hjemmesiden højetaastrupc.dk – prisen pr. personbil er 150 kr.
For uddybende information og interview:
For Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C:
Lars Bloch, direktør, CEO, cand.jur.
Tlf. +45 7060 2111
Tlf. +45 2326 0030 - mobil
Mail: Lars@hoejetaastrupc.dk
Relevant information
Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C
https://højetaastrupc.dk
Phlake
http:// http://phlakemansion.com/
Firma
Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C P/S
Høje Taastrup Boulevard 19
2630 Taastrup,
Danmark
70 60 21 11
23 26 00 30
https://højetaastrupc.dk