Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/08-21   -   Pressemeddelelse

Høje Taastrup C melder alt udsolgt: De sidste to boliggrunde solgt til investor fra Roskilde



Adskillige år forud for planen kan den nye bydel Høje Taastrup C beliggende mellem Høje Taastrup Station og City2 melde ud samtlige boligfelter nu er solgt. Det sker efter en investor fra Roskilde har skrevet under på købsaftale på felterne A19 og A20. Bydelens første beboere forventes at flytte ind i foråret 2022. De kan se frem til at bo i Cobe-designede byrum i verdensklasse

Det er en glad Lars Bloch, adm. direktør for Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, der efter salg af de sidste to boligbyggefelter i den kommende centrale bydel i Høje Taastrup på noget nær rekordtid kan melde alt udsolgt. Køberen af de sidste ledige arealer er Willaume Ejendomme, der har købt A19 og A20.

”Jeg er meget tilfreds med at kunne melde alt udsolgt. Vi er langt foran planen. Jeg tror, denne succes skyldes, at Høje Taastrup C er et attraktivt projekt, som sætter kvaliteten i højsædet,” siger Lars Bloch.

Den nye bydel, designet af arkitektfirmaet Cobe, skal i de kommende år tiltrække ressourcestærke københavnske børnefamilier, der vil væk fra små og dyre boliger i det indre København. De lokkes ikke mindst med mere bolig for pengene og klimasikret dansk byrums-design i verdensklasse.

A19 og A20 ligger placeret i bydelens østlige ende på hver sin side af Bornholms Alle.

”Vi er meget glade for, at Høje Taastrup C har udvalgt Willaume Ejendomme til at udvikle de sidste to grunde i den nye bydel. Vi vil bygge ejerboliger, fordi størstedelen af de boliger, der bygges, i Høje Taastrup C er lejeboliger. På den måde bidrager vi til at skabe en mere blandet bydel,” siger Michael Willaume, der står bag Willaume Ejendomme.

Antallet af boliger, som Willaume Ejendomme vil opføre er endnu ikke fastlagt. Men det er sikkert, at der bliver tale om DNGB Guld-certificerede byggerier med egne parkeringsløsninger. Arkitekt på de nye boliger bliver Aarhus-tegnestuen Friis & Moltke Architects.

Med salget af felterne A19 og A20 vil hele boligdelen af Høje Taastrup C nu kunne blive bygget færdig inden for de kommende par år. De første boliger vil stå klar til at tage imod de første beboere i foråret 2022. Willaume Ejendommes boliger forventes at stå klar til indflytning i løbet af 2024.

Arealudviklingsselskabet for Høje Taastrup C, som står for udviklingen af den nye bydel, ejes af Danske Shoppingcentre (Danica Ejendomme og ATP Ejendomme), Ejendomsselskabet ATPPFA (ATP-ejendomme og PFA) og Høje-Taastrup Kommune.

***

Her gives det samlede overblik over de kommende boliger i Høje Taastrup C.
Aktuelt er følgende byggerier i støbeskeen:

PFA bygger på byggefelterne A05 og A07 i alt 157 boliger fordelt på 47 2-værelses, 75 3-værelses og 35 4-værelses lejligheder, der vil stå klar til indflytning juli 2022. Arkitekt: Norconsult-KHS og ThingBrandt Landskab. Byggeriet bliver DGNB-Guld certificeret.

Balder Danmark bygger på byggefeltet A10 i alt 107 boliger - 27 2-værelses, 38 3-værelses og 42 4-værelses lejligheder, der skal stå klar til indflytning juni og august 2022. Arkitekt er Mangor & Nagel.

Balder Danmark bygger dertil på byggefelt A17 i alt 124 boliger – 43 2-værelses, 46 3-værelses og 35 4-værelses lejligheder, der skal stå klar til indflytning i november 2022 og januar 2022. Arkitekt er Mangor & Nagel.

Core Property Management bygger på byggefelt A12 i alt 151 boliger, 37 2-værelses, 32 2½-værelses, 75 3-værelses, 5 3½ værelses og 2 4-værelses lejligheder, der skal stå klar til indflytning januar 2023. Projektet tegnes Vilhelm Lauritzen.

Core Property Management skal desuden opføre boliger på byggefelt A13. Her skal der opføres i alt 131 boliger, der skal stå klar til indflytning sommeren 2023. Projektet tegnes af Link Arkitekter.

A21 Taastrup ApS bygger på byggefelt A21 i alt 166 boliger fordelt på 54 2-værelses,
136 3-værelses og 36 4-værelses lejligheder, der skal stå klar til indflytning i juli 2023. Projektet tegnes af Holscher Nordberg.

Calum bygger på byggefelterne A03 og A04 i alt 204 boliger fordelt på 68 2-værelses og 136 3-værelses lejligheder, der skal stå klar til indflytning i januar-februar 2024. Projekterne tegnes af KANT Arkitekter.

På byggefelterne A09, A11, A14 og A16 skal REKA Gruppen opføre 64 rækkehuse og 42 lejligheder, der er tegnet af WE Architecture, mens DOMEA på samme byggefelter skal opføre 86 almene boliger i fire punkthuse. Heraf et punkthus som seniorbofællesskab. DOMEA’s projekt er tegnet af Mangor & Nagel Arkitekter.

Willaume Ejendomme Udvikling vil på byggefelt A 19 og A20 udvikle DNGB GULD-certificerede ejerboliger med egne parkeringspladser i konstruktionen. Forventet indflytning i løbet af 2024.

Felterne A1, A2, A18, A22, A23 og A24 er afsat til erhvervsbyggeri. På byggefelt A8 opføres Høje Taastrup Kommunes nye rådhus. På A6 bygges et P-hus.


For uddybende information og interview, kontakt venligst:

Lars Bloch, Direktør, CEO, cand.jur., Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C:
+45 - 70 60 21 11
+45 - 23 26 00 30
lars@hoejetaastrupc.dk


Relevant information

Høje Taastrup C - hjemmeside
https://højetaastrupc.dk/kom-og-oplev-tessa-til-live-drive-in-koncert/

Høje Taastrup C - Facebook-side
https://www.facebook.com/MulighedernesBy


Billeder


Pressekontakt


Firma

Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C P/S
Høje Taastrup Boulevard 19
2630 Taastrup, Danmark

  70 60 21 11
  23 26 00 30

https://højetaastrupc.dk

Modtag nyheder fra Høje Taastrup C på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater