Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/08-19   -   Pressemeddelelse

Erfarne kræfter investerer i branchens underdog



Nye partnere træder ind i Byggeprojekt.dk: Et stort potentiale, lyder det fra de nye partnere Jens Slott Johansen og Thomas Egelund. En ny vækst-strategi skal fokusere på både teknisk udvikling og opkøb, ligesom udenlandske markeder skal åbnes op.

Det er to erfarne herrer, som i dag træder ind i partnerkredsen hos projektweb og udbudsplatformen Byggeprojekt.dk i Greve. Sammen med stifter Thomas Bøgh vil de nu sætte turbo på udvikling, salg og markedsføring for at tage kampen op mod markedets dominerende aktører.

”Jeg er virkelig glad for, at Jens og Thomas træder ind i Byggeprojekt.dk som led i vores fremtidige udviklingsrejse. Jens stiftede markedsresearch-virksomheden Byggefakta fra grunden, og med Thomas i bestyrelsen tog han den fra start-up til Gazelle-virksomhed med i dag mere end 70 ansatte og absolut førerposition i sin niche. Det er dén erfaring, som vi skal bruge til at geare Byggeprojekt.dk til videre vækst”, siger adm. direktør Thomas Bøgh.

Jens Slott Johansen har da også blikket rettet stift mod opbygningen af en professionel salgsorganisation som noget af det første:
”Thomas Bøgh har med Byggeprojekt.dk formået at skabe, hvad jeg anser for branchens bedste projektweb-løsning; fleksibel, enkel, brugervenlig og konkurrencedygtig i pris. Det, der har manglet, er en større salgsorganisation, som kunne brede det yderligere ud i markedet”, siger Jens Slott Johansen.

Han anser derfor, at Byggeprojekt.dk har potentialet til at øge sin omsætning betragteligt og mangedoble sin vækst inden for få år.
Den vurdering deler hans nye med-partner Thomas Egelund. Han er netop vendt hjem fra Kina og en stilling som CEO og medejer i BergJet, der fremstiller industrielle ventilatorer til det internationale projektmarked.

”Byggebranchen befinder sig i en brydningstid, hvor digitalisering af analoge arbejdsgange kun er toppen af isbjerget. Potentialet for intelligent data-anvendelse ligger allerede latent i platforme og strukturer som dem, Byggeprojekt.dk har opbygget. Det potentiale skal vi forløse til gavn for kunderne, og det kan vi nu bedre gøre med de kræfter, som er gået sammen, ”siger Thomas Egelund.

Fakta:
• Byggeprojekt.dk tilbyder en professionel internetbaseret projektweb, som understøtter alt lige fra udbud og licitation til projekteringsforløb, opførelse, aflevering samt arkiv til ejendomsportefølje. Platformen håndterer byggeprojekter og udbud fra 100.000 kr. til over 5 mia. kr. på en nem og enkel måde.
• Kunderne håndterer forskellige former for byggeprojekter på platformen. Lige fra renovering og nybyggeri af boliger, erhverv, skoler/andre offentlige institutioner, metrobyggeri, plejecenter, Letbane, industri, hotel, kontor og butikker.
• Kunderne er offentlige og private bygherrer, forsyningsselskaber, ejendomsforvalter, developer, transportselskaber, pensionsselskaber, arkitekter, rådgivere samt hoved- og totalentreprenører.

For yderligere informationer kontakt venligst:
Thomas Bøgh, adm. direktør – tlf. 20 70 14 70
Jens Sloth Johansen, bestyrelsesformand – tlf. 22 47 74 16
Thomas Egelund – tlf. 42 63 00 15

Billede tekst: tv: Jens Slott Johansen, i midten Thomas Bøgh, th: Thomas Egelund.

Relevant information

Byggeprojekt.dk
http://www.byggeprojekt.dk


Billeder


Pressekontakt

Jens Slott Johansen
  22477416
  22477416

Firma

Byggeprojekt.dk ApS
Sluseholmen 1
København Sv, Danmark

  71747441
  22477416

www.byggeprojekt.dk

Modtag nyheder fra Byggeprojekt.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater