Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/12-19   -   Pressemeddelelse

Gribskov-pensionister besøger privat plejehjem i Frederikssund



Attendo stopper med hjemmepleje i Gribskov Kommune og markerede det med bustur og middag for 100 af borgerne.

Efter 13 års virke med hjemmepleje i Gribskov Kommune stopper pleje- og omsorgsvirksomheden Attendo. Flere tusinde borgere er i den periode blevet plejet af Attendos medarbejdere. For begge parter er det derfor med en vis vemod, at det nu slutter. Attendo ville gerne sige farvel med manér, så firmaet havde inviteret borgerne i Gribskov til farvelfest i form af en udflugt til Frederikssund, hvor Attendo Lærkevej Friplejehjem åbnede i juni.
- Invitationen til Frederikssund blev så positivt modtaget, at vi måtte arrangere en ekstra tur. Så i alt har flere end 100 Gribskov-borgere været på besøg i Frederikssund. Og vi har fået så mange positive tilkendegivelser, at man bliver helt varm om hjertet. Interessen og opbakningen er derfor et velfortjent skulderklap til vores medarbejdere, der har gjort en fantastisk indsats i Gribskov gennem mange år, siger Angelica Pedersen, virksomhedschef for Attendo i Græsted og Helsinge.

Attraktive faciliteter
Deltagerne fik en tur over den nye Kronprinsesse Marys Bro, inden busserne stoppede ved det nye plejehjem midt i Frederikssund. Her ventede personalet med forloren hare og en stor Attendo-lagkage i lokalerne på 3. sal. På vej op kunne pensionisterne og deres ledsagere se nogle af de mange faciliteter, som huset er udstyret med, bl.a. spa-bad, plante-rum og fitness-udstyr.
- Både de ældre og deres pårørende har været meget begejstret for stedet, og flere udtrykte stor interesse for at få en bolig her, siger Susanne Lidsmoes, daglig leder for Lærkevej Plejecenter.

Friplejehjemmet er indrettet med 72 boliger og er det største af tre plejehjem, som Attendo Danmark driver. De to andre er Udsigten Plejecenter i Gribskov Kommune med 28 boliger og Vonsildhave Plejecenter ved Kolding med 60 boliger.

Stor interesse for private plejeboliger
På Lærkevej er lidt over 30 af de 72 boliger nu taget i brug. Susanne Lidsmoes forklarer, at det er en helt bevidst strategi at tage huset i brug i etaper, så hverdagen når at falde på plads for beboere og medarbejdere. Samtidig giver det også tid til at rekruttere det rette personale.
- Hvad angår beboere, er vi blevet modtaget med stor interesse. Der går ikke en dag, uden at vi får henvendelser eller har gæster på rundvisning. Vi tager imod borgere fra alle kommuner. Hvis hjemkommunen har visiteret dem til en plejehjemsplads, er de meget velkomne hos os. Og det er ikke dyrere at bo på Lærkevej end på et kommunalt plejehjem, understreger Susanne Lidsmoes.
Attendo har cirka 140 medarbejdere i Gribskov Kommune. Omkring 80 har sagt ja til at blive virksomhedsoverdraget til de aktører, som nu skal stå for hjemmeplejen. Et par medarbejdere vil indgå i staben på Attendo Lærkevej Friplejehjem.

Relevant information

Attendo
http://www.attendo.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Attendo
Bredgade 30
1260 København K, Danmark

  +46 70 509 77 61

https://www.attendo.dk/

Modtag nyheder fra Attendo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater