01/05-20
-
Pressemeddelelse
Lærkevej nomineret til Årets Sundhedsbyggeri 2020
På et plejehjem skal man leve, mens man lever. Dét er filosofien for Frederikssunds nye friplejehjem Lærkevej, der er nomineret til Årets Sundhedsbyggeri 2020, som hylder inspirerende sundhedsbyggerier rundt om i landet
Bare fordi man kommer på plejehjem, skal man ikke sidde i en lænestol og falde hen. Dét er filosofien hos friplejehjemmet Lærkevej i Frederikssund, der er nomineret til Årets Sundhedsbyggeri 2020.
Det centrale i opførelsen af plejehjemmet, der har 72 boliger og fællesarealer fordelt på knap 5.400 m2, har været at sikre høj trivsel og livsglæde gennem oplevelsesrige rum og fællesaktiviteter, der indbyder til en aktiv og varieret hverdag. Store terrasser, spa, træningsfaciliteter og hyggelige fællesområder er således blot nogle af de mange muligheder, som de ældre borgere kan opleve på Lærkevej.
Anerkendelse skaber motivation
De oplevelsesrige rum og mange aktiviteter er en integreret del af velfærdvirksomheden Attendos koncept for friplejehjem. Lærkevej er Attendos første friplejehjem i Danmark, og derfor glæder man sig ekstra meget over nomineringen.
- At være en ud af fire nominerede til Årets Sundhedsbyggeri er en fantastisk anerkendelse af visionerne og idéerne bag udformningen af Attenods koncept for friplejehjem. Filosofien er, at også bygningerne skal bidrage til at styrke livsglæde, fælleskaber og trivslen blandt beboerne, fortæller direktør Søren Andersen fra Attendo og uddyber:
- Lærkevejs arkitektur er designet ud fra vores mangeårige erfaring med plejehjemsdrift i Norden. Derfor er indretningen udformet som et H for at reducere de antal skridt, som medarbejderne skal gå, så tiden bliver brugt på at pleje beboerne og ikke på at gå. Herudover tager plejehjemmet afsæt i at matche områdets arkitektur, så Lærkevej bliver en integreret del af lokalsamfundet.
Prisuddeling vigtig under corona
Prisen for Årets Sundhedsbyggeri uddeles hvert år til et sundhedsprojekt, som kan inspirere andre, der opfører sundhedsbyggerier i Danmark. Nohrcon står bag prisuddelingen, der uddeles for 3. gang den 18. maj i år – og som ifølge kommunikation- & marketingchef Peter Green fra Nohrcon er endnu mere aktuel i forbindelse med corona-situationen.
- Corona minder os alle om, hvor vigtigt det er med et veludrustet, men også velindrettet sundhedsvæsen. Vi skylder alle dem, der har deres daglige gang på landets hospitaler, sygehuse og plejehjem, at faciliteterne er endnu bedre gearet til lignende situationer fremadrettet, siger Peter Green Melgaard.
Modvirker ensomhed
Særligt det at opføre et byggeri med afsæt i at styrke sammenholdet blandt beboerne, mener Søren Andersen understøtter arbejdet med at modvirke ensomhed.
- Ensomhed rammer mange – også selvom de har mennesker omkring sig. Ved at bringe mennesker sammen på ny måde og tilbyde varierende aktiviteter, skabes nogle særlige fællesskaber og ofte også et mere levende engagement fra beboerne, så livsglæden øges. Hele idéen er at skabe et friplejehjem, der skaber oplevelser og styrker livsglæden, og det synes, vi er lykkedes rigtig godt, siger Søren Andersen.
Han fremhæver samtidig, at nabobygningen til plejehjemmet består af ældreboliger, planen er at integrere beboerne her i aktiviteter på plejehjemmet. På den måde inviterer Lærkevej lokalsamfundet ind.
Friplejehjemmet blev indviet juni 2019. Bag projektet står udover Attendo, Scandinavian property development som bygherre, Myhlenberg Byg A/S som totalentreprenør og Bjørk & Maigård ApS som arkitekt.
Fakta om Attendo Lærkevej Plejecenter
• Attendo Lærkevej Plejecenter åbnede i juni 2019.
• Lærkevej ligger i det naturskønne Nordsjælland centralt i Frederikssund mellem Sillebroen og Kalvøen.
• Plejecentret består af 70 lejligheder, heraf to parboliger, og hyggelige fællesområder både inde og ude.
• Lærkevej har blandt andet træningsfaciliteter, lækkert spa-lokale med badekar, der også kan anvendes til brugere med behov for lift, flere altaner og to store fælles tagterrasse.
Fakta om Attendo
• Attendo leverer velfærdsydelser til personer med handicap samt omsorg til udsatte børn og deres familier samt ældrepleje. I Danmark har Attendo været en stabil partner for kommunerne siden 1996. I dag samarbejder Attendo blandt andet med Frederikssund, Greve, Gribskov, Kolding, København og Vejle om leverance af hjemmepleje, og plejehjem.
• Attendo er Sveriges ældste pleje- og omsorgsvirksomhed, der blev grundlagt i midten af 80´erne. I dag har koncernen godt 24.000 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Virksomheden er børsnoteret i Stockholm.
• Virksomheden er kendt som pioner inden for velfærdsydelser. Attendo var således den første i branchen til at udgive et kvalitetsregnskab, hvor alle virksomhedens kvalitetsdata er samlet. Alle medarbejdere er involveret i kvalitetsarbejdet, der drejer sig om at udføre, følge op og udvikle på kvaliteten i hele virksomheden.
Relevant information
Attendo
http://www.attendo.dk
Pressekontakt
Catrine Eisenreich
Bureaudirektør, Lindskov Communication
42208273
Lindskov Communication
70261979