Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/08-20   -   Pressemeddelelse

Morten Østergaard besøgte Vonsildhave plejehjem



I forbindelse med debatten om værdig ældrepleje besøgte den radikale leder Morten Østergaard det private plejehjem Attendo Vonsildhave. Toppolitikeren fik et indtryk af, hvordan plejecenteret håndterer corona-smittede beboere og besøg fra pårørende under de mere restriktive forhold

Mens debatten raser over landet om plejen af vores ældre, er en række politikere lige nu på vej for at få et indblik i hverdagen på landets plejecentre. En af dem er den radikale leder og tidligere økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, der fredag besøgte det private plejecenter Attendo Vonsildhave i Kolding for at få inspiration til det politiske arbejde.
- Det ligger mig utroligt meget på sinde at komme ud og se, hvordan tingene foregår i praksis i plejesektoren. Det vigtigste er jo, at personalet på det enkelte plejecenter udfører deres opgaver med høj faglighed, empati, nærvær og professionalisme, så både beboerne, de pårørende og vi som politikere og myndigheder kan være trygge ved, at beboerne har det godt og passes med etik og værdighed, siger Morten Østergaard, der især var interesseret i, hvordan plejecentrene sikrer høj trivsel og livskvalitet for beboerne under de mange corona-restriktioner.

Blandt de 95 beboere på plejecenteret besøgte Morten Østergaard er 94-årige Kalle, der overlevede sin kone, som blev smittet og døde af corona.
- Jeg er meget taknemmelig for den kærlige pleje og omsorg, som jeg og min nu afdøde kone har oplevet her på Vonsildhave. Det har været en rigtig hård tid, men ikke mindst det søde personale har gjort tiden nemmere at komme igennem. Jeg savner min kone rigtig meget, men er samtidig taknemmelig for at være i liv, fortæller Kalle.

En anderledes hverdag
Landets plejecentre har været påvirket af nedlukning under covid-19 smitten, hvor mange ældre har været i karantæne eller isoleret for at beskytte dem mod den farlige virus. Trods restriktioner om både besøg og fællesaktiviteter har Attendo Vonsildhave forsøgt at skabe så normale forhold som muligt. For eksempel var plejehjemmet blandt de første til at introducere dialog med pårørende via ipad. Hos Attendo er man glad for politikernes opmærksomhed og interesse.
- Vi er utroligt glade for besøg fra politikere, så vi kan vise den forskel, vi prøver at gøre i hverdagen for beboerne. Morten stillede gode spørgsmål til både medarbejdere og beboere og virkede oprigtigt interesseret i trivslen hos os. Jeg håber, han har fået et godt indtryk og har fået noget brugbart til det politiske arbejde, siger virksomhedschef Ditte Korsgaard fra Attendo.

Værdig ældrepleje
Ved finanslovsforhandlinger i efteråret forventes bevillingerne til ældresektoren at være på dagsordenen, ligesom modellen for tilsyn på plejehjem, hvor der i dag både er kommunale og statslige tilsyn, forventes at blive drøftet.
- En vigtig forudsætning for at drøfte både økonomi, struktur og indhold er, at vi som lovgivere får et indtryk af hverdagen og virkeligheden på landets plejecentre. Besøget i dag har givet mig god inspiration til det videre politiske arbejde. Det er mit indtryk, at medarbejderne og personalet her på Vonsildhave gør det rigtig godt, og at beboerne trives, slutter Morten Østergaard.


Relevant information

Attendos hjemmeside
https://www.attendo.dk/enhed/attendo-vonsildhave-plejecenter


Billeder


Pressekontakt

Søren Andersen
Adm. direktør

Firma

Attendo
Bredgade 30
1260 København K, Danmark

  +46 70 509 77 61

https://www.attendo.dk/

Modtag nyheder fra Attendo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater