Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/01-21   -   Pressemeddelelse

Øget fokus på nærvær forhindrer ensomhed hos plejehjemsbeboere



Med skærpede regler om besøg på de danske plejehjem kan ensomhed hos beboerne hurtigt opstå. På plejehjemmet Udsigten i Græsted har øget fokus på nærvær, kreativitet og aktiviteter dog skabt et stærkere fællesskab, der skal viderebringes efter corona

På Attendos plejehjem Udsigten er det ikke kun kampen mod corona, der udspiller sig i øjeblikket. Det seneste år har det også været afgørende at kæmpe mod ensomhed hos beboerne, der pludselig ikke har samme muligheder for besøg. Selvom plejehjemmet ønsker sig en hverdag uden corona, så har omstændighederne krævet nytænkning – og resultatet af det skal bringes med videre.
- Det seneste år har der foruden de sundhedsmæssige tiltag været et enormt behov for endnu større kreativitet og nytænkning for at skabe god trivsel og en spændende hverdag for beboerne. Selvom vi helst ville være foruden corona, så har det også bragt noget godt med sig. Både medarbejdere og beboere har været kreative, brugt mere tid sammen og der er blevet skabt et endnu stærkere fællesskab, fortæller Louise Ivanhoe Nielsen, der er virksomhedschef på Udsigten.

Louise Ivanhoe Nielsen og medarbejderne fortæller, at beboerne imellem også har fået et stærkere bånd til hinanden og mange har skabt små fællesskaber med fokus på forskellige interesseområder. Plejehjemmet Udsigten har 28 lejligheder, hvoraf tre i øjeblikket står tomme og er klar til indflytning af nye beboere.

Lavt sygefravær frigiver tid
Beboerne på Udsigten har ligesom resten af Danmark også været nødsaget til at finde på nye hobbyer og aktiviteter under corona.
- Vi har altid haft fokus på aktiviteter, der skaber glæde for beboerne. Dog griber vi nu aktiviteterne anderledes an. Før tog vi en tur i Zoologisk Have, mens vi i dag bliver nødt til at blive inde på plejehjemmet eller være udendørs – og den præmis har faktisk spækket idegenereringen. Vi har haft meget glæde af besøgshunde, udendørs kirkekor, gymnastik og grillaftener – og så er banko som altid et stort hits. Man kan kun strikke et vis antal bluser og gå et vis antal kilometer, før garnet er brugt op og fødderne ømme – og derfor har der været behov for kreative ideer, fremhæver Bitten Nielsen, der er ansvarlig for aktiviteter på plejehjemmet.

Plejehjemmet Udsigten har formået at bryde corona-mønsteret i plejesektoren med højt sygefravær. Fra februar til august 2020 har man præsteret et gennemsnit på under 1%, som dækker over små udsving mellem 2% og helt ned til 0,3% i de bedste måneder. Usædvanligt lave tal for plejesektoren, både når man ser på private og især offentlige plejehjems tal for sygefravær. Det har ifølge Louise Ivanhoe Nielsen netop givet plads og endnu vigtigere tid til at sætte fokus på beboernes trivsel og behov.

Ekstra nærvær som følge af corona
I øjeblikket kan beboerne kun få besøg af et familiemedlem – og selvom plejehjemmet Udsigten har været kreative med udendørs pavilloner og varmelamper, der tillader besøg af flere familiemedlemmer, er det ikke altid nok. Derfor har medarbejderne prioriteret at træde til og skabe nærvær for at forhindre ensomhed.
- Vi er jo ikke deres søster, søn eller barnebarn, men vi gør vores ypperste for at træde til og udfylde den plads, som omstændighederne sætter en stopper for. Nærværet gælder selvfølgelig ikke kun under corona, men det har af naturlige årsager krævet ekstra opmærksom det seneste år, fortæller Louise Ivanhoe Nielsen.

Da Udsigten er et mindre plejehjem med 28 lejligheder, har beboerne glæde af et fast team af medarbejdere og velkendte ansigter. Det giver også plads til individuelle relationer og fokus på det enkelte behov.


Relevant information

Attendos hjemmeside
https://www.attendo.dk/


Billeder


Pressekontakt

Søren Andersen
Adm. direktør

Firma

Attendo
Bredgade 30
1260 København K, Danmark

  +46 70 509 77 61

https://www.attendo.dk/

Modtag nyheder fra Attendo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater