04/12-19
-
Pressemeddelelse
Bekæmp plastforurening i verdenshavene – køb en Ocean Bottle
Med en Ocean Bottle stopper I jeres forbrug af engangsplastflasker og støtter samtidig indsamlingen af forurenende plast via den prisvindende organisation Plastic Bank.
”Når medierne svømmer over af skrækhistorier om massiv plastforurening i verdenshavene, er det nemt at føle sig magtesløs. Men faktisk kan I som virksomhed på nem og effektiv vis bidrage til at skabe et renere havmiljø.”
Sådan lyder det fra Lise Greve, direktør i og ejer af webshoppen grevegaver.dk, der sælger en bred vifte af bæredygtige firmagaver og nu har fået The Ocean Bottle i sit produktsortiment:
”Jeg er selv mere til at handle end at resignere. Derfor har jeg længe været på udkig efter en vej til at gøre en aktiv indsats for at mindske plastforureningen, og nu kan jeg med tilfredshed fortælle, at jeg har fået en aftale om at sælge flasken The Ocean Bottle. Den hjælper os både til at leve mere bæredygtigt i dagligdagen – og give et effektivt bidrag til at mindske den verdensomspændende plastforurening.”
Med The Ocean Bottle Undgår man at købe vand i engangsplastflasker, og samtidig støtter man et
perspektivrigt samarbejde med den prisvindende organisation Plastic Bank, der har som mission at stoppe plastforureningen. Det sker blandt andet ved at opbygge teams af såkaldte plastsamlere i en række udviklingslande. – Indtil videre i Haiti, Indonesien, Brasilien og Filippinerne.
Ved køb af et styk Ocean Bottle, finansierer I indsamlingen af 11 kilo plast, hvilket svarer til 1.000 plastflasker, oplyser Lise Greve, der mener, at det fx var fuldt fortjent, at Plastic Bank i 2017 modtog UN Climate Solutions Awards for et visionært initiativ i Haiti, hvor fattige mennesker belønnes for at indsamle og aflevere plast til en række genbrugsstationer. Herigennem sættes der en stopper for forureningen, og plasten genanvendes, mens fattige mennesker får en bedre levestandard ved at indsamle den forurenende plast i naturen. Lønniveauet i de udsatte områder stiger tre-fem gange, hvilket gør det muligt at sende deres børn i skole og få sygesikring.
22 millioner kilo havplast om dagen
Den globale udfordring er, at mængden af havplast vokser med 22 millioner kilo hver evig eneste dag. Mere end 80% af havets plast kommer fra områder, der mangler infrastruktur til at genanvende plasten. Plastaffaldet tømmes i de lokale floder, fordi der ikke findes noget bedre alternativ, og det betyder, at plastik ender i vores have.
Se plast som en økonomisk ressource
”Skal der for alvor sættes en stopper for denne udvikling, handler det om mere end fx at rense en enkelt strand. For næste dag vil stranden ofte være lige så beskidt som før. Det er derfor genialt tænkt at belønne plastsamlere for at opsamle plasten i stedet for, at de bare smider plasten ud. Engangsplastflasken bliver dermed gjort til en værdifuld genstand, der kan genanvendes og tjenes penge på,” siger Lise Greve og tilføjer, at der i kølvandet på EU´s nye plastdirektiv, som forbyder brugen af engangsplastik fra 2021, er et stigende antal virksomheder, der gør op med engangsplast.
Hun nævner tre aktuelle eksempler:
• Verdens største fødevareproducent, Nestlé, vil inden 2025 udfase al brug af ikke-genanvendeligt plastik. Samtidig lover virksomheden at satse på at udvikle bæredygtig emballage og finde nye måder at bekæmpe plastaffald på.
• Den danske fodboldklub FCK har meldt ud, at man vil begynde at udfase krus af engangsplast, når der serveres øl og sodavand ved kampe.
• Og Føtex vil fra nytår stoppe salget af engangsservice lavet af plast. Hvert år køber kunderne mere end 25 millioner knive, gafler, kopper, glas, sugerør og tallerkner af plast i Føtex, men fra nytår vil man kun sælge engangsservice lavet af bæredygtige og nedbrydelige materialer.
Dit logo sammen med det 12. verdensmål
De fleste virksomheder er blevet langt mere bevidste om at bakke op om FN’s 17 verdensmål i dagligdagen, men mange efterlyser fortsat konkrete initiativer, så der kan komme handling og initiativer bag de fine hensigter om at være miljøvenlig og bæredygtig, vurderer Lise Greve fra grevegaver.dk:
”En mulighed er at købe en Ocean Bottle til medarbejderne og få virksomhedens logo på flasken for herigennem også at synliggøre sin bæredygtige adfærd. Ved siden af din virksomheds logo står symbolet for FN’s verdensmål nr. 12 ”Ansvarlig forbrug og produktion”, som The Ocean Bottle har valgt som sit primære verdensmål, men FN’s verdensmål nr. 1, 4, 8, 9, 10, 12, 14 og 17 knytter sig også til projektet omkring The Ocean Bottle.
BOKS START
Plastic bank – fakta
• Organisationen er grundlagt i Vancouver, Canada i maj 2013. CEO & Founder David Katz
• Missionen er at reducere mængden af plastaffald i havet og samtidig bidrage til at øge den økonomiske vækst i udviklingslandene.
• Står blandt meget andet bag en række genbrugsstationer, hvor fattige mennesker kan udveksle plastaffald for penge og varer.
• Samarbejdspartnerne tæller Henkel, ALDI, EVIAN, Marks & Spencer m.fl.
BOKS SLUT
BOKS START
The Ocean Bottle – fakta
• Hjælper dig til at undgå engangsplast i hverdagen.
• Er isoleret, så flasken holder varme drikke varme og kølige drikke kølige.
• Er produceret af stål og genanvendt plast.
• Er nem at rengøre.
• Norsk design.
• Smart chip i bunden til effektive loyalitetskampagner.
BOKS SLUT
Relevant information
The Ocean Bottle
https://theoceanbottle.dk/
Bæredygtige firmagaver
https://www.grevegaver.dk/
Plastic Bank
https://plasticbank.com/
Pressekontakt
Lise Greve
Indehaver
86260083
40722164
Firma
GREVE APS
PARK BOULEVARDEN 31
Randers NV,
Danmark
86260083
40722164
theoceanbottle.dk