Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/05-20   -   Pressemeddelelse

Dahl Wulf Ejendomme udvider med snedkeri



Walkin closets, radiatorskjulere, indbyggede reoler og finurlige trapper er, hvad huskøbere leder efter, når de vil have nye hjem i 2020. Det hele skal helst være håndlavet af snedkere, der kan sit kram. Det er årsagen til, at Dahl Wulf Ejendomme har lavet deres egen snedkerlinje, som de kalder Dahl Wulf Home.

”Køberne efterspørger løsninger, der matcher specifikt deres hjem, deres rum og behov. Folk elsker når det er snedkergjort og ”skræddersyet”. Der er også kommet en anden holdning til køkkener. Folk vil ikke have designer-køkkener af kendte navne, men går efter den unikke løsning, kvalitet, design og funktionalitet. Og her er det attraktivt at kunne bygge sit helt eget unikke snedker-køkken i et prisleje, der er til at komme i nærheden af,” siger Benedikte Dahl Wulf, som er projektleder og indretningskonsulent i familievirksomheden Dahl Wulf Ejendomme, som har specialiseret sig i at sælge færdige hjem på hele Nordkysten fra Hellerup til Helsingør.



Tilbage til ægte kvalitet, der varer ved
Husejere anno 2020 er endnu mere kritiske og designlystne end nogensinde. I dag kan vi blive inspireret til vores hjem alle steder og boligen er en voksende trend. Derfor har huskøberne mange ønsker og fantasier, som de gerne vil have indfriet, når de skifter bolig.

”Men heldigvis er der også mange muligheder og med de rette kompetencer behøver det ikke koste en jetjager. Det er de små detaljer, som tæller nu. Eksempelvis kan et reolsystem indfarves i samme farve som væggen. Hullet under trappen kan udnyttes til skabsplads. Børneværelsets skrivebord kan indbygges i reolsystemet. Med alle disse løsninger bliver hjemmet og pladsen optimeret og det ser samtidig gennemtænkt og lækkert ud. Den endelige finish med blendstykker, udskæring omkring stikkontakter, bundstykker tilpasset panelet m.m. er alt sammen med til at give en fornemmelse af lækkerhed,” siger Benedikte Dahl Wulf.

Snedkerløsninger sælges også for sig
De særlige snedkerløsninger er blevet så populære, at virksomheden nu som en side-forretning sælger deres mest populære løsninger til andre husejere. Denne sæsons bestseller er f.eks. snedkerlavede radiatorskjulere, som er sprøjtelakerede med satin-overflade. Alle produktioner laves specifikt til det pågældende hjem og monteres med små usynlige magneter, hvilket gør dem nemme at afmontere ved rengøring. Der skal tænkes på det hele i dag.

Om snedker-virksomheden Dahl Wulf Home
Der er en fast snedker tilknyttet snedkeriet. I samarbejde med en tilknyttet projektleder udvikler og udføres alle produkter fra snedkeriet i Nordsjælland. Her laves alt fra egetræskøkkener i ren eg eller med malede overflader, walkin-closets i alle slags farver eller ren eg, indbyggede reoler og skabe til stuer, kontorer eller børneværelser m.m. Det er muligt for kunden at købe levering, opsætning og montering men det er også muligt at klare det selv, hvis man ønsker det.

Alle produktioner starter ud med, at virksomheden og kunden forventningsafstemmer ift. det ønskede produkt, materialevalg og skitsetegning.

Relevant information

Besøg Dahl Wulf home
https://dahlwulfhome.dk/


Billeder


Pressekontakt

Benedikte Dahl Wulf
Projektleder/Indretningskonsulent
  31672729

Firma

Dahl Wulf
Kong Georgsvej 1
2950, Danmark

  31672729
  40888810

www.dahlwulf.dk

Modtag nyheder fra Dahl Wulf på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater