Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/10-20   -   Pressemeddelelse

Propstep henter millioninvestering: “Vi skal slå mæglerkæderne og administratorer på udlejning ellers har vi fejlet”



Proptech startupvirksomheden Propstep får tilført millioner fra de Linde Capital og Vækstfonden. Investeringen skal bruges til at sætte yderligere fart på det momentum Propstep har i markedet for udlejning af nye boliger samt til udviklingen af digitale værktøjer til ejendomsbranchen.

Propstep er specialiseret i udlejning af projektboliger og nyere boligejendomme for en række af landets største udviklere, bygherrer og ejendomsinvestorer. Det foregår på den digitale platform, som virksomheden har udviklet igennem de seneste 18 måneder, kombineret med et team af udlejningsspecialister i marken. Dermed tager de kampen op med de traditionelle ejendomsmæglere og administratorer, som ifølge Propstep ikke leverer en tidssvarende eller effektiv service, når det kommer til boligudlejning.

“Danske lejere er vant til at booke en feriebolig på Airbnb og købe dagligvarer på Nemlig. De forventer også convenience og en digital oplevelse, når de skal leje deres næste bolig,” udtaler Co-Founder Troels Bødker Feodor Nielsen. “Samtidig giver vi dem Danmarks mest kompetente rådgivning og ønsker oprigtigt at hjælpe dem med at finde den helt rigtige bolig. Der har været et alt for stort gap mellem lejernes oplevelse af at leje en bolig og så dét branchen får fortalt.” fortsætter Co-Founder Rasmus Brohl.

Propstep lancerede for nyligt deres Boligværktøj, som giver udviklere et visuelt overblik over deres boligejendomme og hjælper med afsætningen af såvel ejer- som lejeboliger. Nu vil de investere yderligere i produktudviklingen.

Jakob de Linde, Adm. direktør i de Linde Capital, udtaler: “Jeg kunne hurtigt se, at Propstep er et af de mest lovende danske proptech-startups netop nu og de passer perfekt ind i vores strategi om at investere i fremtidens løsninger i ejendomsbranchen. Propstep er på egen hånd nået rigtig langt med deres produkt og jeg ser frem til samarbejdet med Troels og Rasmus omkring Propsteps fortsatte udvikling.”


Om Propstep
Propstep er en platform for nye boliger. Vi hjælper lejere med at finde den helt rigtige nye bolig og håndterer hele udlejningsprocessen for bygherren eller ejendomsbesidderen på en moderne og digital måde med fokus på lejerens convenience og datadrevet gennemsigtighed.
Vores kunder inkluderer landets største pensionskasser samt private ejendomsudviklere som NREP, Gefion Group, ELF Development, C.W. Obel. Platformen har over 29.000 boligsøgende brugere.

Om de Linde Capital
De Linde Capital investerer i innovative startups i seed og pre-seed stadiet og hovedsageligt med forbindelse til ejendomsbranchen.

Relevant information

Propstep
https://propstep.com/da/

Propstep Udlejning
https://propstep.com/da/udlejning/


Billeder


Pressekontakt

Troels Feodor Nielsen
Co-Founder
  33 60 55 66
  40333020
Rasmus Brohl
Co-Founder
  31271234

Firma

Propstep ApS
Amagerbrogade 156, 2.tv
2300 København S, Danmark

  33 60 55 66
  40333020

https://propstep.com/da/

Modtag nyheder fra Propstep ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater