Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/03-20   -   Pressemeddelelse

CLT Denmark klæder danske rådgivere på til byggeri i træ

Trenden går i retning af mere træbyggeri, og for danske CLT Denmark er det vigtigt, at den danske rådgiverbranche bliver klædt på i forhold til viden om træets konstruktive muligheder og statik.

CLT Denmark leverer og rådgiver om massivtræselementer og forventer, at byggeriets kunder i de kommende år vil flytte både opmærksomhed og aktivitet i retning af det klimavenlige træbyggeri. Derfor har virksomheden indledt et strategisk partnerskab med en af Europas største producenter af massivtræselementer, østrigske KLH, som allerede en gang har været på besøg i Danmark for dele deres erfaringer med massivtræselementer med de danske rådgivere.

- Danmark er lidt fodslæbende i forhold til anvendelse af træ. Når det gælder viden og praksis har vi et efterslæb i forhold til landene omkring os, og det gælder såvel rådgivere som udførende. Det skyldes, at træ som konstruktivt materiale har været mere undtagelsen end reglen, fortæller direktør i CLT Denmark, Per Thomas Dahl, som derfor ønsker at ruske op i byggebranchen, så fx ingeniører, entreprenører, mv. kan levere på den efterspørgsel, som vil komme på det suverænt mest CO2-venlige og bæredygtige byggemateriale.

- Der er masser af politiske velvilje i forhold til træets fordele, men det halter stadig i praksis, når fx byggesager skal behandles, og når CLT-montørerne skal i sving i stedet for betonsjakket. Vi har kun ringe erfaring med træbyggeri i storskala på det professionelle marked – i modsætning til vores naboer i fx Sverige og Tyskland, hvor der er historisk tradition for at bygge i træ, siger Per Thomas Dahl.

Positivt klimaftryk
Fordelene ved CLT handler om, at træelementerne er lettere, mere håndterbare og meget mere præcise end fx betonelementer. CLT kan anvendes i konstruktioner – også i højden – og kan efterfølgende skalmures, beklædes med andre facadeelementer eller naturligvis beklædes med træ. Og så er CLT suverænt, når det handler om klimaet, da træ optager CO2 og dermed bidrager med et positivt klimaaftryk. Dertil er det en fornybar ressource som ikke forsvinder over tid.

- I Danmark arbejder vi på at oparbejde erfaringer med at anvende massivtræ som alternativ til mere miljøbelastende byggematerialer. Men netop fokus på byggeriets CO2-aftryk har øget interessen for CLT hos bygherrer, arkitekter og udførende, fortæller Per Thomas Dahl, der håber at også den klimapolitiske interesse snart udmønter sig i initiativer, der bidrager til at fremme anvendelse af træ.

- Vi vil bevæge os i den retning, og derfor efterkommer vi behovet for at opgradere kompetencer i forhold til at vælge træ som konstruktionselementer frem for beton, siger Per Thomas Dahl med henvisning til de østrigske eksperter, som CLT Denmark inviterer hertil.

Der er dog ingen illusion om at slå beton af banen, da træ ikke kan erstatte beton i fundamenter. Men vanen med at vælge beton til stort set alle dele af et byggeri, ser vi allerede nu spæde skridt på vil blive udfordret i de kommende år, ifølge Per Thomas Dahl.

- Vi ønsker at præge udviklingen og er selvfølgelig opmærksomme på træets enestående egenskaber, når vi taler om CO2-aftryk. Men sidegevinsterne ved at designe i træ, bygge i træ og efterfølgende bo eller arbejde i træ er også overbevisende. Og da vi heldigvis har træ nok, er den største udfordring at opruste på viden, kompetencer og erfaringer med anvendelse af massivtræ, slutter Per Thomas Dahl.

Kontakt
Direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark, telefon 6195 3354, ptd@clt-denmark.dk

Billeder


Pressekontakt


Firma

CLT Denmark
Meterbuen 3
2740 Skovlunde, Danmark

  +4561953354
  +4561953354

www.clt-denmark.dk

Modtag nyheder fra CLT Denmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater