26/05-20
-
Pressemeddelelse
Massive træelementer som klimavenligt alternativ
Drømmer du om en bolig i træ for duften og komfortens skyld? Eller skal din bolig være grøn og bæredygtig? I dag er CLT-massivtræ et populært alternativ til de velkendte tungere byggematerialer – også i Danmark
Gevinsten er til at få øje på. Med træ slipper man af med de tunge, kolde og hårde vægge og får i stedet et godt indeklima med masser af velvære og komfort. CLT Denmark satser med østrigsk ekspertise i ryggen på at hjælpe kommende parcelhusejere med at få deres drøm opfyldt. Og er du til det grønne, så er der ifølge CLT Denmark næppe et mere klimavenligt og bæredygtigt alternativ.
En glad bygherre
Det kan Lars Louring fra Skanderborg skrive under på. Han har bygget et CLT-hus, som har begejstret hele familien.
- Det har været en fed oplevelse at opleve CLT-huset blive monteret på så kort tid. Efter halvandet døgn har vi kunnet bevæge os rundt i huset, hvad har været fascinerende med arkitektens tegninger i hånden. Alt er som på tegningerne: Det hele passer millimeterpræcist – ydervægge, indervægge og en tagkonstruktion, som håndværkerne straks har kunnet lægge tagpap på, fortæller Lars Louring og fortsætter:
- For os har ikke mindst et godt indeklima været afgørende. Vi undgår en plasticpose-dampspærre. Huset kan trække vejret, så det er godt for små børn at leve i. Samtidig har øvelsen for os været at få et arkitekttegnet hus med bæredygtige løsninger – og inden for en økonomi, der hænger sammen.
Store gevinster ved træ
Spørgsmålet er så, om danskerne er parate. Danske parcelhuse er blevet bygget af sten og tungere materialer, og modsat mange nabolande har boligbyggeriet været næsten lukket land for træ.
- Det vil vi gerne lave om på for såvel klimaets som for boligejernes skyld. Vi bør i langt højere grad vælge at bo i træ med de gevinster, det giver i forhold til klima, indeklima og komfort, siger direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark.
CLT Denmark er derfor i fuld gang med at introducere massive krydslaminerede træelementer som miljørigtigt alternativ til de velkendte tungere byggematerialer. Træ er meget mere klimavenligt, det vejer mindre, og det er nemt, hurtigere og mere præcist at montere i byggeriet.
FAKTA om træ og byggeri
• Træ optager CO2 og lagrer cirka et ton pr. kubikmeter
• Træ har som næsten eneste byggemateriale et positivt CO2-aftryk
• Træ er fornybart, og slipper ikke op som andre naturmaterialer
• Der er nettotilvækst af skove i Europa. Der er masser træ at tage af.
• CLT kræver ikke en plasticmembran for tæthed, da CLT er tæt i sig selv.
• Træet er tørt og der skal ikke bruges energi og tid på udtørring. Det forkorter byggeprocessen.
Boligejere prioriterer klimaet
CLT Denmark er opmærksomme på, at det for mange boligejere er vigtigt at tænke på klimaet. Især når man står med en stor investering som egen bolig, og her skal vælge fx blandt byggematerialer.
- Traditionen er nem at nedbryde, når man først står med alternativerne i hånden. Vi tror derfor på, at der i de kommende år vil ske et gennembrud for byggeri i massivtræ. Når huset står på byggepladsen som elementer, så er den store synlige forskel, at hvor der før stod betonprodukter med huller til døre og vinduer, så står der i et CLT-byggeri træelementer af samme dimensioner, men lettere og med meget bedre klimaregnskab, fortæller Per Thomas Dahl. CLT Denmark arbejder i øvrigt ofte sammen med lokale entreprenører, når CLT-husene skal monteres.
Kontakt
Direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark, telefon +45 61953354
Billedtekster
Otte timer efter ankomst fra Østrig står de massive træelementer, CLT, monteret og med en præcision ingen andre byggematerialer kan muliggøre. Her et hus ved Smidstrup Strand i Nordsjælland
Lars Louring har ved Skanderborg bygget sit drømmehus i CLT: - - Det har været en fed oplevelse at opleve CLT-huset blive monteret på så kort tid.
Relevant information
CLT Denmark
https://clt-denmark.dk/
Pressekontakt
Hjelm PR og Kommunikation
Mogens Hjelm
+4540299232
Firma
CLT Denmark
Meterbuen 3
2740 Skovlunde,
Danmark
+4561953354
+4561953354
www.clt-denmark.dk