Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/07-21   -   Pressemeddelelse

I Nærheden tænker man i træ

Et CO2-venligt træhus skal danne ramme om fællesskaber i den hastigt spirende bydel – Nærheden. Det bliver anvendt massivtræ i form af CLT, som for nuværende er det eneste konstruktionsmateriale i Danmark med Svanemærke. CLT’en bliver i disse dage leveret og rejst på byggepladsen ved Hedehusene

Realdania By & Byg står bag den nye bydel Nærheden, som nu hastigt tager form. Ideen er grøn og det sære navn fortæller historien om, at man her bygger et fællesskab, hvor alle de ting, en familie skal bruge, er lige i ”nærheden”.

CLT – krydslamineret massivtræ er valgt som konstruktionsmateriale, og det bliver i denne uge monteret på byggepladsen i den nye forstad Nærheden.

- Det kunne lige så godt have været tunge elementer i beton. Men beton er også et tungt materiale, når vi taler om CO-belastning. Derfor er der grøn økonomi i at hente de meget lettere CLT-elementer, som leveres i en stor pakke fra fabrik i Østrig. Selv transporten fra Østrig bon’er bedre ud end rækken af tunge lastbiler med hver sit betonelement, fastslår Per Thomas Dahl fra CLT Denmark, som altså er med på projektet som leverandør af konstruktionsmaterialet.

Det er udover Realdania Høje-Taastrup Kommune, som har sat sig for at bygge den nye forstad. Når det står færdigt, vil der bo 7.000 indbyggere i Nærheden, og ambitionen er naturligvis at integrere alt, hvad man kan efterspørge i forhold til grøn omstilling og bæredygtighed.

I dag er mere end 1.000 flyttet ind i bydelen tæt op ad Hedehusene. De kan inden længe tage et nyt Kvarterhus i brug. Fælleskab er nemlig et vigtigt element i hele filosofien bag projektet.

Som adm. direktør Peter Cederfeld fra Realdania By & Byg sagde ved første spadestik:
- Det nye kvarterhus fremmer både den miljømæssige og sociale bæredygtighed i projektet. Det er med til at gøre Nærheden til et eksempelprojekt for andre danske byer og for byggebranchen, når det handler om at indrette forstæderne på nye og bæredygtige måder.

Træ i Nærheden
Kvarterhuset opføres i træ, som i sig selv bidrager effektivt til at minimere CO2-udledningen. Men også byggeprocessen og den efterfølgende drift skal leve op til skrappe CO2-krav.

Der er planlagt i alt tre Kvarterhuse i Nærheden. Det nye kvarterhus forventes at blive indviet omkring september i år, mens de næste to kvarterhuse opføres i de kommende år.

Det aktuelle Kvarterhus er på cirka 250 kvm. og kommer til at rumme køkken og grovkøkken og to rum i forskellig størrelse til brug for fællesspisning, kulturelle arrangementer, møder og lignende. De næste Kvarterhuse bliver anderledes og kommer fx til at rumme værksteder og gæsteværelser.

Kvarterhuset bliver som nævnt opført i træ, som ikke bare en grøn og bæredygtig løsning men også helt i tråd med idegrundlaget for Nærheden, hvor man henviser til stedets historik, som fortæller om gamle langhuse fra vikingetiden, der blev opført i træ.

- Det er naturligvis en smuk krølle på historien, når vi ankommer med et så moderne og bæredygtigt materiale som CLT på byggepladsen. CLT Denmark får de svanemærkede elementer produceret af træ fra certificeret skovdrift, og et mere CO2-venligt byggemateriale findes næsten ikke, fortæller Per Thomas Dahl.

Billedtekster
Fællesspisning, kulturelle arrangementer og møder er tiltænkt som aktivitet i det første af tre Kvarterhuse. (plantegning)
CLT-råhus indvendigt og udvendigt (fotos)

Billeder


Pressekontakt

Hjelm PR og Kommunikation
Mogens Hjelm
  +4540299232

Firma

CLT Denmark
Meterbuen 3
2740 Skovlunde, Danmark

  +4561953354
  +4561953354

www.clt-denmark.dk

Modtag nyheder fra CLT Denmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater