12/06-20
-
Pressemeddelelse
Spinnaker Nordic går ind på det tyske marked
Efter nogen tids overvejelse har det danske marketingbureau, Spinnaker Nordic, nu taget det første skridt ind på det tyske marked. Dette sker i forlængelse af en række strategiske lokale partnerskaber, som er formet med det formål at hjælpe danske virksomheder ind på det tyske marked. Spinnaker Nordic har ansat to tyske konsulenter lokalt, og bureauet har budt de første to kunder velkommen.
Tyskland er Europas største økonomi med et godt stykke ned til Storbritannien på andenpladsen, og af den årsag er det tyske marked, som også inkluderer Østrig og Schweiz et drømmeland for mange virksomheder, men det er også et skræmmende marked at give sig i lag med fordi konkurrencen er veludviklet inden for hvilken som helst industri – særligt inden for bureauverden.
”Det tyske marked eller DACH, som vi også kalder det, er derfor ikke nødvendigvis det oplagte førstevalg, når en europæisk ekspansionsstrategi skal lægges for et mellemstort dansk bureau som os, men lykkedes man i Tyskland kan det bane vej for andre europæiske udvidelser”.
Sådan lyder det fra Simon Paag, som er administrerende direktør i Spinnaker Nordic, som siden grundlæggelsen i 2014 har stået i spidsen for den digitale marketingindsats for flere end 100 danske og internationale virksomheder, og som nu bestemt må siges at bejle til en plads, som en af de førende spillere på det hjemlige bureau-marked.
Paag og Spinnaker Nordics ledelse har i længere tid betragtet det tyske marked og identificeret en række specialområder, hvor der er god mulighed for vækst. Følgelig er der blevet arbejdet målrettet på en række penetrationsstrategier, og med en enig bestyrelse i ryggen sættes disse nu i søen med epicenter i Berlin.
”Vi har opbygget en rigtig fin profitabilitet og stabilitet i Skandinavien, så vi klar til at kigge udad. Vi har hjulpet kunder mange steder i verden, men det har altid været med udgangspunkt i vores danske organisation og vi må sande at intet slår at være fysisk tilstede i det marked, man gerne vil operere i. Vi har derfor taget trækket nu, og foretager den nødvendige investering for at bide os fast i DACH”, uddyber Simon Paag.
En europæisk udvidelse og tilføjelser til medarbejderstaben er den modsatte retning af hvad de fleste andre går i i denne tid, og det er helt bevidst. Spinnaker Nordic har formået at opnå en fin kundetilgang siden Covid-19 i starten af marts gjorde sit indtog i Danmark, og samtidig har bureauet ikke måttet sige farvel til nogle kunder, så tiden er rigtig nu.
“Da coronaen ramte tog vi den beslutning, at vi i stedet for at skrue ned ville gøre denne periode til et endnu mere intensivt arbejdsrum end normalt, hvor vi ville skabe nye og bedre løsninger til vores kunder samt at åbne op for at nye kunder kunne komme til. Det er lykkedes og vi er vækstet rigtig flot på omsætning i forhold til sidste år. Vi har aldrig været stærkere end vi er lige nu, og derfor er det det helt rigtige tidspunkt udvide nu”, fortæller en tilfreds Simon Paag, der selv har tilbragt godt en måned i tyske hovedstad i løbet af april i forbindelse med forberedelserne til åbningen af Spinnaker Nordic i Tyskland.
Relevant information
Spinnaker Nordic
https://spinnakernordic.com/da/
Spinnaker Nordic DACH
https://spinnakernordic.com/da/overvejer-du-at-indtage-det-tyske-marked/
Pressekontakt
Simon Paag
+45 71 99 16 00
+45 26 71 28 97
Firma
Spinnaker Nordic
Frederiksholms Kanal 4B, 3. sal
1220 København K,
København
+45 71 99 16 00
+45 26 71 28 97
https://spinnakernordic.com/