26/01-25 - Pressemeddelelse

Kontanthjælpsreform diskriminerer adopterede

Adopterede er i deres familier vokset op med den opfattelse, at de også juridisk er ligeværdige familiemedlemmer og samfundsborgere, og alle adopterede har en berettiget tiltro til, at de er ligestillede med alle andre danskere i det danske samfund. Som interesseorganisation for adopterede og adoptivfamilier, finder Adoption & Samfund det aldeles uacceptabelt, at der indføres kontanthjælpsregler.

Den nye kontanthjælpsreform, som træder i kraft her i 2025, diskriminerer alvorligt internationalt adopterede sammenlignet med nationalt adopterede og danskere født ind i deres familie.

Reformen indeholder følgende to afgørende elementer: Dels indføres skærpede optjeningsregler, som udvider den gruppe af borgere, som kommer på lavere kontanthjælpsydelse end andre, og dels indføres en ny arbejdspligt på op til 37 ugentlige timer i nyttejob for dem, der ikke opfylder kravene til ophold og arbejde inden for de seneste 10 år.

Gruppen af borgere, der rammes af loven, udvides ved at optjeningskravet nu kommer til at gælde alle, der er indrejst til Danmark efter den 2. april 1968, hvor det hidtil kun gjaldt personer indrejst efter 1. januar 2008. Da adopterede typisk er kommet til Danmark som små børn, og man først kan komme i kontanthjælpssystemet som voksen, betyder den nye skæringsdato for indrejse, at den gruppe af adopterede, der principielt er omfattet, øges fra forholdsvis få til mange tusinde.

Adoption & Samfund finder dette stærkt bekymrende. Adopterede er i deres familier vokset op med den opfattelse, at de også juridisk er ligeværdige familiemedlemmer og samfundsborgere, og alle adopterede har en berettiget tiltro til, at de er ligestillede med alle andre danskere i det danske samfund. Som interesseorganisation for adopterede og adoptivfamilier, finder Adoption & Samfund det aldeles uacceptabelt, at der indføres kontanthjælpsregler, som underminerer ligestillingen mellem borgerne i det danske samfund.

Adoption & Samfund mener endvidere, at det er både politisk uklogt og uetisk, at dansk lovgivning rejser tvivl om adopteredes tilhørsforhold til det danske samfund – både i almindelighed og ganske særligt i en tid, hvor der er en omfattende kritik af den måde, adoptionerne er blevet forvaltet på – også fra de ansvarlige myndigheders side. Dette er en kritik, som har bragt mange, adopterede i tvivl om deres identitet og tilhørsforhold, og netop i denne situation, er det særdeles vigtigt, at Danmark favner de adopterede og uden forbehold selvfølgelig behandler dem som ligestillede borgere.

Adoption & Samfund ønsker på denne baggrund en omgående revision og ændring af kontanthjælpsreformen, således at det sikres, at ingen adopterede stilles ringere eller diskrimineres i forhold til andre danske borgere, herunder nationalt adopterede og danskere født ind i deres familie.

Se uddybende oplysninger nedenfor.

Michael Paaske
Forperson
Adoption & Samfund

Uddybende oplysninger

Adoption & Samfund er opmærksom på, at også andre grupper end de internationalt adopterede diskrimineres med denne nye lov, og at hensigten med loven er at ramme ”kvinder med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af det danske arbejdsmarked”.

Når man nu vælger at benytte etnisk/national baggrund som kriterie for forringelse af sociale rettigheder for danske statsborgere, ser Adoption & Samfund det som endnu et historisk skridt væk fra den grundholdning, at alle danske statsborgere er lige i vores samfund.

I denne henvendelse er vores fokus imidlertid diskrimination af nogle adopterede i forhold til andre adopterede og i forhold til ikke-adopterede borgere.

Institut for Menneskerettigheder konstaterer i deres to høringssvar om udkast til lovforslaget (den 26. februar 2024 og den 12. august 2024), at loven kan stride mod Grundloven, fordi den kan skubbe borgere ud i fattigdom under et eksistensminimum, og at den muligvis også overtræder diskriminationsforbuddet i en række konventioner, blandt andet Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Afgørelser fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at diskrimination på grund af nationalitet eller etnicitet kræver meget tungtvejende grunde. Diskriminerende lovgivning skal være saglig og proportional – det vil sige stå i et rimeligt forhold til de ønskede mål.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at proportionaliteten ikke umiddelbart er til stede, da den forventede beskæftigelseseffekt forventes at være forsvindende lille i forhold til den ramte målgruppe.

Adoption & Samfund stiller på denne baggrund følgende spørgsmål: Hvilke tungtvejende og saglige grunde er der til, at nogle adopterede skal diskrimineres i forhold til andre adopterede og ikke-adopterede?

Reformen rammer de mest sårbare og de unge hårdt

Borgere kommer typisk i kontakt med kontanthjælpssystemet, når alt andet er bristet – for eksempel hvis man er eller bliver ramt af sygdom, herunder psykisk sygdom.

Undersøgelser både i Danmark og udlandet viser samstemmende, at adopterede har en statistisk forøget risiko for psykisk sygdom og andre former for sårbarhed end den øvrige befolkning. Tallene er små, men for dem, der er ramt, er det alvorligt. Og det kan være fatalt at blive skubbet yderligere ud over kanten.

Specielt for unge er kontanthjælpen så lille, at selv få hundrede kroners reduktion betyder alverden, og det er helt urimeligt at blive udsat for en sådan reduktion på grund af noget, man ikke selv har haft indflydelse på, nemlig at man er adopteret fra udlandet.

Ydermere har de helt unge voksne ikke haft en reel mulighed for at opfylde beskæftigelseskravet på 2 ½ års beskæftigelse – medmindre de er gået meget tidligt ud af skolen. Det skyldes, at uddannelse og skolegang ikke tæller med som beskæftigelse, når man vurderer, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Kort sagt betyder disse nye regler, at internationalt adopterede stilles betydeligt dårligere end nationalt adopterede og ikke adopterede, for eksempel hvis de har en særlig sårbarhed, funktionsnedsættelse eller handikap, eller hvis de kommer ud for livsomvæltende begivenheder som for eksempel sygdom, ulykker, stress eller dødsfald i familien, som hindrer dem i at arbejde eller studere.

Beskæftigelseskravet kan være indirekte diskriminerende ikke blot ud fra etnicitet, men også i forhold til personer med handikap.
Institut for Menneskerettigheder konstaterer desuden, at der er behov for mere viden om, hvad der karakteriserer den gruppe, der påvirkes af lovændringen (køn, alder, familietyper, job- og aktivitetsparathed, funktionsnedsættelser etc.), og hvordan gruppen påvirkes. Adoption & Samfund kan hertil oplyse, at en af de befolkningsgrupper, der påvirkes af lovændringerne, netop er de internationalt adopterede.

Kommunerne og jobcentrene er udtrykkeligt blevet pålagt at inddrage de internationalt adopterede i målgruppen, og Adoption & Samfund mener, at denne diskrimination er i modstrid med Adoptionslovens § 16, som ligestiller adoptivbørn med biologiske børn. Ved adoption brydes den juridiske forbindelse til den adopteredes oprindelige slægt, og ved international adoption betyder det, at man samtidig bryder med den adopteredes oprindelige nationalitet og de rettigheder, der naturligt følger med.

Adoption & Samfund