30/07-20
-
Pressemeddelelse
Mere mobilitet på andelsboligmarkedet med nyt byttekoncept
Bytandel.dk: ”Tanken har fra start været at skabe et miljø inspireret af datingsider, blot hvor profilen er en andelsbolig og ikke en person." Dermed kan eksisterende andelsboligejere komme i kontakt med hinanden og indgå i bytteforhandler PÅ TVÆRS af foreninger. Selv uden at være i en egentlig aktiv flyttefase, kan man få spændende byttetilbud, eller selv fremsætte byttetilbud til andre.
Det er en kendt sag for de fleste, at andelsboligmarkedet i København kan være ekstremt svært at komme ind på. Ganske vidst er der foreninger, hvor gælden er høj eller lånene problematiske, som er til at komme til, men de mere attraktive foreninger er lukket land for mange, eller kræver stort held at komme ind i.
For eksisterende andelsboligejere i de mange eftertragtede foreninger er det ekstremt let at få solgt, men medmindre der sælges med ønsket om at flytte til ejerbolig, så er det også et meget låst marked hvor det er enormt svært at komme videre til en andelsbolig i en anden forening.
Bytandel.dk er ejet af flere små og mellemstore ejendomsadministrationsvirksomheder og ønsker at bidrage positivt til netop denne udfordring, ved at udbyde en særlig bytteordning, hvor adgangsbilletten er, at man allerede er ejer af en andelsbolig.
Adm. direktør Christian Weber udtaler; ”Vi oplever, at mange andelsboligejere har en meget begrænset mobilitet, som reelt set begrænser sig til at bytte internt i sin forening, eller sælge billigt og købe dyrt, i form af en ejerbolig. Vi ønsker at bidrage til en forbedret mobilitet på
andelsboligmarkedet”.
Gældende vedtægter i langt de fleste foreninger, gør det nemlig muligt at bytte til anden andelsbolig, forud for f.eks. interne ventelister.
Målsætningen er et stort miljø med andelsboligprofiler, hvor profilejerne kan søge og blive søgt på, ud fra kriterier de selv opretter, f.eks. ønsket om en tilsvarende bolig i et andet område, en større eller mindre bolig, eller en bolig tættere på gadeniveau til når alderdommen melder sig, ect...
Bytandel.dk´s særlige algoritme matcher profilerne op imod hinanden, og det foregår helt anonymt, indtil begge parter ønsker kontakt. Christian Weber; ”Tanken har fra start været at skabe et miljø, der var inspireret af datingsider, blot hvor profilen er ens bolig og ikke dig selv. Dermed kan man sagtens have en aktiv profil,
selvom man ikke er i en aktiv flyttefase, men blot ønsker at se hvad man kan blive tilbudt at bytte til, eller selv afgive tilbud til andre”, forklarer Christian Weber.
Er der fælles interesse, aftaler parterne fremvisning af hinandens boliger, og er der basis for et bytte, har bytandel.dk en Tryghedsaftale klar, som sikrer, at begge parter trygt kan igangsætte de indledende skridt der skal til, førend der kan udarbejdes reelle købsaftaler.
Det er gratis at oprette en profil på bytandel.dk og at komme i kontakt med andre. I skrivende stund er der mere end 50 aktive bytteprofiler tilknyttet, og Christian Weber forventer, at man skal op på 3-400 profiler, før der rigtigt kommer gang i byttehandlerne. Læs mere på bytandel.dk eller facebook.com/bytandel
Relevant information
Bytandel.dk - en del af Unik Boligsalg A/S
http://www.bytandel.dk/
Pressekontakt
Christian Weber
71996919
71996919
Firma
Unik Boligsalg A/S
Vesterbrogade 12
København V,
Danmark
71996919
71996919
www.bytandel.dk