Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/08-20   -   Pressemeddelelse

GI styrker arbejdet med digitale standarder og openBIM

Grundejernes Investeringsfond støtter buildingSMART Danmarks arbejde 1 million kr. Det er gode nyheder for det nyetablerede buildingSMART chapter, men er i særdeleshed fantastisk nyt for alle i byggeriet, som ønsker en åben, stærk og samarbejdsdygtig branche.

Styrkelsen af den danske byggebranche er tæt forbundet med branchens evne til at samarbejde, udvikle og anvende ny teknologi samt at sikre adgangen til egen data. buildingSMARTs arbejde med åbne filformater og fælles digitale standarder baner vejen for netop den digital robusthed, som byggebranchen kan få stor gavn af.

Styrkelse af aktiviteter
Grundejernes Investeringsfonds engagement, støtte og partnerskab er med til at sikre, at buildingSMART Danmark kan styrke sin allerede succesfulde opstart og bl.a. se frem til forøgelse af netværket og nye gratis events for alle i branchen samt værdifulde publikationer, som kan lette indgangen til byggeaktørernes digitale transformation.
- Digitale arbejdsmetoder har de seneste måneder oplevet stærk fremgang på tværs af brancher. Det har understreget behovet for, at vi hele tiden skal nytænke og forbedre kerneforretningen i byggeriet, udtaler Ole Berard, som er digitaliseringschef i Molio og fortsætter:
- Fri dataudveksling og øget digitalisering er kernen i buildingSMARTs DNA og har til formål at gøre udbyttet ved digitalisering frit tilgængeligt for alle i branchen.

GI vil opkvalificere branchen
Særligt buildingSMART Danmarks fokus på at styrke digitale kompetencer i byggeriet var et springende punkt for Grundejernes Investeringsfond.
- Hos GI vil vi løbende tilbyde byggeriets aktører redskaberne til at gå en fremtid i møde, som præges af mere cirkulær tankegang og højere krav til digitalt byggeri. Og her ser vi buildingSMART Danmark som en ledende faktor, siger Søren Meyer, som er udviklingschef hos GI.

Oprustning af buildingSMART Danmark
Støtten fra Grundejernes Investeringsfond kommer på et tidspunkt, hvor buildingSMART Danmark netop har styrket organisationen med ansættelsen af Kasper Køster Svendsen, der som daglig leder skal løfte buildingSMART Danmarks aktiviteter.
- Molio satser benhårdt på digitalisering af byggeriet og vores engagement i buildingSMART Danmark er en naturlig styrkelse af denne retning. Med både Realdania og Grundejernes Investeringsfond med ombord, kan der virkelig komme fart på, siger Christina Hvid, adm. direktør i Molio.

Billeder


Pressekontakt


Firma

buildingSMART Danmark v/ Molio
Lyskær 1
Herlev, Danmark

  51700247


Modtag nyheder fra buildingSMART Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater