Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/08-20   -   Pressemeddelelse

Dealsitet der har glædet danskernes med stærke tilbud fylder 10 år

Dealbranchens største spiller, Sweetdeal fylder 10 år. Et godt tilbud går åbenbart aldrig af mode og danskerne benytter sig fortsat af dealbranchens gode evne til at forhandle de gode tilbud til forbrugerne. Her er et sjældent indblik i én af dealbranchens største spillere

Sitet, der har glædet danskerne med stærke tilbud, fylder 10 år
Dealbranchens største spiller, Sweetdeal, fylder 10 år. Et godt tilbud går åbenbart aldrig af mode, og danskerne benytter sig fortsat af dealbranchens gode evne til at forhandle de gode tilbud til forbrugerne. Her er et sjældent indblik i en af dealbranchens største spillere.

Som en af de ældste spillere på dealmarkedet, så Sweetdeal dagens lys for første gang i august 2010 - og nu er der gået 10 år!
Efter første år på egne ben og uden Berlingske Media i ryggen har Sweetdeal bygget en platform op fra bunden og er nu stærkere end nogensinde – på den anden side af COVID-19, som fjernede 2/3 af sortimentet fra de virtuelle hylder.

Oprindeligt var Sweetdeal en del af det store mediehus Berlingske Media. Virksomheden blev opkøbt af Carsten Blom-Hanssen, der var Commercial Director for Berlingske Medias kommercielle enheder tilbage i 2015.

”Jeg så et stort uudnyttet potentiale i forretningen tilbage i 2015 til 2017, da jeg var ansvarlig for Sweetdeal hos Berlingske Media. Da muligheden opstod, og Berlingske Media ønskede at skære ned, kunne jeg ikke modstå drømmen om at realisere de mange planer, der aldrig nåede at se dagens lys. 2020 er blot vores andet år på egne ben, og jeg må sige, at vi er mere erfarne og robuste end nogensinde.
Jeg tror stadig fuldt og fast på, at der er stort uudnyttet potentiale, som vi glæder os til at komme i gang med. For selvom meget har ændret sig de sidste 10 år i forhold til dealmarkedet, kundernes adfærd og forventninger til nethandel, vidner vores daglige succeser i virksomheden om, at de fleste stadigvæk er glade for at spare gode penge på at spise ude, sjove produkter, service og diverse oplevelser. Både før, under og efter en COVID-19 pandemien”, beretter Carsten Blom-Hanssen, CEO i Sweetdeal.

Nye tider efter Berlingske Media og COVID-19
Nye tider kræver ændringer, og posen er derfor for alvor rystet hos Sweetdeal. Efter navlestrengen blev kappet med Berlingske Media, er fokus rykket til nye samarbejdspartnere, høj kundeservice og bestræbelsen på at finde de helt rigtig deals til Sweetdeals brugere.
Efter et år med mange ændringer og justeringer i virksomheden, troede man lige, at 2020 blev et roligt og stabilt år, hvor der endelig var tjek på det hele. I slutningen af marts 2020 var 2/3 af sortimentet på hjemmesiden på blot et par uger dog midlertidigt eller permanent lukket ned, sat i bero eller ikke længere gyldige. Det efterlod ca. 10.000 kunder med gode deals til rejser, ophold, underholdning og restaurationer i hånden som af gode grunde ikke kunne indløses.

Hvad gør en klog?
Da en ny virkelighed rullede ind over Danmark, valgte Sweetdeal at tage én dag ad gangen og styre gennem stormen med sund fornuft. Mens størstedelen af medarbejderne blev sendt hjem, sad nogle få tilbage og fokuserede på at kommunikere med samarbejdspartnerne og derefter kunderne med henblik på at forlænge gyldighedsdatoer, refundere værdibeviser og andre tænkelige løsninger. Der blev sat nye typer produkter på hylderne, for at sikre alle ansattes job, når samfundet åbnede op igen.

Det lykkedes Sweetdeal at tilpasse sig situationen hurtigt og effektivt. Rejser, billetter og deals til restauranter og caféer blev straks udskiftet med træningsudstyr, streamingtjenester til bøger og film samt værnemidler til private. Sweetdeal blev belønnet for den hurtige indsats i form af stor købelyst og støtte fra Sweetdeals brugere.

Et godt tilbud går aldrig af mode
Det er tydeligt at se, at det seneste år har gjort Sweetdeal mere voksen, moden og bevidst om, at det ikke længere udelukkende er den høje rabat, som driver salget. Det skal i høj grad gå hånd i hånd med sæson, aktualitet, kvalitet og god kundeservice. Scoren på Trustpilot og kommentarerne på Facebook overvåges nøje, så Sweetdeal sikrer kunderne gode oplevelser. Sweetdeal er ikke blot en rabatportal, men det er et brand, som 1/6 af den danske befolkning benytter årligt, når de skal prøve noget nyt, spare lidt ekstra eller blive en oplevelse rigere. CEO i Sweetdeal, Carsten Blom-Hanssen, udtaler:

”Det er et stort ansvar at overtage en forretning, hvor det handler om at forstå og imødekomme danskeres behov og efterspørgsler. Knap 800.000 danskere modtager de daglige deals i deres indbakke hver dag. Vi er stolte af at have en platform, der favner alt mellem himmel og jord, og hvor man kan finde de bedste priser på alt fra en aircooler på en varm sommerdag til en michelin-nomineret restaurant til en helt særlig anledning. Vi er dagens lille overraskelse, der føles som en præmie, når det, du står og mangler, er sat ned til en god Sweetdealpris. Et godt tilbud aldrig går af mode.”

Fakta….
… Sweetdeal har gennem sine 10 år sendt danskerne ud at spise flere end 150.000 burgere i København og har formidlet oplevelser til mere end 10% af den danske befolkning.

… Sweetdeal omsætter for over 80 millioner kroner årligt på vegne af forskellige samarbejdspartnere og har alene i 2019 sparet Sweetdeals brugere for over 30 millioner kroner.


Pressekontakt

Carsten Blom-Hanssen
CEO
  28989080
  28989080
Anita Wiese
CMO
  40301338
  40301338

Firma

Sweet Media Group ApS
Frederiksholms Kanal 4B, 5
København K, Danmark

  40301338
  40301338

http://www.sweetdeal.dk

Modtag nyheder fra Sweetdeal på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater