06/01-21
-
Pressemeddelelse
Ny vandlås SURF EXIT opdaterer gulvafløbene
Surf Exit – ny dansk opfindelse – løser med et lodret skillerum problemet med hår, der fanges i vandlåse
– Kendte vandlåse har en tragt og en underskål, som er forbundet med hinanden. Selve forbindelsen mellem de 2 dele fanger og fastholder hår, og her har vi udviklet en vigtig ændring, fortæller Benny Naur, der står bag opfindelsen af Surf Exit. – Et lodret skillerum forbinder nu de 2 dele og deler vandlåsen op, så der opstår 2 separate vandkanaler, helt fri for noget, der fanger hår.
Surf Exits nye patenterede konstruktion gør, at det under normale forhold ikke er nødvendigt at afmontere vandlåsen for rengøring. Surf Exit vandlåsen kan holde sig selv ren ved hjælp af gennemstrømmende vand - og rengøring kan ske ved at fjerne gulvafløbsristen og så spule med vand direkte ned i vandlåsen.
Et andet stort plus ved Surf Exit vandlåsen er, at den er VA-godkendt som selvrensende og universal til afløbsskåle af stål, plast og støbejern. Plus at afløbsstrømmen er så høj, at Surf Exit må monteres i gulvafløbsskåle, hvor der også tilløber vand fra f.eks. håndvask, vaskemaskine el. lign.
Dimensioner og salg: SURF EXIT findes i dimensionerne 110 mm (vvs 153160110) og 125 mm VINYLAFLØB (vvs 153160125). Salg og distribution foregår gennem grossister.
Producent B.NAUR ApS. Se mere på bnaur.dk
Pressekontakt
Benny Naur
24785109
Firma
B.NAUR Aps
Conrads Vej 11
4640 Faxe,
Danmark
24785109
www.bnaur.dk