Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/10-20   -   Pressemeddelelse

Ny danskudviklet webtjeneste vil vende flyttebranchen på hovedet

En ny webtjeneste skal forbinde flyttefirmaer med nye kunder, sætte priser og samtidig forhindre ballade, erstatningssager og sorte penge. Movit åbner i København i dag - og i Sverige snart.

Det skal være slut med flytte-stress, sorte penge og efterfølgende skænderier om skyld og ansvar, når danskerne flytter fra et sted til et andet. Det mener den danskudviklede tjeneste Movit, der fra i dag slår dørene op for kunder i Københavnsområdet.

Movit er ikke et flyttefirma, men en platform, hvor kunder kan booke et flyttefirma og automatisk få sat en fair, fast pris for flytningen - inklusive en forsikring. Movit håndterer også betalingen digital mellem kunde og flyttefirma og udrydder dermed sorte penge.

“At flytte er en af de mest stressende situationer, man kan udsætte sig selv for i livet. Vores mission er at gøre det lettere for kunderne - og samtidig gøre et problemfyldt marked gennemskueligt,” siger CEO og stifter, Djanan Kasumovic.

Kernen i Movit er en avanceret prisberegningsmekanisme, der giver en fast pris på en flytning, baseret på en række parametre - blandt andet distance, dato, inventar og antal flyttekasser.

Denne prisberegningsmekanisme er kundens garanti for ikke at betale for meget - og flyttefirmaet sparer tid på ikke at skulle besigtige og give tilbud på flytninger.

FAST PRIS OG NUL BEKYMRINGER
Når en kunde har fået sin pris, booker Movit et af de tilknyttede flyttefirmaer og modtager betalingen fra kunden plus et pristillæg, som blandt andet indeholder en forsikring for flytningen.

Både kunden og flyttefirmaet har efterfølgende mulighed for at dokumentere uenigheder eller skader digitalt. Rene linjer og klare aftaler har været et fokusområde under udviklingen af tjenesten, forklarer Djanan Kasumovic.

“Vi vil disrupte en branche, der formentlig er blandt de mindst digitale i Danmark. Det kommer kunderne til gode - men især også flyttefirmaerne, der slipper for dyr, digital markedsføring, men i stedet kan koncentrere sig om at levere en god service,” siger Djanan Kasumovic.

Movit begynder med fem tilknyttede flyttefirmaer, der er udvalgt efter erfaring og omdømme, og som har forpligtet sig til at levere til faste priser via Movit-platformen. Det er planen, at tjenesten allerede om få måneder skal åbne i Stockholm - også her er tjenesten allerede klar til at blive skudt i gang.

Fakta:
* Stiftet af og finansieret af Djanan Kasumovic, tidligere CEO for Snappcar i Danmark
* Tilbyder fra begyndelsen faste priser via fem flyttefirmaer, blandt andre det store H.C. Andersens Flyttefirma. Flere vil komme til.
* Åbner i København og vil brede sig til resten af landet som behovet opstår.
* Ambitionen er at kapre 18.000 flytninger inden 2023


Relevant information

Movit
https://movit.dk/


Billeder


Pressekontakt

Djanan Kasumovic
CEO og stifter
  5354-5430

Firma

Movit
A.C Meyers Vænge 11C st th
2450 København SV, Danmark

  535 45430
  5354 5430

https://www.movit.dk/

Modtag nyheder fra Movit på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater