22/06-22   -   Pressemeddelelse

Ladeinfrastruktur er en hård nød at knække

Elbilister presser på at at få sat strøm til deres elbiler. VEJ-EU åbner nu dørene for vejfolk, der vil kende alle do’s & don’ts om ladeinfrastruktur.

Vejsektoren etablerer nu ladeinfrastruktur, så bilisterne kan sige farvel til benzinslugeren. Ladestandere skyder op med høj hast, og spørgsmålene hober sig op i næsten samme tempo. For hvad må man, og hvad må man ikke?

- Vi har forpligtet os til at reducere CO2-udledningen, og på transportområdet må vi overbevise private bilister om, at elbilen er fremtiden, siger sekretariatschef Eva Kartholm, VEJ-EU, der står for transportområdets efteruddannelser.

Det går heldigvis godt. Salget af elbiler er stigende, og alle bilmærker er i kapløb om konvertering til elbilsproduktion.

Så hvad er problemet?
Problemet er, at denne transformation rokker ved noget grundlæggende, da forsyning med drivmidler er blevet en halvoffentlig opgave i modsætning til tankstationernes konkurrence på markedsvilkår. Elbiler er nemlig en strategi, som politikerne har ansvar for at udmønte. Derfor hober spørgsmålene sig nu op om juridiske, tekniske og dagligdags praktiske problemer med at etablere ladeinfrastruktur.

- Jeg har fornylig sakset fra Gentofte Kommunes hjemmeside, som viser, hvilken usikkerhed, der hersker i forsøget på at skaffe sig adgang til opladning, fortæller Eva Kartholm og fremhæver disse eksempler:

SP: Må jeg trække et ladekabel fra min egen grund til bil over fortovet på offentlig vej?
SV: Det er pt. ikke tilladt at udlægge ladekabel over et offentligt fortov. Det skyldes hensynet til færdselssikkerheden og fremkommeligheden for gående og kørestolsbrugere.
SP: Må jeg lægge en kabelskinne over fortovet, så man ikke falder i ledningen?
SV: Du må pt. ikke lægge forhindringer på fortovet, der kan forringe sikkerheden for andre trafikanter.
SP: Må jeg lave en nedgravet kanal i fortovet til mit ladekabel?
SV: Der tillades ikke private installationer på offentlig vej, medmindre der er givet en særlig tilladelse til en ledningsejer, f.eks. et teleselskab. Det medfører en række kontraktlige og juridiske forhold om bl.a. vedligeholdelsespligt og ansvar for ledningsejeren.
SP: Må jeg lave en galge på egen grund og så trække ladekablet ud over fortovet i luften? – så er der jo ikke nogen, der kan falde i det?
SV: I luftrummet over fortovet gælder de samme regler om tilgængelighed som på jorden. Det skal friholdes for installationer, der kan være til gene for færdsel på fortovet.

Så hvad gør man?
- Gentofte Kommune svarer i overensstemmelse med gældende regler, men ikke særlig hjælpsomt ift. at bidrage til en transformation af bilparken til el, påpeger Eva Kartholm.

Hun mærker da også efterspørgsel på kurser, der anviser vej til udmøntning af en lokal ladeinfrastruktur.
Eva Kartholm peger på viden om udbud af offentlige arealer, hensyn til grundejer, parkeringsregler, råden over vejareal, korrekt etablering af ladestander, typer af ladere og laderstik og fordelingen mellem dem. Hvordan sikrer man ladestandere på mindre attraktive steder, hvad med æstetik og byindretning?

- Der er mange spørgsmål, og derfor har vi i VEJ-EU allieret os med de erfaringer teknisk og juridisk, der findes på området, og som kan hjælpe med at sikre en god proces, der kommer rundt om alle aspekter i planlægning og udrulning af en ladeinfrastruktur, siger Eva Kartholm, der har en meget klar fornemmelse af, at ladeinfrastruktur i de næste mange år vil være at finde i kursuskataloger.

- Der findes ingen facitliste, men der findes en systematisk og ganske produktiv udveksling af best practise og viden om jura og teknik, der kan bringe kommunerne bedst muligt i mål.

Kontakt
Sekretariatschef Eva Kartholm, VEJ-EU, telefon 3164 0052
Kurser – www. vej-eu.dk