Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/01-21   -   Pressemeddelelse

Solid fremgang



Den østsjællandske entreprenør LM Gruppen A/S fra Køge, viser endnu engang solid fremgang i årets nyligt offentliggjorte regnskab. Resultaterne vidner om, at selskabet vil fastholde sin position i Danmark, og samtidig gå efter at udvide sit produkt og markedsområde.

Et turbulent, men spændende, år er forbi. Vi kan med glæde konstatere, at selskabets dygtige medarbejdere har formået at levere på de aftaler der er indgået, og har vi således ved årets afslutning landet et overskud før skat på 14,5 mio. kr. mod 7,1 mio. kr. i sidste regnskabsår.

Egenkapitalen udgør nu 24,1 mio. kr. og selskabet har en soliditetsgrad på 59,7 %, og har ligeledes forrentet egenkapitalen med 60,1 %. Resultatet vurderes at være tilfredsstillende.

Med tanke på de fremadrettede vækstmuligheder, den stigende aktivitet og den voksende organisatoriske kompleksitet, besluttede ejeren i starten af året, at rekruttere en ekstern bestyrelse. Samtidig blev selskabet omdannet fra anpartsselskab til et aktieselskab. Omstruktureringen skal bidrage til, at selskabet får en tydelig organisering og ansvarsfordeling, og således medvirke til, at vi udvikler os kontrolleret og rentabelt, både på den korte- og den lange bane.

Efter sommerferien blev der afholdt et to dages strategiseminar med det formål, at finde en fælles retning således at LM Gruppen kan orientere sig mod et fælles fremtidigt mål, der kan danne rammen omkring medarbejdernes, ledelsens og bestyrelsens arbejde.

Siden den spæde start i 2008, har selskabet specialiseret sig i at nedgrave fiberkabler for offentlige og private virksomheder, så alle får de bedst mulige forbindelser. Den digitale udvikling de seneste år, sammenholdt med mange års erfaring og kompetente medarbejdere, har givet LM Gruppen et godt fundament at stå på. Det er derfor nærliggende, at den fortsatte retning tager afsæt heri.

Fremadrettet ønsker LM Gruppen at være Danmarks førende forsyningsentreprenør, der leverer bæredygtige løsninger til det danske samfund. Vi er opmærksomme på, at det sætter store krav til vores evner at tilpasse og udvikle os både fagligt og menneskeligt, således at vi løbende kan levere dokumenterbare tekniske løsninger.

I bestræbelserne på at fastholde og udbygge vores forretningsområde, har vi i det forgangne år valgt at styrke os på de interne linjer, med tilgang af medarbejdere på udvalgte poster. Det bærende element er fortsat vores medarbejdere, som med en proaktiv, ordentlig og kompetent tilgang, skaber værdi for vores kunder, samarbejdspartnere og ejer.

Godt gravearbejde kan anvendes indenfor hele forsyningsområdet, og samtidig er denne spidskompetence ikke begrænset af geografi, hvilke giver LM Gruppen mulighed for at udvide sit markedsområde på tværs af nationale grænser.

Da muligheden bød sig, i slutningen af 3. kvartal 2020, valgte ledelsen i LM Gruppen at etablere et søsterselskab i Tyskland under navnet LM Gruppen GmbH, med hovedkontor i Siegen, der ligger i delstaten Nordrhein-Westfalen.

For at sikre en succesfuld opstart i Tyskland, har vi ansat ledende personale med godt kendskab til den tyske kultur, markedet og forsyningsbranchen. Vi har indgået samarbejdsaftaler, og med fælles indsats fra vores danske, polske og tyske medarbejdere, er de første projekter igangsat.

Etableringen i Tyskland, er en ny milepæl i selskabets historie. Det er samtidig en mulighed LM Gruppen har gode forventninger til. Det tyske marked er stort, og der har over en længere årrække været ønske om at udbrede en nutids svarende infrastruktur, således at alle virksomheder og borgere kommer på samme niveau. Den efterspørgsel, vil LM Gruppen GmbH gerne være med til at dække.

Hele verden lider fortsat under Koronakrisen, der har lagt en hård dæmper på økonomien. Selv om Danmark hidtil er kommet fornuftigt igennem perioden, sammenlignet med mange andre lande, må vi forvente at der går nogle måneder endnu, inden samfundene lukker op igen, og vi kommer tilbage til en ny normal.

Vi forventer i 2021, en vækst både aktivitetsmæssigt og resultatmæssigt.


Relevant information

Hjemmeside
http://www.lmgruppen.dk

Linkedin
https://www.linkedin.com/company/74243242/

Facebook
https://www.facebook.com/LM-Gruppen-AS-101692474890356

Pressemeddelelse med nøgletal

Billeder


Pressekontakt

Søren Knudsen
Administrerende direktør
  +45 28 76 33 14
Bjarki Mohr
Bestyrelsesformand
  +45 21 84 63 33
Asger Runeberg
Fotos, grafik og multimedier
  +45 60 88 66 88

Firma

LM Gruppen A/S
Lyngvej 30
4600 Køge, Danmark

  +4528763314
  +4528763314

www.lmgruppen.dk

Modtag nyheder fra LM Gruppen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater