Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/02-21   -   Pressemeddelelse

Ekspert-hotline hjælper IT-Projektledere, når lokummet brænder!

“IPTEAMS Experts OnDemand” er en ny professionel online viden-service, der straks giver virksomheder adgang til eksperthjælp inden for IT-program- og projektledelse.

Nu er IPTEAMS igen banebrydende inden for IT-program- og projektledelse; i korte online sessioner med erfarne, certificerede seniorkonsulenter hjælper IPTEAMS Experts OnDemand med målrettet rådgivning, QA/review og coaching til virksomhedernes egne program- og projekt ansvarlige, lige der hvor behovet er. Man kan sige at Experts OnDemand er de program- og projektansvarliges professionelle udgave af ”Ring til en ven”.

Eksperts OnDemand ydelser leveres typisk inden for 7 kalenderdage, men leverancerne er i øvrigt fleksible i forhold til projektets behov. Processen består af fire faser med onlinemøder med eksperten og resulterer i en rapport, der inkluderer et roadmap og ikke mindst en videnoverførsel, der kan lede projektet videre. Da alt foregår online, er det både smidigt, omkostningseffektivt og klimavenligt.

Siden etableringen i 1998 har IPTEAMS været trendsætter inden for professionel IT-program- og projektledelse. I 23 år har virksomheden leveret program- og projektledere til store strategiske programmer og projekter. IPTEAMS` kunder er private og offentlige virksomheder, ofte med globale operationer. Med Experts OnDemand stiller IPTEAMS sine erfarne seniorkonsulenters store viden og erfaring til rådighed, for kundernes projektorganisation, “online – OnDemand”.

”Vi fik ideen til Experts OnDemand allerede i sommeren 2019 og altså før nogen vidste, at der ville komme en verdensomspændende pandemi”, fortæller Relationship Manager Henning Wibrand. Konceptet er inspireret af, at Jes Hagemann, stifteren af IPTEAMS, kender en norsk advokat, der med stor succes havde lanceret en lignende ekspert-service med hurtig juridisk online bistand i Norge.

”Det ligger i alle projekters natur, at der opstår nye krav og udfordringer, projektorganisationen ikke har erfaring med eller viden om. Projektlederen sidder ofte alene med projektstyringen og mange af beslutningerne og har derfor løbende behov for et viden-netværk, han eller hun kan trække på, når behovet opstår. “IPTEAMS Experts OnDemand er netop sådan et netværk” udtaler Henning Wibrand og fortsætter; ” Det er altså ikke en traditionel konsulent-ressource, som typisk rekrutteres for en længere periode, men en viden-ressource, projektet kan trække på, præcis når behovet opstår og i det omfang, der er nødvendigt”.

IPTEAMS Experts OnDemand dækker pt. 10 ekspertområder bl.a. International Program- & Project Management, Risk Analysis & Management, Scrum & Agile development, og der kommer løbende nye ekspertområder til.

Som noget nyt kan kunderne møde eksperterne i korte video-interviews på IPTEAMS hjemmeside. ”Videoportrætterne skal hjælpe vores kunder med at vælge den rette ekspert og sparringspartner. Kemi og kommunikation er altafgørende. Projektlederen skal selv kunne vælge den ekspert eller de eksperter, han eller hun synes matcher bedst til at hjælpe projektet videre. Experts OnDemand kan oftest finansieres inden for projekternes økonomiske råderum, idet der alene er tale om et rådgivningstilbud, der skal hjælpe projektet hurtigt videre”, understreger Henning Wibrand.

”Da vi lancerede Experts OnDemand i slutningen af 2020 over for udvalgte kunder i både den private – og offentlige sektor, fik vi fantastiske tilbagemeldinger om, at det var lige dét, projekterne havde behov for. Også IPTEAMS’ konsulenter har med begejstring støttet op om konceptet, fordi vi nu tilbyder en platform, hvor kunde-konsulent relationen får en helt ny form, der bygger på videnoverførsel. Corona-krisen har tvunget alle til at arbejde online og vi tror at det vil give et vældigt rygstød til Experts OnDemand i 2021”, slutter Henning Wibrand.

Du kan læse mere om IPTEAMS Experts OnDemand på www.ipteams.dk


Relevant information

IPTEAMS hjemmeside - Experts OnDemand
https://ipteams.dk/home/eksperts-ondemand

1 min. video med beskrivelse af leverancen Experts OnDemand
https://youtu.be/cGe9xSQ8a3A

3 min. video der forklarer konceptet Experts onDemand
https://youtu.be/yt8WJBl8ufM


Billeder


Pressekontakt

Henning Wibrand
  33690307
  52500876

Firma

IPTEAMS A/S
Strandvejen 70, 2 sal
2900 Hellerup, Danmark

  33690307
  52500876

www.ipteams.dk

Modtag nyheder fra IPTEAMS A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire