29/01-21
-
Pressemeddelelse
SJEB overtager Karéna Beklædning ApS og åbner afdeling i Brøndby
Ugen efter påske åbner Sjællands Erhvervsbeklædning A/S (SJEB) en ny stor afdeling i Brøndby samtidigt med, at SJEB pr. 1. april 2021 overtager Rødovre-virksomheden Karéna Beklædning ApS, og dermed flytter alle deres aktiviteter til den nye SJEB-afdeling på Søndre Ringvej 35A i Brøndby.
Ugen efter påske åbner Sjællands Erhvervsbeklædning A/S (SJEB) en ny stor afdeling i Brøndby samtidigt med, at SJEB pr. 1. april 2021 overtager Rødovre-virksomheden Karéna Beklædning ApS, og dermed flytter alle deres aktiviteter til den nye SJEB-afdeling på Søndre Ringvej 35A i Brøndby. De fælles kerneværdier i de to virksomheder gør overtagelsen til et naturligt valg, og bringer samtidig SJEB tættere på de travle kunder i Hovedstadsområdet og Nordsjælland.
SJEB er allerede at finde flere steder på Sjælland og fra afdelingerne i Rønnede, Køge og Vordingborg betjenes erhvervskunder med arbejdstøj, profilbeklædning og sportstøj. Tirsdag den 6. april 2021 slås dørene op til den 4. forretning, som får adresse på Søndre Ringvej 35A i Brøndby. Med butikken positionerer SJEB sig tættere på kunderne i og omkring København, og kan dermed sikre kvaliteten af den service, som kunderne efterspørger. For kunderne har travlt som aldrig før, og det samme har SJEB.
”2020 har mod al forventning været vores bedste år nogensinde. Der er godt gang i byggebranchen, og det mærker vi tydeligt”, fortæller fætrene Allan Mayland Olsen og Martin Mayland Olsen, der sammen ejer SJEB, som de startede i 2008. Siden har virksomheden haft en sikker succeskurs, og inden længe åbner de altså endnu en forretning i SJEB, samtidigt med overtagelsen af Karéna Beklædning, som SJEB har en vigtig ting til fælles med.
Samme gode kundeservice
”For os har det altid været væsentligt at yde god kundeservice. Vi ved, at arbejdstøj og sikkerhedsudstyr er et vigtigt værktøj i vores kunders dagligdag. Det er vores opgave at gøre det let at gå til, og vi strækker os langt for at imødekomme vores kunders ønsker. Den samme grad af service oplever kunderne hos Karéna, så det er et oplagt valg for os at overtage virksomheden, nu hvor muligheden har budt sig”, forklarer de to fætre og virksomhedsejere.
Frank Engmark, som afstår Karéna Beklædning, indtræder som afdelingschef i den 600 m2 store forretning, og han vil sammen med bl.a. de to medarbejdere fra Karéna Beklædning, Pia Overgaard og Jesper Dorph-Petersen, betjene alle typer professionelle kunder med et kæmpe udvalg af arbejds- og profiltøj fra alle de førende producenter.
Tættere på kunderne
Mens onlinehandel har bedre tider end nogensinde før, hvilket SJEB også oplever i deres B2B-webshop, går SJEB altså imod strømmen og åbner endnu en fysisk butik. For dem handler det om at være tæt på kunderne, så kunderne hurtigt kan få betjening og vejledning, uden en masse transporttid.
”Det giver værdi for kunderne, at vi er tæt på og kan servicere dem indenfor kort tid. Om det er håndværkeren, der skal have nye arbejdsbukser, eller direktøren, der skal bruge nye skjorter med logo, så skal vi kunne betjene dem hurtigt. Med placeringen i Brøndby, dækker vi et endnu større geografisk område”, siger Allan Mayland Olsen, som forsikrer, at kunder og leverandører bliver kontaktet af SJEB meget snart.
Alt under samme tag sikrer hurtigere ekspedition
Hos SJEB har man tradition for at gøre tingene in-house, fordi det forbedrer serviceringen af kunderne. Udover at være lagerførende på et enormt sortiment af arbejdstøj, sikkerhedssko, profilbeklædning og sportstøj via egen sportsbutik ”Sportigan Rønnede”, har de eget trykkeri og broderi, fordi det sparer tid og forenkler.
”Når vi selv trykker og broderer, er det for at sikre, at kvaliteten er i orden, og at vi ikke forlænger vores leveringstid unødigt. Vi kan ikke forvente, at vores kunder har tid til at vente på, at vi sender deres arbejdstøj til og fra en trykker. Ved at gøre det hele selv forkortes leveringstiden, og vi kan med det samme kvalitetssikre resultatet. Det sparer både os og vores kunder for en masse tid og bøvl”, forklarer Martin Mayland Olsen.
Allan Mayland Olsen og Martin Mayland Olsen forsikrer desuden, at åbningsugen er spækket med gode tilbud på de populære brands, som de forhandler i butikken og inviterer til, at alle, der har lyst, kigger forbi og ser forretningen – naturligvis under hensyn til de gældende restriktioner omkring Covid-19 på dette tidspunkt.
Relevant information
Sjællands Erhvervsbeklædning A/S
http://www.sjeb.dk
Pressekontakt
Martin Mayland Olsen
Indehaver
20 99 78 81
20 99 78 81
Allan Mayland Olsen
Indehaver
23 70 33 10
23 70 33 10
Firma
Sjællands Erhvervsbeklædning A/S
Industrivej 72
4683 Rønnede,
Danmark
70 257 267
51 70 75 25
www.sjeb.dk