Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/03-21   -   Pressemeddelelse

International undersøgelse: Byggevirksomheder i Danmark har størst fokus på bæredygtighed



Bæredygtighed giver byggevirksomhederne konkurrencemæssige fordele, fordi kunderne forventer grønne løsninger. Det er en væsentlig grund til, at Danmark og det øvrige Norden ligger forrest, når det kommer til bæredygtighed i byggesektoren, fremgår det af en ny undersøgelse fra softwarefirmaet Autodesk, der har interviewet 600 beslutningstagere i Nordeuropa og Danmark.

Det kan betale sig at være grøn i byggeriet. Bæredygtighed er med til at skabe arbejdspladser, hvilket er en af de bærende årsager til, at arkitekter, ingeniører, entreprenører og fremstillingsvirksomheder i byggeriet har et enormt fokus på bæredygtighed. Ingen steder er dette mere tydeligt end i Norden, hvor 91 procent af respondenterne i en ny, international undersøgelse har et dedikeret bæredygtighedsteam i deres virksomhed. Samme tal er 81 pct. i Benelux-landene og 78 pct. i Storbritannien og Irland.

Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af softwarefirmaet Autodesk og konsulenthuset Frost & Sullivan blandt 600 virksomhedsledere i Skandinavien samt Holland, Belgien, Luxembourg, England og Irland. 50 danske ledere tilknyttet byggeriet og med fokus på bæredygtighed medvirker i undersøgelsen.

Strategisk lederskab
Forskellen mellem Skandinavien og de andre lande skyldes formentlig, at virksomhederne er stærkere reguleret, og at ledelsen har et mere strategisk ønske om at facilitere bæredygtighed. Næsten tre fjerdedele af de nordiske virksomheder vurderer, at disse to ting er centrale for at understøtte bæredygtighedsdagsordenen.

- Undersøgelsen viser, at danske og nordiske arkitekter, ingeniører og entreprenører samt fremstillingsindustrien prioriterer bæredygtighedsdagsordenen allerhøjest. Det er præcis dét, som vi oplever ude hos kunderne. Mange virksomheder har dristige bæredygtigheds- og klimaforpligtelser, siger Nicholas Klokholm, District Manager for Danmark og resten af Norden hos Autodesk, og som vurderer, at digitaliseringen og brugen af nye teknologier bliver et stadig vigtigere omdrejningspunkt for bæredygtighed i byggeriet.

- Markant flere virksomheder i byggeriet bliver digitale, og det betyder, at de får mulighed for at udnytte data til at optimere deres samarbejde og byggeprocesser samt brugen af energi og materialer. Brugen af digitale tvillinger er et eksempel på, hvordan digitalisering gør det muligt at skabe transparens i byggefasen, reducere spild og forbedre skiftet til cirkulært, genanvendeligt design, siger Nicholas Klokholm.

Danske byggeprofessionelle forventes at være grønne
86 pct. af respondenter i Norden svarer, at bæredygtighed er vigtigt for at fastholde kunderne, mens 84 pct. mener, at det vigtigt for at leve op til kundernes forventninger. Langt højere end i de andre lande.

- De virksomheder, der ikke har bæredygtige løsninger, risikerer at falde bag af bussen og miste en stærk konkurrencemæssig fordel samt deres kunder til dem, der løber forrest inden for bæredygtighed. Ingen tvivl om det, vurderer Nicholas Klokholm.

76 pct. vurderer, at den stigende efterspørgsel efter bæredygtighed er en vigtig konkurrencemæssig fordel. Grønne markedskræfter er de højeste i Norden, peger 73 pct. på sammenlignet med 48 og 29 pct. i henholdsvis Storbritannien og Benelux-landene.

Tre ud af fire: Mindre spild
Cirka tre ud af fire adspurgte svarer, at deres arbejde med bæredygtighed har resulteret i mindre spild af ressourcer, mens næsten lige så mange svarer, at de har reduceret deres energiforbrug. Med andre ord kan brugen af vedvarende energi, bedre materialevalg og cirkularitetsmetoder mindske miljøpåvirkningen fra projekter eller produkter.

Billedtekst:
- Det enorme fokus på bæredygtighed og digitalisering blandt eksempelvis arkitekter og ingeniører er især blevet forstærket inden for de seneste 2-3 år, siger Nicholas Klokholm, District Manager hos Autodesk, der bl.a. servicerer Bonava, Skanska og Norconsult. Foto: Af Lasse Gammeljord

Kort om Autodesk-undersøgelsen
• Autodesk har undersøgt omfanget og betydningen af bæredygtighed i byggesektoren.
• Undersøgelsen giver svar på, i hvilket omfang bæredygtighed er med til at definere virksomheders strategi, optimere deres brug af ressourcer, reducere CO2-emissioner, forbedre forsyningskæden, sænke omkostningerne, fastholde kunder og give en konkurrencemæssig fordel.
• Herudover stilles der skarpt på, i hvilket omfang digitale løsninger styrker bæredygtighed.
• Undersøgelsen er udført af Autodesk og konsulenthuset Frost & Sullivan fra september 2020-februar 2021.
• Svarene er indhentet blandt 600 fremstillings-, arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder i Norge, Sverige, Finland, Danmark, Island, Holland, Belgien, Luxembourg samt Storbritannien og Irland.
• 50 danske virksomheder har deltaget.
Kilde: Autodesk


Relevant information

Se undersøgelsens resultater her
https://damassets.autodesk.net/content/dam/autodesk/www/campaigns/emea/docs/FS_WP_Autodesk_DigitalSustainability.pdf


Billeder


Pressekontakt

Nicholas Stokholm
District Manager i Danmark og Norden
  +45 53545541

Firma

Autodesk
Havnegade 39
1058 København K., Danmark

  +45 53545541
  +45 53545541

www.autodesk.com

Modtag nyheder fra Autodesk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater