Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/04-21   -   Pressemeddelelse

ed A/S er klar til mere med ny CEO



Den 1. maj tiltræder Michael Klintby som CEO for den danske IT-leverandør ed A/S. Michael Klintby kommer fra en stilling som Channel Director hos Canon Danmark, hvor han har haft kommercielt forhandleransvar i Danmark, Grønland og Færøerne. Med i bagagen har han en bred erfaring fra den danske IT-verden, men det er ikke mindst Michael Klintbys menneskelige egenskaber som leder...

Den 1. maj tiltræder Michael Klintby som CEO for den danske IT-leverandør ed A/S. Michael Klintby kommer fra en stilling som Channel Director hos Canon Danmark, hvor han har haft kommercielt forhandleransvar i Danmark, Grønland og Færøerne. Med i bagagen har han en bred erfaring fra den danske IT-verden, men det er ikke mindst Michael Klintbys menneskelige egenskaber som leder, der gør ham til det oplagte valg for ed A/S.

ed A/S er en ambitiøs virksomhed og til trods for de jyske aner og en ydmyg tilgang til det meste, har Århus-virksomheden også flere store planer for fremtiden. De har for nylig bygget stort, nyt domicil i det midtjyske landskab. Byggeriet stod færdig i 2020, men pga. corona er nyheden gået ret stille hen. Det har imidlertid ikke tilbageholdt ed A/S, som kommer ud af året med en vækst på over 40%. ed A/S vækster måned for måned, og har sådan set gjort det, siden starten gik i 2002. Det har de gjort på baggrund af fuldstændig kompromisløs kundeservice og en vinderkultur, som de fleste kun drømmer om.

Til at videreføre successen har ed A/S ansat Michael Klintby, som tiltræder som CEO 1. maj 2021. Michael Klintby ser frem til sin rolle som motiverende og inspirerende leder for udviklingen af en allerede stærk organisation. Med det brede fokus på alle kundetyper, tror han på, at ed A/S kan blive en af de ledende spillere på markedet indenfor den digitale infrastruktur.

”ed A/S er en meget spændende virksomhed med et stort vækstpotentiale. Min opgave bliver at løfte den nye strategi og markedspositionen betydeligt, og det er en opgave, jeg ser rigtig meget frem til. Virksomheden står helt trimmet. De er konkurrencedygtige på alle parametre og klar til at erobre nye markedsandele”, fortæller Michael Klintby, som især har bemærket, at kulturen hos ed A/S er noget helt særligt. Med sin erfaring fra både europæiske og internationale virksomheder, kommer han til at styrke og videreføre den kultur, til gavn for både kunder og medarbejdere.

Fremtidens bæredygtige IT-virksomhed
Bæredygtighed er en blivende nødvendighed, og Michael Klintby har adskillige betragtninger om emnet. For ham handler bæredygtighed om mere end genbrug af IT-udstyr, som allerede er et af vækstområderne hos ed A/S. Han mener, at bæredygtighed er en del af det at være en moderne og agil leverandør til kvalitetsbevidste virksomheder.

”Bæredygtighed for mig er, at vi helt generelt tager et socialt ansvar i vores måde at gøre tingene på. Vi skal tænke bæredygtigt i forhold til rekruttering og ledelse, og vi skal investere i mennesker med den rigtige mentalitet, også selvom det betyder, at vi skal hente folk fra helt andre brancher. Vi skal rådgive vores kunder bredere og hjælpe den enkelte kunde til vækst og bæredygtige investeringer. Det gør vi, ved selv at blive mere digitaliserede, så vi fortsat kan være agile overfor de kunder, vi arbejder sammen med,” forklarer Michael Klintby.

Et jordnært produkt, der passer til alle
Når Michael Klintby indtræder som CEO, overtager han rollen fra hovedaktionær og stifter Philip Davidsen, der selv fortsætter i virksomheden som CVO (Chief Visionary Officer) med fokus på at etablere og udvikle nye vækstpotentialer. Det var Philip Davidsen, der for snart 20 år siden startede ed A/S i sit lille rækkehus, der dog hurtigt blev for småt til virksomheden med det store ambitionsniveau. Siden er virksomheden stødt og roligt vokset til at være en af de mest seriøse spillere på den danske IT-scene, med leverancer til både staten og nogle af de største virksomheder i dansk erhvervsliv. Men Philip Davidsens drøm er ikke at være leverandør til store virksomheder alene.

”Vi vil gerne give alle virksomheder mulighed for at blive kunder hos os. Vi har et helt fantastisk produkt i form af vores måde at ekspedere kunderne på, og i vores kundeanalyser kan vi igen og igen se, at det er vores kundeservice, der gør den store forskel. Kundeservice er så let at tale om, men hos ed A/S gør vi det rent faktisk. I hele den tankegang ligger der et stort uforløst potentiale”, fortæller Philip Davidsen og fortsætter:

”Michael Klintby er den helt rette til at føre vores strategi videre. I kraft af sine lederegenskaber og interesse i mennesker, er han et rigtig godt match til vores virksomhed” siger Philip Davidsen, der i samarbejde med bestyrelsen og den øvrige ledelse også har ansat Jan Blom, der tiltræder som Kommerciel Direktør (CCO) med strategisk ansvar for partneraftaler og nøgleleverandører. Jan Blom kommer fra en lang international karriere hos globale IT-leverandører og vil bruge sin erfaring til at opbygge og videreudvikle relationerne til leverandører, for derigennem at bidrage til den øgede kundetilfredshed og videre vækst.


Relevant information

ed A/S er klar til mere med ny CEO
https://ed.dk/ed-a-s-er-klar-til-mere-med-ny-ceo/


Billeder


Pressekontakt

Philip Davidsen
Hovedaktionær og stifter samt CVO
  2016 1717

Firma

ed A/S
Grenåvej 629E.
8541 Skødstrup, Danmark

  70 22 01 50

https://ed.dk/

Modtag nyheder fra ed A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater