Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/01-23   -   Pressemeddelelse

Prisfald på brugte biler: Husk at afskrive et større tab efter endt leasing!



Dansk Splitleasing advarer om afskrivninger ved leasing. Markante ændringer i markedet påvirker det afskrivningsniveau, som kunderne har været vant til.

Mangel på chips til nye biler har betydet lange udsigter til en ny bil, og det har givet stigende brugtvognspriser. Der har derfor været en meget lille afskrivning på fx brugte leasingbiler. Men ifølge Dansk Splitleasing kan det være historie.

- Brugte biler har været så efterspurgte, at en brugt bil ofte oversteg nyvognsprisen. Med markante fald i brugtvognspriserne er vi på vej til en mere sund udvikling, hvor prisen på brugte biler falder til et naturligt niveau, siger direktør Steen Eintoft, Dansk Splitleasing.

Seriøse restværdier
I leasingbranchen kalkulerer man ved finansiel leasing med en førstegangsydelse, en månedlig ydelse og så en restværdi ved leasingperiodens afslutning. Høje brugtvognsprisen har derfor betydet, at restværdien har været ganske høj og afskrivningen tilsvarende lille. Ved faldende priser for brugtvogne falder også restværdien.

- Derfor skal man være vågen ved afskrivning på de leasede biler. Der skal simpelthen afskrives mere, og derfor oplyser vi i Dansk Splitleasing nu konsekvent om restværdien ved leasingsperiodens ophør. Dermed undgår kunden forhåbentlig en ubehagelig overraskelse, siger Steen Eintoft og tilføjer:

- Når markedet ændrer sig markant føler vi os forpligtet til at oplyse om realistiske restværdier og dermed afskrivningsniveau. Vi håber, at vi med seriøse bud på restværdierne er med til at sikre et gennemskueligt marked, hvor kunderne ikke løber ind i ubehagelige overraskelser.

Afskrivningen vil stige
Det er altså slut med høje værdier af biler ved leasingperiodens afslutning. Der vil med andre ord være et større tab, som det er vigtigt at få med i regnskabet.

- Det vil fortsat være nemt og enkelt at splitlease en bil og dele de løbende udgifter mellem erhvervsmæssig og privat kørsel. Det ændrer den forhøjede afskrivning ikke på. Det vil i stedet betyde, at man kan erhverve bilen til en billigere pris, når aftalen om finansiel leasing ophører, pointerer Steen Eintoft.

Kontakt
Direktør Steen Eintoft, Dansk Splitleasing, tel 23 70 51 22
Pressekontakt Mogens Hjelm, Hjelm/PR, tel 40 29 92 32

Billedtekst
Der skal afskrives større tab på den brugte leasingbil end markedet har været vant til. Foto Dansk Splitleasing


Relevant information

Dansk Splitleasing
https://splitleasing.dk/


Billeder


Pressekontakt

Hjelm/PR
PR & Kommunikation
  40299232

Firma

Dansk Splitleasing A/S
Bredevænget 5
4640 Faxe, Danmark



Modtag nyheder fra Dansk Splitleasing på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater