06/12-21
-
Pressemeddelelse
Komproment har hul igennem til Sverige
Svenskerne har taget danske Komproment til sig. I september åbnede den svenske afdeling, og det har på alle parametre været en succes. - Vores produktlinje efterspørges, og vi ved allerede nu, at 2022 bliver ny svensk rekord, fortæller direktør Mads Røge, Komproment
En svensk søgeordsanalyse viste fornylig, at Komproment er blandt de 30 mest søgte ord i byggeriet i Sverige.
- Det er mærkbart, at Komproment er ved at blive et kendt brand i Sverige. Vi sælger godt og glæder os over stadig flere henvendelser fra svenske arkitekter og bygherrer, fortæller direktør I Komproment Mads Røge og fortsætter:
- Det har også været en hård proces, men nu prikker vi hul igennem i Sverige. Et er at være populær, men det er først for alvor godt, når det tikker ind i ordrebogen.
Mads Røge kan således slå fast, at 2022 bliver endnu bedre end gennembrudsåret 2021.
- Der er grund til optimisme. Salg af projekter til opførelse i 2022 er større end nogensiden, så vores pipeline ser meget sund ud, fastslår Mads Røge.
Eksportsatsning
Komproment leverer såvel tag- som facadeløsninger. I de senere år har skærmtegl vist sig som en populær løsning blandt arkitekter, der har anvendt terracottetegl og lignende facadeprodukter på flere markante og profilerende byggerier. Det har givet arkitekter og bygherrer i nabolandene færten af, at der sker noget i Danmark, og at der er noget at hente hos Komproment.
- Vi mærker en støt stigende interesse fra Norge, Sverige og Tyskland, og vi kommer derfor til at arbejde os ind på disse markeder i de kommende år. Sverige er første skud på denne satsning og giver mod på mere.
I Sverige har Komproment valgt at skalere sit danske koncept med levering af et totalt produktsortiment af både skifer, tegl, beton og systemsalg indenfor såvel tag som facade.
- Vi stiller back office, beregning, servicering af byggepladser og så videre til rådighed. Det handler om at skabe værdi, hvor kunden befinder sig, og vi er i Sverige bemandet med folk, der kender til Sverige og svensk byggeindustri, understreger Mads Røge.
Bedste design og pris
Theodor Högh er landechef i Sverige og står i spidsen for den svenske afdeling med kontor i Helsingborg. Han fortæller om den store interesse siden åbningen:
- Vi oplever en åbenhed hos de svenske partnere, og mange nye kunder efterspørger samarbejde om at finde de bedste løsninger. Og det handler om såvel de bedste designmæssige løsninger som de løsninger, der prismæssigt passer til sagen, fortæller landechef Theodor Högh, Komproment.
Tyskland bliver formentlig den næste satsning for leverandørvirksomheden.
- Vi ved nu fra Sverige, at det har stor betydning at være til stede på de udenlandske markeder. Derfor agter vi heller ikke at vente for længe med hverken Norge eller Tyskland, slutter Mads Røge.
Kontakt
Mads Røge, Komproment, mads@komproment.dk, telefon 25 22 90 81
Mogens Hjelm, Hjelm/PR, moh@hjelmpr.com, telefon 40 29 92 32
Vedlagte fotos
Landechef Theodor Högh, Helsingborg
Eksempler på facadeløsninger, Showroom Helsingborg
Relevant information
Komproment.dk
https://komproment.dk/da/
Pressekontakt
Hjelm/PR
Presserådgiver Mogens Hjelm
40299232
Firma
Komproment
Jellingevej 11
9230 Svenstrup,
Danmark
+45 96520710