Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/08-22   -   Pressemeddelelse

Maria Brøndum er ny distriktchef i Komproment

Navnenyt

Nordjyske Komproment har ansat Maria Brøndum som distriktschef i Midt- og Nordjylland med ansvar for salg af virksomhedens tag- og facadetegl.

Maria Brøndum er markedsføringsøkonom og bachelor i International handel og markedsføring. Hun har i en årrække arbejdet med salg, teknisk rådgivning og kundepleje i BMI Group A/S, Cembrit A/S og Monier A/S og har dermed masser af erfaring med byggematerialer.

- Jeg glæder mig utroligt meget til at komme ud og besøge Komproments kunder. Mange af dem kender jeg sikkert i forvejen, så det bliver naturligvis særlig interessant at stifte bekendtskab med alle de nye kunder, som jeg ikke har hilst på endnu, siger Maria Brøndum.

Komproment leverer tagløsninger i tegl og beton og facadeløsninger i skifer og skærmtegl. Komproment er blevet et brand, der værdsættes af arkitekterne og forbindes med markante byggerier, som fx Kornets Hus i Hjørring.

- Komproment har et super sortiment af produkter, der henvender sig til alle typer kunder og behov, så jeg glæder mig at skabe en dialog med kunderne herom. Jeg tror på, at vi sammen kan hjælpe slutkunderne med at vælge æstetiske smukke løsninger, der også indeholder bæredygtige værdier, til overkommelige penge, uden at gå på kompromis med kvalitet, siger Maria Brøndum.

På den nye arbejdsplads ser den nye distriktschef frem til at bidrage med udvikling af virksomhedens salgsstruktur, og hun peger selv på styrken i det værdisæt, der kendetegner virksomheden og som handler om gensidig respekt og viljen til at løfte i flok.

Maria Brøndum er 31 år, nordjyde og bor i Brovst med sin mand og to små drenge. Hun kommer nu på landevejen i hele det Midt- og Nordjyske område med udgangspunkt i Komproments hovedkvarter, som inden længe flytter fra Svenstrup til nyt domicil i Støvring.





Relevant information

Læs mere om Komproment
https://komproment.dk/


Billeder


Pressekontakt

Hjelm/PR
Presserådgiver Mogens Hjelm
  40299232

Firma

Komproment
Jellingevej 11
9230 Svenstrup, Danmark

  +45 96520710


Modtag nyheder fra Komproment på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire