Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/11-21   -   Pressemeddelelse

Lederskabets mørke sider



I en ny bog præsenterer den erfarne HR-direktør Morten Svennson lederskabets mørke sider. Bogen dokumenterer de vidtrækkende negative konsekvenser, som offentlige og private organisationer rammes af, når disse ledere har frit spil på chefgangen – herunder skandaler, økonomiske tab og store menneskelige konsekvenser for medarbejderne

Næsten dagligt møder vi i medierne konsekvenserne af dårlig ledelse. Ledere, som gennem deres adfærd skader organisationer, medarbejdere, aktionærer og kunder eller borgere. Der er derfor brug for et opgør med dårlig ledelse, lyder det fra ledelsesrådgiver og foredragsholder Morten Svennsons, der mandag debuterer som forfatter med bogen ”Lederskabets mørke sider”.

Bogens målgruppe er bestyrelsesmedlemmer, topledelser professionelle, der beskæftiger sig med rekruttering, ledere, som ønsker at undgå et dårligt lederskab samt medarbejdere, der har oplevet konsekvenserne af dårlig ledelse på deres egen krop, og som ønsker at forstå, hvad der ramte dem.

En halv million medarbejdere har en dårlig leder
Det er forfatterens ambition, at bogen nuancerer vores opfattelse af ledelse og ikke mindst revurdere, hvilke
ledere vi ansætter og forfremmer i private og offentlige organisationer.
- Dårlig ledelse burde ikke forekomme i en verden, hvor bæredygtighed og FNs verdensmål står højt på alle virksomheders og organisationers dagsorden. Men det gør den desværre. En halv million hver dag ind på arbejdet, hvor de skal motiveres og engageres af en leder, som de vurderer, ikke er dygtig som leder, lyder det fra Morten Svennson, der har erfaring som HR-chef og -direktør i store organisationer som bl.a. DR, Atea og Handelsbanken.

Baggrunden for chikane og mobning
I bogen belyser han omstændighederne for, hvordan ledere, som eksempelvis begår økonomisk kriminalitet, faktisk risikerer at ødelægge deres organisations omdømme ved at prioritere egne interesser frem for ejernes, skader innovation og kreativitet, misinformerer de finansielle markeder, og hvorfor beslutninger kan træffes uden hensyntagen til etiske og moralske overvejelser.
- Hvorfor er der ledere, som mobber og chikanerer medarbejderne, har en ydmygende og nedværdigende adfærd over for andre - og sidst men ikke mindst føler sig berettiget til at udøve sexchikane og sexisme over for både kvinder og mænd?, lyder spørgsmålet fra Morten Svennson.

Personligheden er afgørende for lederstilen
Svarene giver han selv i ”Lederskabets mørke sider”, som er den første bog på dansk, der giver en samlet fremstilling af ledelsesforskeres teoretiske og empiriske resultater af dårlig ledelse.
- Bogen bygger på de sidste 20 - 30 års ledelsesforskning og påviser, hvor afgørende lederens personlighed har for forståelsen af dårlig ledelse. Der er ofte tale om ledere med flere hverdags-psykopatiske, narcisstistiske, machiavellistiske eller hverdags-sadistiske træk end os andre, dokumenterer Svennson i bogen.

Sidst men ikke mindst kommer bogen med atten anbefalinger til, hvordan man undgår at ansætte de dårlige ledere. Og hvis de allerede er inden for murerne, hvilke tiltag organisationen med fordel kan iværksætte for at dæmme op for konsekvenserne af deres negative handlinger og adfærd.


Om forfatteren:
• Morten Svennson har arbejdet med HR i mere end halvdelen af sit liv, blandt andet som HR-manager i DR, HR-chef i Renholdningsselskabet af 1898, HR-direktør i IT-giganten Atea A/S og senest som HR-chef i Handelsbanken.
• Han har således gennem mere end 30 år arbejdet i vidt forskellige organisationskulturer og er anerkendt for at have en bred forretningsforståelse. Hans skudsmål er, at han sin målrettede facon formår både at få HR-funktionen centralt placeret og at sætte begrebet ledelse på virksomhedens dagsorden.
• Morten Svennsons statement er, at ledelse er organisationens sammenhængskraft, og at en organisation kun på lang sigt kan nå sin strategi, hvis lederne er de rigtige. Den tilgang har medvirket til at skabe resultater, der kan måles både på bundlinjen og på medarbejdertilfredsheden i de virksomheder, han gennem årene har været hentet til.
• Uanset om det har været som ansvarlig for HR-funktionen i en semi-offentlig virksomhed med mange højtuddannede, en privat virksomhed med mange timelønnede eller en moderne IT-virksomhed med mange kulturer og tværgående fokus på salg, er Morten Svennsons kendetegn, at han i kraft af sin integritet samt tillidsskabende og troværdige personlighed har formået at sætte fokus på lederudvikling og medarbejderudvikling uanset det kulturelle miljø.
• ”Lederskabets Mørke Sider” er således skrevet på baggrund af forfatterens teoretiske baggrund og analytiske tilgang – suppleret med sin dybe indsigt og erfaring med ledelse på topniveau og med indsigt i menneskelig psyke i store og små organisationer.


Relevant information

Bog kan downloades via link
http://www.leadershipmatters.dk/download

LinkedIn
https://www.linkedin.com/in/morten-svennson-b092912/

Eksempler på foredrag
https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/lederskabets-morke-sider-hvorfor-findes-der-darlige-ledere-339468

Bogreception

Billeder


Pressekontakt

Morten Svennson
Forfatter, ledelsesrådgiver og foredragsholder
  27 79 96 36
Bureau: Lindskov Communication
seniorkonsulent Karsten Lorentzen
  70 26 19 79

Firma

Leadership Matters
Sløjfen 8
2000 Frederiksberg, Danmark

  27 79 96 36


Modtag nyheder fra Leadership Matters på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater