15/12-21
-
Pressemeddelelse
Årets mandelgave kan være en hård nød at knække
Den erfarne HR-topleder Morten Svennson gennemgår i en ny, spændende bog alle aspekter af ”lederskabets mørke sider” og de konsekvenser, dårlig eller ondskabsfuld ledelse har for en halv million almindelige danskere. Men han giver også 18 gode råd til, hvordan man kommer dårlig ledelse til livs både i det offentlige og det private
Ingen kan sige sig fri for at have mødt dem: Ledere og chefer, som kan forvandle hverdagen til et helvede og skade deres egen virksomhed – ja, i sidste ende hele samfundsøkonomien. De koster ikke alene dyrt på fraværskontoen, men kan i sidste ende starte en finanskrise, der tusinder, ja millioner med sig i faldet. Dem skal vi gøre op med, siger ledelsesrådgiver og foredragsholder Morten Svennson, som er bogaktuel med ”Lederskabets mørke sider”.
Målgruppen er langt fra kun bestyrelsesmedlemmer, topledelser, eller professionelle, der beskæftiger sig med rekruttering. Nej, målgruppen er alle, der hver dag går på arbejde og oplever god eller dårlig ledelse i deres egen hverdag. Hvordan opdager man de dårlige ledere, og hvad gør man for at forhindre dem i at gøre uoprettelig skade?
En halv million danskere har en dårlig leder
Forfatteren ønsker selv, at vi skal kaste et kritisk blik på, hvad det egentlig er for nogle typer, virksomhederne rekrutterer, når de går efter den ”dygtige leder”. De risikerer nemlig ofte at stå tilbage med det modsatte – og det harmonerer meget dårligt med en verden, hvor stort set alle virksomheder taler højt og flot om social bæredygtighed og FNs verdensmål.
- Dårlig ledelse burde ikke kunne forekomme i dag. Men det gør den desværre. En halv million af os tjekker hver dag ind på et arbejde, hvor vi ikke vurderer, at vores leder er i stand til at motivere eller engagere os, lyder det fra bogens forfatter, Morten Svennson.
Baggrunden for sexisme og mobning
Bogen tager også fat i det højaktuelle tema om mobning og sexisme på arbejdspladserne, og Morten Svennson undersøger baggrunden for hverdagens magtmisbrug.
- Hvorfor er der ledere, som mobber og chikanerer deres medarbejderne? Hvorfor har de en ydmygende og nedværdigende adfærd over for andre – og hvorfor føler de, at de har ret til at udøve sexchikane og sexisme over for både kvinder og mænd?, lyder spørgsmålet fra Morten Svennson,
Find den rigtige personlighed til chefstolen
Svaret handler i alt sin enkelthed om, at man bliver langt bedre til at finde de rigtige personligheder. Det er nemlig fejl ved ledernes personligheder, der skaber den elendige ledelse.
- Bogen beskriver lederens egen personlighed som helt afgørende for varetagelsen af ansvaret som leder, og desværre viser de sidste 20-30 års ledelsesforskning, at de dårlige ledere ofte har flere personlighedsforstyrrelser som psykopati eller narcissistiske træk. Det munder ud i en slags hverdagssadisme, som kan være altødelæggende, fortæller Morten Svennson.
Sådan knækker vi nødden
Udfordringen handler om at komme problemet til livs, og bogen kommer med 18 anbefalinger til, hvordan man undgår at ansætte de dårlige ledere. Og - hvis de allerede er inden for murene – hvad man med i virksomheden med fordel kan gøre for at forhindre deres negative handlinger og adfærd.
Udgivet på forlaget Turbine – og kan købes på Saxo.com eller bestilles via forfatterens website, så den er fremme inden jul og ris à la mande.
Om forfatteren:
• Morten Svennson har arbejdet med HR i mere end halvdelen af sit liv, blandt andet som HR-manager i DR, HR-chef i Renholdningsselskabet af 1898, HR-direktør i IT-giganten Atea A/S og senest som HR-chef i Handelsbanken.
• Han har således gennem mere end 30 år arbejdet i vidt forskellige organisationskulturer og er anerkendt for at have en bred forretningsforståelse. Hans skudsmål er, at han sin målrettede facon formår både at få HR-funktionen centralt placeret og at sætte begrebet ledelse på virksomhedens dagsorden.
• Morten Svennsons statement er, at ledelse er organisationens sammenhængskraft, og at en organisation kun på lang sigt kan nå sin strategi, hvis lederne er de rigtige. Den tilgang har medvirket til at skabe resultater, der kan måles både på bundlinjen og på medarbejdertilfredsheden i de virksomheder, han gennem årene har været hentet til.
• Uanset om det har været som ansvarlig for HR-funktionen i en semi-offentlig virksomhed med mange højtuddannede, en privat virksomhed med mange timelønnede eller en moderne IT-virksomhed med mange kulturer og tværgående fokus på salg, er Morten Svennsons kendetegn, at han i kraft af sin integritet samt tillidsskabende og troværdige personlighed har formået at sætte fokus på lederudvikling og medarbejderudvikling uanset det kulturelle miljø.
• ”Lederskabets Mørke Sider” er således skrevet på baggrund af forfatterens teoretiske baggrund og analytiske tilgang – suppleret med sin dybe indsigt og erfaring med ledelse på topniveau og med indsigt i menneskelig psyke i store og små organisationer.
Relevant information
Leadership Matters
http://www.leadershipmatters.dk
Boganmeldelse
http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/2209-lederskabets-morke-sider.html
Eksempler på foredrag
https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/lederskabets-morke-sider-hvorfor-findes-der-darlige-ledere-339468
Pressekontakt
Bureau: Lindskov Communication
seniorkonsulent Karsten Lorentzen
70 26 19 79
Morten Svennson
Forfatter, ledelsesrådgiver og foredragsholder
26281732
Firma
Leadership Matters
Sløjfen 8
2000 Frederiksberg,
Danmark
27 79 96 36