Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/11-22   -   Pressemeddelelse

Ny tegnsprogspakke skal give døve familier og pårørende viden om dansk tegnsprog

Forældre til et døvt barn får i dag ikke per automatik tilbudt viden om døve, døves kultur og dansk tegnsprog. Adgangen til dansk tegnsprog er begrænset, og der er forsvindende få tilbud om tegnsprogskurser for familier og pårørende til døve børn og unge. Derfor lancerer Danske Døves Landsforbund nu et projekt, der skal opbygge og styrke pårørende til døves netværk og viden om dansk tegnsprog. Det

Døve børn har ret til at have et helt sprog
Alle børn, der i dag bliver født døve, eller bliver døve i løbet af deres første leveår, har takket være udviklingen i høreteknologien mulighed for at opnå kunstig hørelse via høreapparater eller cochlear implantater (CI). Det betyder, at rigtig mange døve børn lærer at tale.

Men det er ikke alle danske børn, der får fuldt udbytte af deres CI eller høreapparater. En betragtelig andel af døve børn opnår ikke alderssvarende talesprog – og det opdages ofte for sent. Hvad værre er, at deres forældre bliver sjældent tilbudt at lære tegnsprog, så de kan kommunikere med deres børn, når talesproget ikke rækker. Netop dette problem skal løses af en omfattende tegnsprogspakke, mener Danske Døves Landsforbund.

Ret til tegnsprog – hele livet
Antagelsen om at det ene sprog udelukker det andet er forkert. Flersproglighed er en fordel – og det gælder også døve børn, som tilbydes tale og tegnsprog sideløbende med hinanden, mener Danske Døves Landsforbunds landsforperson, Lars Ahlburg:

“Tegnsprog og talesprog kan sagtens kan gå hånd i hånd, og det gavner døve børn, at de fra starten af kan udtrykke sig på det sprog, de føler sig mest tryg ved. Det er en af de forud indtagelser, tegnsprogspakken vil gøre op med.” Han uddyber:

”Vi mener, at forældre til døve børn har krav på og ret til at få en så nuanceret vejledning og viden om dét at have et døvt barn – herunder selvfølgelig viden om dansk tegnsprog og døve.”

Lars Ahlburg, landsforperson i Danske Døves Landsforbund fortsætter: ”Den viden er døve selv eksperter på, og derfor vil vi med det nye projekt tilbyde forældre, pårørende og fagfolk mulighed for at opnå mere viden om dansk tegnsprog - og et større netværk, de kan trække på.”

Tegnsprogspakken skal sikre børn et sprog
Tegnsprogspakken består af flere forskellige indsatser, som alle har til formål at give, der har brug for det, adgang til dansk tegnsprog. For det første ved at sikre nuanceret vejledning til forældre med døve børn. For det andet ved at sikre netværk mellem forældrene og børn og for det tredje for at sikre, at hørende fagfolk bliver langt bedre klædt på med viden om dansk tegnsprog og døve. På den måde kan vi sikre, at ingen børn vokser op i Danmark uden et fuldbyrdet sprog og identitet.

Kontakt Danske Døves Landsforbunds sekretariatsleder Claus Staunstrup Nilsson på mail csn@ddl.dk eller pr. telefon på 20 90 06 64 for yderligere information vedr. pressemeddelelsens indhold.

Pressekontakt

Amine Skousgaard
Kommunikationsmedarbejder
  93963144
Claus Staunstrup Nilsson
Sekretariatschef
  +45 20 90 06 60

Firma

Danske Døves Landsforbund
Brohusgade 17, sal 4
København N, Danmark

  20900666
  20900666

www.ddl.dk

Modtag nyheder fra Danske Døves Landsforbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire