Den østjyske dørproducent Door System får nye ejere.
Ejerleder Preben Søndergaard, der stiftede Door System tilbage i 1998, har
valgt, at det nu er tid for at give virksomheden videre. Igennem en længere
proces har han arbejdet på at finde den rette arvtager. De nye ejere bliver
ASSA ABLOY, der vil drive Door System videre under det nuværende navn og
udnytte det stærke brand, som virksomheden har oparbejdet over de seneste mange
år.
”Eva og jeg har hele tiden vidst, at der kommer et
tidspunkt, hvor vi skal sende virksomheden videre, og vi tror på, at det er det
rette tidspunkt nu. Door System står i dag et rigtigt godt sted, og vi har haft
stor vækst gennem flere år. Nu vil vi gerne ruste virksomheden til fremtiden,
og det tror vi på kan ske med de nye ejere. Med ASSA ABLOY i ryggen får vi et
stærkt fundament og nye muligheder for at bygge videre på den meget positive
udvikling, vi har været igennem de seneste år”, fortæller Preben Søndergaard.
Door System udvikler, producerer og monterer døre og
porte til fødevareindustrien, medicinalindustrien og detailhandlen. Udvikling
og produktion foregår på fabrikken i Hørning. Door System havde i 2024 en
omsætning på ca. 125 mill. kr. og beskæftiger i dag omkring 80 medarbejdere.
Door System har et
stærkt produkt og omfattende knowhow inden for de områder, man opererer på.
Virksomhedens dørløsninger har særlig fokus på hygiejne, holdbarhed og
brandsikkerhed. Door System har investeret store ressourcer i udvikle og teste
brandløsninger og leverer branddøre og -porte i henhold til de europæiske
brandkrav – og virksomheden har opbygget en stor viden inden for brandsikkerhed.
ASSA ABLOY overtager det fulde ejerskab af Door System.
Produktionen af Door Systems døre og porte vil fortsat ske på fabrikken i
Hørning. Preben Søndergaard fortsætter som direktør i virksomheden, og det er
det samme team hos Door System med de samme dedikerede medarbejdere, du kommer
til at samarbejde med omkring dine dørløsninger.
”Det er naturligvis en meget svær beslutning at sende sit ”barn” videre, men timingen er rigtig nu. Vi har haft en rigtig god dialog med ASSA ABLOY og tror på, at de er de rette ejere til at tage Door System videre til næste niveau,” fortæller Preben Søndergaard.
Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
For yderligere information
Har du spørgsmål eller ønsker
yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Preben
Søndergaard på telefon 42 14 52 00 eller på e-mail ps@doorsystem.dk
Om Door System A/S
Door System udvikler,
producerer og monterer døre og porte til fødevarebranchen, medicinalindustrien
og detailhandlen. Vores dørløsninger har særlig fokus på hygiejne, holdbarhed
og brandsikkerhed. Alle døre og porte udvikles og produceres på vores fabrik i
Hørning. Door System beskæftiger omkring 80 medarbejdere.
Læs mere på www.doorsystem.dk