Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/03-22   -   Pressemeddelelse

Ny matchmaking-portal sætter erfarne freelance eksperter i spil over for virksomheder



Endnu en ekspert tilknyttes AddWizeNet inden for executive Emotionally Balanced Leadership (EBL).

Ny matchmaking-portal til erhvervslivet lover inden for 24 timer at finde præcis den erfarne ekspert, der kan hjælpe virksomheder og iværksættere videre i en aktuel problemstilling. Ender det ikke med et samarbejde, er det gratis for virksomheden. Står en virksomhed derfor over for en aktuel problemstilling, hvor de interne ressourcer ikke findes til at løse udfordringen – så er virksomheden nu et klik tættere på at få hjælp.

AddWizeNet: no-cure-no pay.

Fremover kan ledelsen droppe endeløse googlesøgninger når der skal hentes hjælp udefra. AddWizeNet konceptet er nyt, og kan bedst beskrives som en formaliseret ekspert matchmaking-portal, der typisk henvender sig til ledelser i mindre og mellemstore virksomheder samt iværksættere, som ikke har økonomien til at fastansætte folk til at løse alle de arbejdsopgaver, som bremser virksomhedens fremdrift.

På hjemmesiden www.theaddwize.net beskrives et udsnit af de opgaver, som foreløbig 74 erfarne eksperter har budt ind med. Det kan være ekspertviden omkring:
• Go-to-market strategi & internationalisering,
• Forretningsudvikling,
• Bestyrelses- og ledelses coaching,
• Etablering af en ny digital salgsplatform,
• Business Angels og investorer,
• SoMe ekspertise

Når kunden kontakter AddWizeNet, vil opgaven blive registreret. Herefter finder søgeportalen en eller flere eksperter, der er kompetente til at løse opgaven. Sker der et match, bliver eksperten efterfølgende valideret af AddWizeNet ifht. opgaveløsningen, før han eller hun bliver sat i kontakt med virksomheden.
Hvis der indgås en kontrakt mellem virksomheden og eksperten om at løse opgaven, vil AddWizeNet efterfølgende sende en faktura på DKK 2.500,- for matchet. Hvis det mod forventning viser sig, at eksperten og virksomheden, ikke ser en idé i at indgå et samarbejde, så bortfalder virksomhedens betaling.

Dokumenteret eksperterfaring i ét fælles digitalt set-up
Alle eksperter, der findes i søgeportalen, skal som udgangspunkt have dokumenteret minimum 20 års erfaring og budt ind med succesfuldt løste specialopgaver, før de kan tilknyttes søgeportalen. Ambitionerne med etableringen af matchmaking-portalen er, både at give freelance eksperter adgang til en fælles markedsførings platform. Og samtidig at gøre det nemt og overskueligt for virksomhedsledere at få hurtig hjælp med at løse en given udfordring i kortere perioder.

Ideen bag AddWizeNet portalen
Vi mener, alle virksomheder kan få brug for et godt ekspertråd. Udfordringen er imidlertid, at der ikke altid er den rette ekspert i ens eget netværk eller i virksomheden. Hvad gør man så?
Med mere end 20 års topleder erfaring fra en bred vifte af jobs på tværs af flere brancher og lande har holdet bag matchmaking portalen selv adgang til et stort nationalt og internationalt netværk af eksperter. Men ved at koble dette netværk sammen med disse eksperters netværk, er der skabt et større formaliseret netværk, som i dag giver adgang til mere end 74 eksperter i 13 lande. Og det tal vokser hver dag.

På www.theaddwize.net kan du læse mere om de opgaver eksperterne tilknyttet portalen tilbyder at løse, med baggrund i deres kompetencer og interesser.

For yderligere information om matchmaking-portalen AddWizeNet:
Advokat David Wurgler, TheAddWizeNet Aps, Blokken 15, Birkerød
Mobil: 21 41 41 91. Eller skiv til; david@theaddwize.net

Ny executive EBL ekspert tilknyttet AddWizeNet udtaler;
Jeg har i mere end 30 år arbejdet i high-performance miljøer på landets største scener. Den viden, jeg har fået inden for socio-emotionel- og relationskompetencer, har jeg de seneste 15 år brugt på at hjælpe topledere og teams til at spille bedre sammen, blandt andet gennem en større bevidsthed omkring de følelser, man har med på arbejde. Jeg rådgiver CEO’s til at blive “Chief Emotional Officers” – altså ledere, der er i stand til at tage ejerskab for deres følelser, og tage dem synligt med på arbejde, uden at de tager overhånd. Og så supporterer jeg teams til at anerkende og værdsætte indbyrdes forskelligheder, så de bliver en fordel fremfor en hæmsko.
Min tilknytning til matchmaking-portalen AddWizeNet giver mig et nyt og professionelt vindue, hvor ledere og teams let kan komme i kontakt med mig. Og inden for 24 timer kan vi være i gang med et struktureret udviklingsforløb”, fortæller Asger Steenholdt, executive EBL ekspert.


Relevant information

Læs mere om the addwizenet her:
http://www.addwize.net


Billeder


Pressekontakt

David Wurgler
Partner
  70272022
  21414191
John Kristensen
  70272022

Firma

TheAddWizeNet
Blokken 15
3460 Birkerød, Danmark

  70272022
  23706707

theadvice.net

Modtag nyheder fra TheAddWizeNet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater