Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/04-22   -   Pressemeddelelse

Hvornår har der sidst været et serviceeftersyn på din bestyrelse?



I Danmarks erhvervsportal, AddwizeNet, er der tilknyttet mere end 74 eksperter, som din bestyrelse kan få sparring med. Dermed kan du sikre, at du har den mest kompetente bestyrelse både hvad angår sammensætning og kompetence.

Hvis du har en bil, så skal den til syn hvert andet år, hvis den er mere end fire år gammel. Det er for at sikre, at bilen er i top, både hvad angår køreegenskaber, bremser, styretøj mv. Og når vinteren nærmer sig, så skifter du til vinterdæk fordi du vil være helt sikker på, at bilen er forberedt på hvad der kan ske i den kommende vinter.

Men hvorfor sker det samme ikke i de danske bestyrelser? Det er jo netop bestyrelsen der skal sikre, at ledelsen er helt i top og klar til fremtiden. Og kun hvis bestyrelsen er kompetent kan den sikre den rette sparring med topledelsen.

Et relevant spørgsmål til bestyrelsen er derfor, hvor tit er der et fast kompetence-eftersyn?

Kompetente bestyrelser, der vil sikre det bedste udgangspunkt for at drive en virksomhed professionelt sammen med topledelsen, bør i deres Good Governace regler fastsætte et fast ”serviceeftersyn”. Det behøver ikke betyde, at der hvert andet år skal ske en stor udskiftning af flere bestyrelsesmedlemmer. Ofte kan der ske et kompetenceløft gennem brug af ekstern sparring af professionelle eksperter. Men nogle gange skal der også ske en udskiftning, fordi det vil være langt bedre for virksomheden at få en given kompetence ind i stedet for, at folk ”klamrer sig til stolen i bestyrelsen på tyvende år”.

Så tænk på din bestyrelse som en bil. Fast kompetenceeftersyn minimum hvert andet år. Nogle gange er det nok, at få et kompetenceløft via sparring med eksterne eksperter. Men andre gange er det ikke nok kun at sætte vinterhjul på bilen når vinteren nærmer sig, fordi så bør hele bilen skiftes da den er for slidt. Så det kan også betyde, at flere medlemmer af bestyrelsen må trække sig til fordel for virksomhedens fremdrift.

Pressekontakt

John Kristensen
  70272022

Firma

TheAddWizeNet
Blokken 15
3460 Birkerød, Danmark

  70272022
  23706707

theadvice.net

Modtag nyheder fra TheAddWizeNet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire