22/03-22
-
Pressemeddelelse
Et dansk modeikon med japansk navn fylder 50 år
Midt i Kawasakis 50-års jubilæum står den klassiske dansk-designedekanvassko over for et comeback – nu går skomoden fra chunky til funky.
Den klassiske Kawasaki kanvassko, som i dag er et etableret internationalt modeikon med danske rødder, fylder 50 år. Det fejres over hele verden og rammer meget passende ned i et skifte, hvor skomoden går fra de tunge og chunky sneakers til lette og funky. Og let og funky er Kawasakis DNA.
I anledningaf 50-året lanceres modellen ”I AM”, en version af den helt originale hvide sko med sin klassiske ruskindsforstærkning på tåen. Man kan give denne sko sit helt eget udtryk med de medfølgende tusser og unikke snørebånd.
På den måde hyldes historien, traditionen og individualiteten og dermed retten til at være lige den, man er. I det hele taget er Kawasaki i sine 25 inspirerende farver en sko, hvor man kan vise, hvem man er.
Man kan i dag få mange modeller af Kawasaki, men den originale model fra 1972 er stadig en bestseller.
”Både den originale og de nye modeller er altid tro mod det oprindelige Kawasaki-design, så man aldrig er i tvivl, om man har fået fat i den ægte vare,” siger Jan Guldbæk, Brand Directorfor Sports Group Denmark, som har licensaftale med Kawasaki Footwear.
Kawasaki blev udviklet i Danmark, men er i dag et internationalt modebrand. Mærket var oprindeligt et sportsbrand, men det indtog modeverdenen i 1980’erne, da neonfarver og fitness blev de store trends. I 00’ernes street-mode kom der igen fokus på kanvas, og Kawasaki gik atter sin sejrsgang over hele verden. Så kom der en periode, hvor sko ikke kunne blive store og klodsede nok.
”Alt tyder på at jubilæumsåret bliver et kæmpe comeback for Kawasaki. Efter nogle år med tunge sko er folk igen klar til lette, minimalistiske kanvassko, der afspejler en aktiv og funky livsstil med et twist af retro. Vi fornemmer, hvordan folk trænger til at komme tilbage til et frisk look, de lette, flade såler og masser af farver. I en tid, hvor værdier og bæredygtighed er vigtige, sætter vores kunder også pris på at blive en del af en større historie, der går 50 år tilbage i tiden.
Og de kan købe to til tre par Kawasaki i forskellige farver for samme pris som eksempelvis et par Nike,” siger Jan Guldbæk, og fortsætter:
”Nu er tiden atter til Kawasaki, og vi står klar til at eksekvere. Vi er så stolte over vores historie, det at være ikoniske, og hvor vi er på vej hen.”
Relevant information
Kawasaki Footwear hjemmeside
https://kawasakifootwear.dk
Pressekontakt
Jan Guldbæk
Brand Director, Sports Group Denmark
+45 - 61 61 74 59