Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/11-22   -   Pressemeddelelse

Dansk biogas-virksomhed sætter turbo på grøn omstilling – også i udlandet



Biogas-virksomheden Lundsby har store ambitioner om at være en del af løsningen på klima- og energiudfordringerne, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Den grønne omstilling går alt for langsomt, mener Lundsby, der nu vil sætte farten op, både internt og blandt politikerne og de beslutningsdygtige myndigheder.

”Vi står i en klimakrise, der truer planeten, og en energikrise, der truer både vores økonomi og den grønne omstilling. Ikke desto mindre var der en alarmerende mangel på oplæg til konkrete handlinger under den nyligt overståede valgkamp, og det undrer os mildt sagt,” siger CEO i virksomheden Lundsby, Niels Pedersen.

Store ambitioner – og frustrationer
Danmark har gennem mange år udnyttet potentialet i biogas, men slet ikke i tilstrækkelig grad, hvis man spørger Niels Pedersen. Han mener, at netop biogas kan sætte turbo på den grønne omstilling og lukke hullerne i den vedvarende energiforsyning.

Lundsby har udviklet biogasanlæg i Danmark i mere end 25 år, og den grønne energikilde bør spille en langt større rolle i at løse klima- og energiudfordringerne, end den gør i dag, mener Niels Pedersen. Derfor er ambitionerne hos Lundsby store, men det er frustrationerne også.

”I Danmark forpasser vi mange gode muligheder for at sætte ekstra skub i den grønne omstilling. Biogas er en velafprøvet løsning, der kan bidrage positivt til omstillingen, ikke mindst i landbruget, hvor alle er enige om, at det både er nødvendigt og en god idé. Derfor undrer det os, at der ikke lokalt i kommunerne udpeges arealer til produktion af biogas, der kan transporteres via gasnettet og dermed udgøre en værdifuld Power to X-ressource. Desuden bør regering og myndigheder ændre på støtteordningerne, så det fremme biogas produktionen væsentligt. Og så undrer vi os også over, at fossilgas og biogas bliver koblet sammen i myndighedernes kommunikation, for der er en verden til forskel. En grønnere verden,” lyder det med stor energi fra Niels Pedersen.

Men Lundsby og Niels Pedersen har ikke tænkt sig at vente på, at danske politikerne og myndigheder sætter farten op. Virksomheden vil inden for de næste tre år mangedoble sin omsætning, så den nærmer sig en milliard kroner, og væksten skal også komme fra udlandet, bl.a. via et tæt samarbejde med projektudviklere fra både Danmark og internationalt.

Nye kræfter og tydelig identitet
De ambitioner betyder, at virksomheden har skullet udvikle sig til næste niveau, som Niels Pedersen forklarer det:
”Lundsby er en god og veldrevet virksomhed, og det skal den blive ved med at være. Derfor har vi sat udvikling og skalering på dagsordenen. Vi har gentænkt vores mission, vision og formål og dermed hele vores identitet og udtryk, og det har bl.a. resulteret i, at vi skifter navn fra Lundsby Biogas til Lundsby Renewable Solutions. Sideløbende med det tilfører vi stærke kommercielle, økonomiske og driftsmæssige kompetencer i form af tre nye stillinger på C-niveau.”

Ekspansionen til udlandet er godt i gang. Lundsby har netop skrevet under på en stor kontrakt på et anlæg i Sverige og flere er på vej fra blandt andet Benelux og den iberiske halvø.

Om Lundsby:
Lundsby har arbejdet med biogas og grøn omstilling siden 1995, da selskabet Lundsby Biogas A/S blev grundlagt af Erik Lundsby Andresen. I 2015 solgte han selskabet, der blev videreført under navnet Lundsby Biogas A/S. Nu har hovedaktionæren Stenger & Ibsen Biogas Holding A/S og de 3 medejere, CEO Niels Pedersen, teknisk direktør Gert Rosenquist og salgsdirektør Karsten Hjorth valgt at ændre navnet til Lundsby Renewable Solutions A/S, blandt andet for at fremhæve virksomhedens mission og kunne indfri virksomhedens internationale potentiale. Lundsby har mere end 25 års erfaring med at udvikle og opføre turnkey-biogasanlæg. Virksomheden har hovedkontor i Løgstrup ved Viborg og et datterselskab i Sverige, Lundsby Renewable Solutions AB.

Billeder:
1. CEO Niels Pedersen foran indgangen til virksomheden, hvor det gamle logo er på vej ned.
2. Vinkel Bioenergi v. Skive er bygget af Lundsby og er et af Danmarks største biogasanlæg.



Relevant information

Lundsbys nye hjemmeside
www.lundsby.dk



Billeder


Pressekontakt

Niels Pedersen
CEO
  40 52 24 89

Firma

Gravity
Strandvejen 53
Kolding, Danmark

  40362829
  40362829

www.centerofgravity.dk

Modtag nyheder fra Gravity på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire