10/10-22
-
Pressemeddelelse
Klimabørnebogen Små Klimamonstre får opfølger
I foråret udkom den første bog om de Små Klimamonstre, en bog om miljø og klima for børn i alderen 3-7 år. Trods et rap over nallerne i bedste sendetid tilbage i maj er forfatterparret nu klar med bog nummer to. Den 16.-17. oktober lanceres bogen i et samarbejde med Naturkraft i Ringkøbing.
Hvornår noget er en succes er en ganske individuel sag. For Morten og Helene Henneberg-Johansen var det altid planen, at deres første bog ikke skulle stå alene, men være en del af en serie.
“Det er klart, at hvis nu den første bog slet ikke fik noget medvind, så stod vi ikke her med bog nummer to. Så for os, er det en succes, at der har været efterspørgsel nok til, at vi har kunnet arbejde videre med vores univers,” siger Helene Henneberg-Johansen.
Denne gang vil de små klimamonstre hjælpe biodiversiteten godt på vej, og det gør de med samme store engagement, som de fik fjernet affald fra legepladsen i den første bog.
“En vigtig ting for os er, at når vi udgiver bogen, så er det ikke kun en bog. Der er også brætspil, havespil og print-ud-ark, der understøttet temaet og formålet med at lege sig til læring,” siger Morten Henneberg-Johansen
Skal små børn overhovedet lære om klima og miljø?
Det er altid en nervepirrende oplevelse, når et spritnyt produkt sendes på markedet. Hvordan vil det gå, og vil folk være interesserede?
Sådan var det også for Morten og Helene Henneberg-Johansen, da de udgav deres første bog om de små klimamonstre tilbage i marts.
“Vi vidste fra starten, at det her kunne blive svært, for selvom klimasnakken er allestedsnærværende, så er der stadig nogen, der vil mene, det ikke er noget, der skal ned i børnehøjde. Det, synes vi jo, er helt forkert. Ligesom børnene skal lære at passe på i trafikken, så skal de også lære at passe på den planet, vi bor på.”
Netop denne tankegang er faldet i god jord hos den danske befolkning, og trods panelet i TV2-programmet “Din idé - vores mission” ikke lige tog sig tid til at forstå konceptet, så er salget gået godt, og bogen fik trykt sit andet oplag i starten af september.
Bogevent hos Naturkraft
Det er normal kutyme at afholde en bogreception, når en ny bog udkommer. For forfatterparret bag Små Klimamonste er en almindelig bogreception dog ikke lige sagen.
Når de udgiver bog, skal der gerne være lidt mere fest og farver. Den nye bog om de Små Klimamonstre handler om biodiversitet, og forfatterparret udså sig derfor Naturkraft i Ringkøbing som drømmestedet til at afholde bogugivelsesevent. Og således blev det.
“Vi er megaglade for og stolte af, at Naturkraft har lyst til at samarbejde med os om lanceringen af vores nye bog. Det er jo lidt som en blåstempling, at de tager imod os med åbne arme” siger Helene Henneberg-Johansen.
“Og så er deres oplevelsescenter bare et helt fantastisk sted, som vi selv er meget vilde med,” siger Morten Henneberg-Johansen.
Relevant information
Små Klimamonstre hjemmeside med mere materiale til læring
http://www.smaaklimamonstre.dk
Pressekontakt
Helene Würtz Henneberg-Johansen
31767803
31767803
Firma
klimaven ApS
Bechsmindevej 15
Horsens,
Danmark
31767803
31767803
www.klimaven.nu