Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/01-23   -   Pressemeddelelse

Skønhedsbehandlinger bør slet ikke kunne ses



Idealet om skønhed er vores eget, og vi vil være mere naturlige. Tendensen er at skønhedsbehandlinger kommer til at fokusere mere på helheden, og en stærk sammenhæng mellem det indre og ydre. Det gælder også hos SkinArt Laser Klinik i Skodsborg, hvor kosmetisk sygeplejerske Henriette Klekner oplever flere, der ønsker hjælp til at ældes med naturlighed

2023 er begyndt – og traditionen tro skal mange nytårsforsætter realiseres. Ofte er det de ekstra kilo, der efter indtag af god julemad skal smides. Men velvære er andet end fitness og træning. Det er også hudpleje, hvor der er nye trends på vej i skønhedsbehandlingen. Skønhedsidealet er vores eget, og målet er i højere grad, at vi forenes med vores indre frem for et fokus på evig ungdom. I centrum er naturlighed – også når vi ældes. På samme måde som fotomodeller ikke længere skal være ekstremt slanke, men i højere grad afspejle de almindelige forbrugere som de er flest.

Vi vil være naturlige
Hos SkinArt Laser Klinik i Skodsborg går indehaver Henriette Klekner ind i debatten om skønhedsidealer med en meget pragmatisk tilgang, der fagligt set tager afsæt i hendes uddannelse som dermatologisk sygeplejerske og etisk set i det værdigrundlag, som hun for tre år siden etablerede klinikken på.
- Jeg ser ikke skønhedsfremmende behandlinger som en nødvendighed, men en mulighed for, at folk kan ældes på en måde, som de selv har det godt med. Lidt ligesom at farve håret, når de første grå hår viser sig, siger Henriette Klekner og fortsætter:
- Der er en grænse for, hvad der er naturligt at se på, og den grænse overtræder vi aldrig. Faktisk mener jeg, at hvis man kan se noget udført på en skønhedsklinik, så er det dårligt håndværk, fastslår hun.

Investering i ny teknologi
For at sikre de bedste resultater kræves godt og professionelt udstyr, der både er effektivt og skånsomt i behandlingerne. Derfor har SkinArt Laser Klinik netop investeret i en helt ny type laser til brug ved hudforyngende behandlinger. Redtouch-laseren er den første af sin art i Danmark, og Henriette Klekner har allerede fået positive reaktioner på de første behandlinger med den nye teknologi.
- Vores nyeste laser stimulerer hudens kollagenniveau ved hjælp af lys, som trænger 0,5 mm ned i huden. Processen stimulerer samtidig produktionen af nye hudceller, så fine rynker formindskes og huden får et sundt og friskt udseende, fortæller Henriette Klekner.

Vigtigt at afstemme forventninger
Når man overvejer en skønhedsfremmende behandling, er det vigtigt at afstemme forventninger til resultatet. Mange ved ikke, at det er et lovkrav, at man skal til en gratis forundersøgelse, hvor man taler med en læge eller en sygeplejerske, før man kan modtage behandling. Hos SkinArt Laser Klinik tager man imidlertid denne indledende del af behandlingen meget alvorligt.
- Ærlighed er vigtigt i rådgivningen. Her på klinikken har vi fokus på at mindske de forandringer, der naturligt kommer med alderen og ønsker at bidrage til folks livskvalitet gennem et autentisk look. Vi afviser derfor ønsker om unaturligt store læber, kinder, ændring af kæbelinje eller andre indgreb, der virker helt forkert i forhold til alder og personens fysik i øvrigt, understreger Henriette Klekner.

Godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed
SkinArt Laser Klinik er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed og tilbyder blandt andet behandlinger med Botox og ikke-permanent filler, permanent hårreduktion, hudtone booster, kollagen booster, hudoverflade booster, IPL-behandling af uren hud samt behandling af karsprængninger. 

Fakta om SkinArt Laser Klinik
• Klinikken er etableret i 2019 af sygeplejerske Henriette Klekner. Klinikken er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed og har tre kosmetiske sygeplejersker og en læge tilknyttet.
• Klinikken tilbyder blandt andet behandlinger med Botox, ikke-permanent filler, permanent hårreduktion, hudtone booster, kollagen booster, hudoverflade booster, PIL-behandling af uren hud samt behandling af karsprængninger.
• SkinArt Laser Klinik ligger på Skodsborg Strandvej 151, 2942 Skodsborg
• Læs mere på www.skinartlaser.dk

Relevant information

Klinikkens webside
www.skinartlaser.dk


Billeder


Pressekontakt

Henriette Klekner
Ansvarlig indehaver
  30 20 00 19

Firma

SkinArt Laser Aps
Skodsborg Strandvej 151
2942 Skodsborg, Danmark

  30 20 00 19

https://skinartlaser.dk/

Modtag nyheder fra Skinart Laser på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire