Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/03-23   -   Pressemeddelelse

MSC Cruises indfører uddannelsesprogram, der skal mindske risikoen for at skibe kolliderer med hvaler

Krydstogtselskabet indgår samarbejde med ORCA, der arbejder for beskyttelse af havmiljøet, om træning og uddannelse af dæksofficerer for at mindske risikoen for påsejling af hvaler.

MSC Cruises har indgået et partnerskab med velgørenhedsorganisationen ORCA om at indføre et omfattende program for selskabets dæksofficerer, der skal reducere risikoen for kollisioner med hvaler, delfiner og marsvin i verdenshavene.

Officerer ombord MSC Bella er de første til at deltage i et online træningsprogrammet. Skibet sejler i øjeblikket i Middelhavet fra sin hjemhavn Genova og blev valgt som forsøgsskib baseret på skibets sejlads gennem Pelagos Sanctuary, et stort område med 87.500 km2 vand og 2.022 km kystlinje, der er hjemsted for utallige forskellige arter.

Planen er at uddanne de, der arbejder på skibets bro, om de havpattedyr, som de kan støde på på en given rejse, samt den bedste praksis for at undgå potentielle påsejlinger.

Kaptajn Minas Myrtidis, VP Environmental Operations & Compliance, MSC Krydstogter, siger,” Ved at arbejde sammen med ORCA er vi i stand til at spille en vigtig rolle i at beskytte havene for fremtidens generationer. Vi er forpligtet til at sikre vores oceaners naturlige balance, bl.a gennem vores samarbejde med eksperter om et skræddersyet trænings og uddannelsesprogram.

Når MSC Bella forsøget er afsluttet, vil e-læringskurset blive implementeret i MSC Cruises' flåde på 21 skibe - inklusiv det miljøteknologiske flagskib MSC Euribia, der lanceres i juni i år for rejser i Nordeuropa, med udgangspunkt i København.

Skibet vil, ligesom MSC Cruises nyeste fartøjer, være udstyret med propelblade, der har et system, der tilføjer luftbobler omkring propellen for at afbalancere trykmiljøet. Denne og andre foranstaltninger, herunder isolering for at reducere støj og vibrationer fra mekanisk udstyr, hjælper med at minimere den negative påvirkning af havmiljøet, især for havpattedyr.

MSC Cruises omdirigerede i 2022 sine skibe ud for Grækenlands vestkyst for at reducere risikoen for kollision med truede kaskelothvaler i Middelhavet.

Pressekontakt

Kirsten Dinesen
  22170339

Firma

MSC Cruises
Kronprinsessegade 26
1306 København K, Danmark

  22170339


Modtag nyheder fra MSC Cruises på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater