25/04-23
-
Pressemeddelelse
Inden indvielse i København 8. juni: MSC Euribia fuldfører testsejlads med succes
MSC Cruises’ 331 meter lange LNG-drevne krydstogtskib MSC Euribia går ind i sidste fase frem mod indvielsen i København 8. juni. Nyt kunstværk på skroget designet af den tyske grafiker Alex Flämig er fuldført og klar til afsløring.
MSC Cruises' 331 meter lange naturgasdrevne krydstogtskib MSC Euribia har under et fire-dage langt testforløb i Atlanterhavet gennemført sine systemtests med succes. Inden skibet officielt leveres til MSC Cruises den 31. maj, vil der på skibsværftet Chantiers de l’Atlantique i Saint Nazaire, Frankrig blive taget hånd om de sidste detaljer. Dermed bliver MSC Euribia, der har plads til 6.327 passagerer, det 22. skib i MSCs krydstogts-flåde.
Skibet bliver officielt navngivet den 8. juni i København, inden det begynder en jomfrusejlads i Nordeuropa med udgangspunkt i Kiel, Tyskland. MSC Euribia vil byde på innovativ og avanceret skibsteknologi drevet af flydende naturgas (LNG) for at minimere det miljømæssige fodaftryk. MSC Euribia vil også fremstå med ny silhuet, der hylder MSC Cruises' forpligtelse til at beskytte og bevare havmiljøet.
MSC Euribia sejler på LNG
LNG er et af verdens reneste skibsbrændstoffer, og som kommer til at spille en nøglerolle i overgangen til at begrænse forekomsten af kulstof i international skibsfart. LNG reducerer luftforureningen væsentligt: Svovloxider med op til 99 procent og nitrogenoxider med op til 85 procent. LNG spiller endvidere en nøglerolle i begrænse drivhusgas (GHG) emissioner med op til 20 procent, hvilket baner vejen for udvikling og udbredelse af mere bæredygtige brændselsformer.
Efterhånden som syntetiske brændstoffer og biobrændstoffer bliver mere tilgængelige, vil MSC Euribias emissioner blive yderligere reduceret. LNG er nøglen til udviklingen af lavemissions-løsninger inden for skibsfart, da nye teknologier såsom brændselsceller kan drives med LNG, indtil bio-LNG eller grøn brint uden emission bliver tilgængelig i stor skala. MSC Cruises er aktivt involveret i adskillige projekter for at udvikle og gøre disse teknologier levedygtige i partnerskab med lovgivere, den akademiske verden, skibsværfter samt industrien i øvrigt.
Skibet vil også have landstrømsstik for at reducere kulstof-udslippet i havnene, de mest avancerede spildevands-behandlingssystemer designet i overensstemmelse med FN's skibsfarts-organ (International Maritime Organisation), omfattende genanvendelse af affald, systemer til håndtering af undervands-strålings-støj for at hjælpe med at begrænse forstyrrelser af livet i havet samt et omfattende udvalg af energieffektivt udstyr ombord for at optimere motorbrug samt hotel-energibehov for yderligere at reducere emissionerne.
Kunst pryder skibets skrog
Ifølge den tyske grafiker Alex Flämig, der vandt den internationale kunstkonkurrence, har skrogets kunstværk til formål at stimulere diskussionen om at beskytte havenes sarte og komplekse økosystem. Alex Flämig udtaler i denne forbindelse:
"Det er et stolt øjeblik omsider at se mit værk komme til live og sejle rundt på verdenshavene. Jeg håber, at det ikke kun kan tjene som et vidnesbyrd om MSC Cruises' forpligtelse til at beskytte det vigtige maritime økosystem, men også som en inspiration for dem, der arbejder på at finde innovative løsninger til at sikre havets fremtid", lyder det fra Alex Flämig.
MSC Euribia er opkaldt efter gudinden Eurybia, som udnyttede vind, vejr og stjernebilleder for at mestre havene, hvilket illustrerer skibets vision om at implementere avancerede bæredygtige løsninger. Designet med den hav-inspirerede farvepalet, Flämigs visuelle mesterværk med titlen #SavetheSea, er en repræsentation af MSC Cruises' vedvarende dedikation til havet og forpligtelsen til at opnå nul-emissioner inden 2050.
MSC Euribia begynder at sejle til sin indledende sæson i Nordeuropa i juni og tilbyder 7-nætters sejladser fra Kiel,Tyskland og København, Danmark til de norske fjorde, herunder Geiranger, Ålesund og Flaam.
Pressekontakt
Kirsten Dinesen
22170339
Firma
MSC Cruises
Kronprinsessegade 26
1306 København K,
Danmark
22170339