Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/05-23   -   Pressemeddelelse

MSC group's nye flagskib i cruise divisionen – MSC Euribia – vil sejle verdens første krydstogt sejlads med nul-udledning af drivhusgasser

Geneve, Schweiz, 26. maj 2023 - MSC Cruises nye LNG-drevne flagskib, MSC Euribia, har i næste uge kursen rettet mod sin navngivnings destination København, når det afgår fra værftet i Saint-Nazaire i Frankrig den 3. juni og ankommer til den danske hovedstad den 7. juni.

Det nye krydstogtskib, som er det 22. i rederiets flåde, vil under sin jomfrusejlads vise at det er muligt at sejle uden at udlede drivhusgasser.

Pierfrancesco Vago, bestyrelsesformand for MSC Groups krydstogts-division, udtaler:
“Dette er MSC’s første nul-emissions jomfrurejse i krydstogtbranchen. Vores nye flagskib MSC Euribia er et vigtigt skridt i retningen af at reducere udledningen af drivhusgasser og det viser mere end noget andet omfanget af vores engagement.”

For at vise sit engagement i anvendelsen af de emissionsreducerende energiformer, har MSC Cruises købt 400 tons bio-LNG til den banebrydende rejse mod nul udledning af kulstof. Dermed er rederiet det første i branchen, der køber og anvender bio-LNG som kilde til brændstof.

Hr. Vago fortsætter:
“Men vi kan ikke gøre det alene. I betragtning af den store betydning, som de alternative brændstoffer har for vores industri, og for andre sektorer i hele civilsamfundet med henblik på en reduktion af kulstof, kuldioxid mv., så er vi alle nødt til at arbejde sammen for at øge disse brændstoffers tilgængelighed i stor skala. Vores køb af bio-LNG vil sende et klart og meningsfuldt signal til markedet om, at der er en efterspørgsel fra krydstogtrederier og den bredere maritime industri efter nye og renere brændstoffer. Vi har brug for, at regeringer, producenter og slutbrugere samarbejder og opskalerer tilgængeligheden af disse meget nødvendige, vitale og nye energikilder."

MSC Euribias nul-emissions-sejlads vil bruge bio-LNG ved hjælp af et masse-balance-system, som er den mest miljøeffektive metode til at levere fordelene ved vedvarende biogas. Hele forsyningskæden vil være fuldt ud i overensstemmelse med EU's direktiv om vedvarende energi, almindeligvis kendt som RED II, og hvert enkelt parti af den samlede bio-LNG-produktion er blevet certificeret af International Sustainability & Carbon Certification.

Michele Francioni, SVP, MSC Cruises, tilføjer:
"MSC Euribias første rejse repræsenterer mange års engagement og beslutsomhed. Den skal vise, at vi med den eksisterende skibsteknologi har mulighed for at operere på grundlag af en nul-udledning af drivhusgasser. Dette er kun begyndelsen. Vi er engagerede i denne overgang og gør alt, hvad vi kan, for at facilitere den. Det kan ikke lade sig gøre uden at alternative brændstoffer som bio-LNG, e-LNG, grøn brint eller grøn metanol bliver gjort bredt tilgængelige i stor skala for fuldt ud at realisere visionen om netto-nul-krydstogter."

Til rejsen hen imod nul udledning af drivhusgasser får MSC Cruises støtte fra det nordiske energiselskab Gasum, som er den førende producent af biogas og som også er førende inden for forarbejdning af bionedbrydelige affaldsfraktioner i Norden.

Såvel hastigheden som ruten er på MSC Euribias jomfrurejse designet specifikt til at optimere konfigurationen og belastningen af motorerne. Det er gjort for at minimere brændstofforbruget. For at kunne overvåge og optimere alle aspekter af MSC Euribias jomfrusejlads, vil dedikerede specialister indenfor energieffektivitet fra såvel MSC Cruises som skibets konstruktør Chantiers de L'Atlantique være om bord. De vil arbejde sammen med skibets kaptajn Stefano Battinelli og MSC Euribias chefingeniør, Pasquale Mastellone.

MSC Cruises' landbaserede eksperter i energieffektivitet, der har base i London, vil i realtid løbende overvåge og optimere alle systemer om bord for. at minimere energiforbruget og identificere yderligere muligheder til at forbedre energieffektiviteten, samtidig med at der opretholdes en høj komfort for alle gæster om bord. Det vil fx. omfatte alt fra motorernes konfiguration til eksempelvis hastigheden på de enkelte ventilatorer eller klimaanlæg i kahytterne samt optimering af rejseplan og hastighed. Alle de kombinerede initiativer har til formål at spare energi for at reducere brændstofforbruget.

De nybyggede skibe fra MSC Cruises er brændstof-fleksible, hvilket betyder, at de er forberedt til at kunne rumme en række forskellige vedvarende brændstoftyper, som både er tilgængelige i dag og som forventes i fremtiden. Anvendelsen af fossil LNG giver allerede en reduktion på op til 20 % i udledning af drivhusgasser sammenlignet med konventionelle skibsbrændstoffer og eliminerer stort set alle udledninger af svovloxid- og partikler. Fossil LNG reducerer samtidig kvælstofoxiderne med 85 %.

Pressekontakt

Kirsten Dinesen
  22170339

Firma

MSC Cruises
Kronprinsessegade 26
1306 København K, Danmark

  22170339


Modtag nyheder fra MSC Cruises på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater