24/07-23
-
Pressemeddelelse
MSC Cruises introducerer ny ordning til gavn for rejsebureauer og rederiets gæster
København, Danmark, 24. juli 2023 - Flere bestiller næste rejse når de er om bord på krydstogtskib. Nu lancerer MSC Cruises nyt krydstogt-program.
MSC Cruises introducerer nu et nyt og forbedret "Future Cruise Programme", der er designet til at gavne rejsebureauer og rederiets gæster, når en kunde, der har brugt et bureau til deres ferie til søs, booker deres næste sejlads, mens de er om bord.
Agenter vil modtage fuld provision for enhver ny booking der foretages om bord. MSC Cruises mener, at denne ordning vil gøre det muligt at allokere agenturets ressourcer bedre og give midler til at fremme nye muligheder og kunder.
Et nyt element af programmet for gæster er et reduceret 'onboard-only depositum' fra € 100 svarende til ca. DKK 745 per person for deres næste krydstogt. Der er indbygget større fleksibilitet, så en reservation kan ændres så den passer til kundens behov inden den endelige betaling og en udvidet tidsramme for 'bedste prisgaranti'.
Rederiets eksisterende 'Future Cruise Programme' fortsætter. Det omfatter op til 200 euro, svarende til cirka DKK 1490, i skibskredit til en kundes næste krydstogt, dobbelt point til rederiets loyalitetsprogram MSC Voyagers Club, muligheden for at kombinere markedstilbud med belønning programmet, ligesom gæsterne også kan vælge mellem det bedste udvalg af kahytter og suiter.
Achille Staiano, SVP Global Sales, MSC Cruises, udtaler: "Vi mener, at det nye Future Cruise Programme er en udvidelse af et bureaus forretning, da vi hos MSC Cruises fortsætter med at opbygge loyalitet med vores værdsatte rejsepartnere”.
"Vi er overbeviste om, at dette nye initiativ vil være en win-win for både branchen og krydstogt-turisterne, da vi ved, at meget tilfredse gæster om bord på vores flåde af 22 skibe betyder, at rejsebureauerne har meget tilfredse kunder.
"Gæster på vores 'skib-i-skibet' premium-koncept, MSC Yacht Club, har en stærk tilbøjelighed til at booke deres næste krydstogt mens de er ombord. De har stor gavn af 'Future Cruise Programme', og når jeg ser fremad, kan jeg se, at de nye forbedringer vil appellere endnu mere til både agenter og forbrugere.
Gæster ombord på MSC Cruises' skibe har adgang til information og de bedste tilbud gennem de dedikerede Future Cruise-teams ombord, og hver ny booking vil generere en e-mailbekræftelse af bookingen til en agent for at hjælpe dem med at fortsætte med at administrere forholdet til deres kunder, når de vender hjem fra deres sejlads.
Alle detaljer om det nye 'Future Cruise Programme' er tilgængelige på rederiets hjemmeside for rejsebureauer, MSC Book.
Pressekontakt
Kirsten Dinesen
22170339
Firma
MSC Cruises
Kronprinsessegade 26
1306 København K,
Danmark
22170339