Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/06-23   -   Pressemeddelelse

Kendt designer flytter en del af sin forretning til Hornbæk



Liv Utzon, der står bag brandet My Little Curly Love, flytter sit lager til Hornbæk. Fredag den 16. juni afholder hun sit første lagersalg og vil selv være der for at style kunderne

En af Danmarks mest anerkendte designere, Liv Utzon, som står bag plus size-brandet My Little Curly Love, flytter sit lager permanent til Hornbæk og planlægger foruden lagersalg, livesalg på nettet også inspirerende kvindeaftener.

Første lagersalg er den fredag 16. juni 2023 kl. 14-19. Adressen er Engholmvej 5 i Hornbæk. Her vil Liv Utzon selv være til stede og hjælpe kunderne med at finde den rigtige styling. Her vil priserne være nedsat med op til 90 procent. Der kan betales med mobilepay og kontanter.

De næste lagersalg er søndag den 18. juni 2023 kl. 10.16 og lørdag 24. 2023 juni kl. 12-16. Senere vil der også komme online lagersalg på på My Little Curvy Loves Facebook-side sendt live fra Hornbæk.

”Vi inviterer alle de kvinder, der har sukket efter at mærke de lækre kvaliteter og prøve tøjet på, og som er usikre på, hvordan tøjet passer dem,” siger Liv Utzon, som vil være til rådighed ved alle lagersalg og hjælpe de kunder, der har brug for hjælp til styling.

My Little Curvy Love er et brand til smukke, seje og kvalitetsbevidste kvinder med kurver – fra størrelse 38 til størrelse 60. Den første kollektion kom i 2016. Stilen er moderne, casual og om sommeren med et twist af boheme. Der er også tøj til fest og til business.

”Brandet er i høj grad en hyldest til kvinder i alle afskygninger,” siger Liv Utzon.

Kollektionen blev skabt som resultat af Liv Utzons forsøg på at sætte en ny mode-dagsorden, der viste kurvede kvinder den respekt og kærlighed, som de fortjener. Da Liv Utzon første gang skrev om My Little Curvy Love på Facebook, fik hun på tre dage over 6000 beskeder.

”Det var rørende, smukke, sørgelige, taknemmelige, ulykkelige og glade beskeder fra kvinder, der takkede mig for, at der ”endelig var en de etablerede designere, der hørte dem og ønskede dem kærlighed og respekt”, siger Liv Utzon. På baggrund af den forrygende start, er My Little Curvy Love i dag mere end en forretning for Liv Utzon. Det er hendes hjertebarn og hendes mission

Relevant information

My Little Curvy Love hjemmeside
https://mylittlecurvylove.com

My Little Curvy Love Facebook-side
https://www.facebook.com/mylittlecurvylove


Billeder


Pressekontakt

Liv Utzon
Creative Director
  +45 - 23 24 67 60

Firma

My Little Curvy Love
Langøvej 7
4760 Vordingborg, Danmark

  2346760
  2346760

https://mylittlecurvylove.com

Modtag nyheder fra My Little Curvy Love på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater