Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/11-23   -   Pressemeddelelse

Danske kræftpatienter lades i stikken



Danske patienter nægtes ny og sensationel kræft behandling

Der er kommet en ny og sensationel behandling af kræft. Lægerne spår at netop denne behandling kan blive fremtidens kur, der kan helbrede eksempelvis blod- samt knoglemarvskræft, der i dag er uhelbredelig. Tilsvarende er der afgørende nye behandlinger på områder som brystkræft, kræft i underlivet, prostatakræft, blærer og nyrekræft og flere andre.

I andre Europæiske lande og i USA nyder kræftpatienterne allerede godt af en behandling, som hedder CAR-T. Desværre har medicinrådet i Danmark afvist at give behandlingen til danske patienter med knoglemarvskræft.

¬-Konkret betyder det, at mange danske kræftpatienter går glip af en behandlingsmulighed. Og det er en behandlingsmulighed, som i gennemsnit giver 3 behandlingsfrie år og oven i købet har potentiale til helbredelse. I stedet for at få denne behandling dør de danske patienter, siger formanden for patientforeningen for patienter med knoglemarvskræft, Dansk Myelomatose Forening, Carsten Levin.

Forældet dokumentation

Medicinrådets afvisning af CAR-T er baseret på forældet dokumentation om behandlingsformen.

-Medicinrådet forholder sig til den første undersøgelse af CAR-T. Og meget har udviklet sig og forandret sig siden den undersøgelser blev færdig. I dag er der godt styr på bivirkningerne og effekten er veldokumenteret. Og alle læger, der arbejder med knoglemarvskræft er kede af, at de ikke kan give den her behandling til deres patienter, for de ved at den kan redde liv, og give tid, forklarer Carsten Levin.

Læge, professor og forskningsleder for hæmatologi på Odense sygehus, Niels Abildgaard har også en kommentar til medicinrådets afvisning af CAR-T behandlingen:

”Jeg synes det er meget beklageligt. Der er meget overbevisende effekt af cilta-cel på den ansøgte indikation, altså tilbagefald af Myelomatose efter 3 tidligere linjer. ALLE patienter responderer og med den observerede tid til tilbagefald på gennemsnitligt 3 år er der også tale om en meget langvarig effekt. Ud fra et økonomisk perspektiv vil der også være meget sparet i udgift til anden dyr kræftmedicin og sparede indlæggelser”

Giv os tid

Dansk Myelomatoseforening har i lighed med bla. Brystkræftforeningen startet kampagnen Giv os tid.

-Folk skal vide at vi i Danmark i øjeblikket lader folk dø, i stedet for at give dem en godkendt og effektiv behandling. Vi ønsker at Medicinrådet skal omstøde deres beslutning og frigive CAR-T behandlingen så de mange, der har ventet på den, kan blive reddet, siger Carsten Levin.
Hvad er CAR-T?

CAR-T er immunterapi, hvor patientens egne hvide blodlegemer (T-celler) bliver genmodificeret, så de angriber og ødelægger cancercellerne. CAR-T behandlingen er særlig effektiv for såvel knoglemarvskræft/myelomatose som andre blodkræfttyper.

Den første danske patient med lymfekræft har været i Tyskland og få CAR-T behandlingen for egen regning. Det kostede 1,5 millioner. Patienten har det godt og man kan ikke spore sygdommen i hans blod.

For information og interview, kontakt Carsten Levin telefon: 23710146 eller mail: carsten.levin@myelomatose.dk se også kampagne sitet: https://bit.ly/kontakt_kampagnen

Billeder


Pressekontakt

Carsten Levin
Formand
  23710146

Firma

Dansk Myelomatose Forening
Kattingevej 5
4000 Roskilde, Danmark

  23 71 01 46


Modtag nyheder fra Dansk Myelomatose Forening på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater