10/01-24
-
Pressemeddelelse
Temadag i Skive- Autismens grundstoffer
Autismeforeningen Kreds Limfjord inviterer til en spændende temadag d. 3. februar 2024 på VIA University Skive, med fokus på grundlæggende viden om autisme set fra et indefra- udefra, sansemæssigt og neurologisk perspektiv.
Til temadagen vil der være tre hovedforedrag, som kort er beskrevet herunder.
“Hvordan forstår vi autismen set udefra og indefra.”
V. Dorthe Hølck og Emma Katrine Lyng Svensson
Dorthe Hølck og Emma Katrine Lyng Svensson vil med udgangspunkt i deres forskellige perspektiver som hhv. fagperson og autist sætte fokus på forskelle og ligheder, set udefra og indefra i relation til kommunikation, håndtering af sociale kontekster og menneskers forudsætninger for at kunne forestille og forudsige interaktion imellem mennesker.'
“Autisme og sanserne”
V. Kirsten bundgaard og Trine Viberg
Når vores opfattelse af sanseinput fungerer og passer med vores forventninger og forudsigelser, har vi det som oftest godt, men hvis dette ikke er tilfældet, er det en helt anden sag. Så kan livet være meget energikrævende og både stresse og give mange ekstra udfordringer. De fleste ved efterhånden, at mange autister er meget udfordret i forhold til deres sanser, hvilket netop koster meget energi.
“Autisme og neuropædagogik”
V. Troels W. Kjær
Troels W. Kjær er en højt anerkendt hjerneforsker, forfatter og speciallæge, der er kendt for sin ekspertise inden for hjernens funktioner og mysterier og har en passion for at formidle kompleks videnskab på en letforståelig og underholdende måde.
I DR’s dokumentarserie “De skjulte talenter” kiggede hjerneforsker Troels W. Kjær nærmere på de skjulte talenter, mennesker med autisme er i besiddelse af. Mange autister har en særlig evne til at opfatte regler, mønstre og systemer. Det kan man ifølge Troels benytte sig af, hvis man tager afsæt i neuropædagogik.
I er meget velkomne til at kontakte mig for spørgsmål og andet.
Mange hilsner,
Elisabeth Iversen
Bestyrelsesmedlem, Kreds Limfjord, Autismeforeningen
Pressekontakt
Elisabeth Jensen Iversen
+4522630335
+4522630335