Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/03-25   -   Pressemeddelelse

Kendt Dansk designer står bag Mandalays nye urbane kollektion



I samarbejde med designeren, Mathias Falkenstrøm kendt fra "Danmarks Næste Klassiker", lancerer det danske designfirma Mandalay nu deres nye kollektion, Ivy, med fokus på tiny living, altanliv og små uderum.

Ivy – en kollektion, der breder sig
Ivy-kollektionen er inspireret af den alsidige og smukke slyngplante, efeu. Kollektionen er designet til at tilpasse sig og imødekomme enhver livsstil og ethvert uderum. Både solrige altaner, hyggelige gårdmiljøer og områder, hvor pladsen kan være trang. Ivy kombinerer det multifunktionelle med tidløst skandinavisk design, og den bringer både æstetik og komfort til uderummet.

Planten efeu findes i næsten alle gårdhaver i større byer i hele Danmark. Dens evne til at klatre højt og tilpasse sig forskellige miljøer gør den til en integreret del af byens grønne områder. Slyngplanten formår at tilpasse sig al slags vejr og alle miljøer. Den forskønner gennem alle sine livsstadier byens rum med sin vedvarende tilstedeværelse gennem alle årstider.

"Mit mål med Ivy var at skabe en dynamisk kollektion, der omfavner alle uderum - både det smukke sommerhus, terrassen, fortovscaféen eller den lille altan. Jeg bor selv i byen på meget lidt plads. Derfor er min altan utrolig vigtig for mig. Ivy giver muligheden for at skabe et komfortabelt og æstetisk uderum selv på meget få kvadratmeter. Derudover er kollektionen udført i de bedste materialer, som giver møblerne de bedste forudsætninger for en lang levetid uden det store vedligehold," udtaler Mathias Falkenstrøm.

Ivy Wire & Ivy Pipe – siddepladser med et let look
Med altanmøbler og måske minimalt med opbevaringsplads, så er det vigtigt, at møblerne kan blive stående ude hele året. Både Ivy-klapbordet og Ivy Wire og Ivy Pipe havestolene er i robuste og praktiske materialer, så man ikke skal bekymre sig om at sætte det i kælderrummet eller på loftet for vinteren. Ivy-stolene har den perfekte kombination af komfort, funktionalitet og æstetik. Stolene er udelukkende fremstillet i pulverlakeret rustfri stål, så de er næsten uforgængelige og vil holde i mange år. Begge modeller kan stables op til 6 stk.

Ivy-klapbordet, der retter ind – eller ud
Ivy-klapbordet er ligesom resten af kollektionen specifikt designet til altaner og små uderum. Bordet kan justeres, så der er plads til op til seks personer. Er pladsen ekstra trang, så har bordet en praktisk udtræksskuffe, så småting til middagen kan gemmes væk, men samtidig være lige ved hånden. Bordet er designet med et unikt rotationsled i fødderne, så det hurtigt og ubesværet kan foldes ud efter behov. Med altanmøbler og måske minimalt med opbevaringsplads, så er det vigtigt, at møblerne kan blive stående ude hele året. Derfor er bordpladen i robuste og praktiske materialer, så man ikke skal bekymre sig om at sætte det i kælderrummet for vinteren.

Dynamiske møbler til altanen
Det altid voksende, dynamiske og omskiftelige kendetegnene ved efeu kommer også til udtryk i Mandalays nye Ivy-udtræksbænk og Ivy-lounger. Med modellernes unikke og lette udtrækssystem kan de let trækkes ud og udvides til flere pladser, når behovet opstår.

Ivy-udtræksbænken står måske til daglig sammenslået op langs væggen, men ubesværet kan den udvides med det ekstra sæde, der ofte er brug for. Til bænken kommer også komfortable og specialdesignede sædehynder, så de passer til bænkens design og mål. Med hynderne er komforten i top under de lange sommeraftener.

Ivy-loungeren er ideel til det urbane menneske, hvor hverdagen tilpasser sig konstant og møblerne skal følge med. Ved et simpelt træk i siderne kan rammen udvides og hynderne rokeres rundt og skabe plads til flere personer. I hverdagen er den måske en lænestol – det næste øjeblik er den en lille daybed og det perfekte sted til en afslappende lur i solen. Med forskellige størrelsesmuligheder passer Ivy-loungeren til de fleste altaner og små terrasser – eller brug den i stuen, hvis du har lyst.

Om designeren
Mathias Falkenstrøm - kendt for sin deltagelse i DR1's "Danmarks Næste Klassiker" i 2022 - har designet Ivy-kollektionen med fokus på at kombinere det multifunktionelle med tidløst skandinavisk design og bringe æstetik og komfort til uderummet.
Falkenstrøm er uddannet møbeldesigner ved Kunstakademiets Designskole og har allerede flere designs i bagagen. I 2019 blev han nomineret til "Årets Design Talent", og i 2022 startede han Studio Mathias Falkenstrøm i København.

Ivy Pipe & Ivy Wire stole:
Stelfarver: taupe, olivengrøn eller antracit
Kr. 2.249,-

Ivy klapbord L40x46x40 x B78 cm:
Stelfarver: taupe, olivengrøn eller antracit
Kr. 5.999,-

Ivy lounger & Ivy udtræksbænk:
Stelfarver taupe, olivengrøn eller antracit
Ivy Lounger L119-186 cm kr. 6.999,- | Ivy udtræksbænk L81-103 cm kr. 2.349,-

Ivy cafébord Ø76 eller L66x66 cm:
Stelfarver: taupe, olivengrøn eller antracit
Kr. 2.999,-

Helhynde til Ivy Pipe & Ivy Wire stole:
Army, grå eller sand farve
Kr. 379,-


Relevant information

Download mere materiale
https://www.mandalay.dk/kendt-dansk-designer-star-bag-mandalays-nye-urbane-kollektion/



Billeder


Pressekontakt

Christian Hedegaard Møller
  44941642
  20344321

Firma

Mandalay a/s
Håreup Skovvej 6
8600 Silkeborg, Danmark

  44941642
  20344321

https://www.mandalay.dk/

Modtag nyheder fra Mandalay a/s på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater