12/11-24
-
Pressemeddelelse
Obsidian opkøber tysk millionbureau
Obsidian Digital har netop gennemført en betydelig investering med opkøbet af det tyske digitale marketingbureau Elbdudler. Med denne udvidelse forudser Obsidian, at virksomhedens årlige omsætning i 2025 vil nå 250 millioner kroner, oplyser Group CEO Emil Reinholdt.
"2024 har været et ekstraordinært travlt år for os. I andet halvår alene har vi gennemført tre opkøb, og med vores nuværende 430 medarbejdere fordelt på Danmark, Finland, Tyskland og Bosnien forventer vi en omsætning på 250 mio. DKK. Vi ser et stort potentiale for yderligere ekspansion i Europa," udtaler han.
Dette opkøb markerer det tiende, Obsidian har gennemført de seneste fire år.
Selvom prisen for Elbdudler-opkøbet ikke er offentliggjort, understreger Sasa Kovacevic i en opfølgende udtalelse til Markedsføring, at dette er Obsidians største opkøb hidtil. “Vi har selv vokset over årene og er derfor fokuseret på større opkøb, medmindre de har strategisk værdi, som vi så med opkøbet af Scrollstop.dk. Mindre opkøb kan tilføje nye produkter, vi ikke har internt. Elbdudler giver os både størrelse og en kreativ dimension, vi hidtil ikke har haft,” skriver Kovacevic.
Det er især denne kreative vinkel med fokus på sociale medier, som har gjort Elbdudler attraktivt for Obsidian Digital.
"I dag kræver det færre tekniske færdigheder at opsætte digitale kampagner, især med fremkomsten af kunstig intelligens. Derimod er der højere krav til kreativitet. Med opkøbet af Elbdudler styrker vi vores position markant på det tyske marked. Elbdudler er et førsteklasses tysk bureau, der arbejder med store brands som Stihl, Volkswagen, Rockstar Energy Drink og Persil," siger en af Obsidians partnere.
Relevant information
Obsidian Digital
https://obsidian.dk/
Elbdudler
https://elbdudler.de/
Pressekontakt
Alexander Leo-Hansen
+45 60 73 60 60
+45 20 61 99 29
Firma
Obsidian Digital A/S
Per Henrik Lings Allé 4, 5.
2100 København Ø,
Danmark
+45 60 73 60 60
+45 20 61 99 29
https://obsidian.dk