13/12-24
-
Pressemeddelelse
Undgå indbrud og uheld i juletiden: 5 vigtige råd til virksomheder
Julen bringer hygge og travlhed, men årets mest festlige måned medfører også øgede sikkerhedsrisici. Ifølge Securitas’ kontrolcentral steg antallet af indbrud i december sidste år med tæt på 10% sammenlignet med årets gennemsnit. Lederen af Securitas’ kontrol-central giver her fem gode råd til at forebygge uheld og indbrud i danske virksomheder
Brandsikkerhed er afgørende
- Levende lys hører julen til, men de udgør en betydelig brandfare, især i virksomheder med ekstra varer på lager i julemåneden. En brand kan have alvorlige konsekvenser, ikke kun økonomisk, men også for de ansatte og kunderne, siger Morten Jørgensen, der er leder af Securitas’ alarmcentral i Glostrup.
Han opfordrer virksomheder til at undgå levende lys og finde alternative måder at skabe julehygge på. Samtidig opfordrer Morten Jørgensen virksomhederne til at gennemgå deres brandpolitik og -udstyr samt sikringssystemer.
Tyverialarmer og overvågning gør forskellen
Statistik viser, at butikstyverier topper i december, hvilket gør en velfungerende tyverialarm til en afgørende faktor i sikkerhedsindsatsen.
- Kontroller, at din alarm er korrekt aktiveret, og tjek, at dit video-overvågningssystem fungerer optimalt inden juleferien, siger Morten Jørgensen og påpeger, at en forbindelse mellem overvågning og kontrolcentral kan øge trygheden.
Forebyg fejlalarmer
Fejlalarmer kan skabe unødig uro og spilde ressourcer. Ifølge Morten Jørgensen er december en måned, hvor antallet af fejlalarmer ofte stiger. Han foreslår tre enkle tiltag:
1. Undgå at placere julepynt foran alarmsensorer og kameraer.
2. Fjern edderkoppespind og rengør sensorernes omgivelser.
3. Informér eventuelle rengøringsassistenter om alarmprocedurerne.
Små justeringer kan gøre en stor forskel og sikre, at alarmen kun aktiveres, når det er nødvendigt, lyder det fra sikkerhedseksperten.
Informer kontrolcentralen om ændringer
Virksomheder med ændrede åbningstider eller kontaktpersoner hen over julen bør sikre, at deres kontrolcentral er opdateret.
- Det er vigtigt, at vi hurtigt kan kontakte de rette personer, hvis der opstår problemer, understreger Morten Jørgensen.
Julen skal være tryg og sikker
Securitas opfordrer alle virksomheder til at tage de nødvendige forholdsregler ved at følge disse simple råd og eventuelt søge rådgivning, så de kan fokusere på julehyggen i stedet for at have bekymringer eller skulle bruge tid på skadesudbedring, der kunne være undgået med rettidig omhu.
5 GODE SIKKERHEDSRÅD TIL VIRKSOMHEDER
1. Undgå levende lys
2. Husk at informere kontrolcentralen om ændringer i jeres åbningstider eller kontaktpersoner
3. Husk at slå tyverialarmen til – og tjek gerne en ekstra gang
4. Tjek at dit videoovervågningssystem virker, og få det evt. koblet til en kontrolcentral
5. Undgå fejlalarmer: Pas på hvor du hænger din julepynt. Tjek for edderkoppespind. Sørg for at rengøringspersonale kan slå alarmen til og fra.
Kilde: securitas.dk
Relevant information
Securitas hjemmeside
https://www.securitas.dk/
Pressekontakt
Claus Fibiger
Adm. direktør
23 83 50 90
Morten Jørgensen
Områdechef Kontrolcentral
23 38 60 61
Pressekontakt
23 38 55 22
Lindskov Communication
70 26 19 79
Firma
Securitas
Sydvestvej 98
2600 Glostrup,
Danmark
+45 43 43 43 88
Securitas.dk